Africa Tours CSS Sprite

Safariens ABC

Sammen med Africa Tours’ rejseledere i Afrika, har vi lavet en ”Safariens ABC”. En oversigt over hvad der er god stil og hvad der er knap så god stil på en safari eller rejse i Afrika. Vores rejseledere ved og kender - om nogen – alt til ”Safariens ABC”, da de har mange års erfaring med safarirejser og nogle af dem er eller har været bosiddende i Afrika i længere perioder.

God fornøjelse!

PÅ SAFARI HUSK.....

  • altid at lukke og låse døre og vinduer, når værelserne forlades samt ved ophold på balkonen for at undgå ravage fra aber
  • altid at lyne teltet til, når det forlades. Aberne er således eksperter i at gennemrode et værelse på ingen tid til gene for os og desværre ofte til fare for dem selv, hvis de fx finder medicin og alkohol appetitvækkende.
  • at det du oplever, er det der sker.
  • verden er foranderlig og oplysninger fra bøger, artikler, tv-programmer m.fl. kan være forældede. Specielt oplysninger om vejret, regntid etc. kan være unøjagtige.
  • at dyrelivet kan være uforudsigeligt.
  • chauffører og guider gør deres ypperste, for at du får den ultimative safari oplevelse, så du får set mange og forskellige dyr og gerne tæt på, men der gives ingen garantier.
  • at vi besøger dyrene på deres hjemmebane, og på deres vilkår. Derfor skal ”Safariens Emma Gad” overholdes.
     

SAFARIENS EMMA GAD....

  • Dyrene må aldrig fodres (heller ikke på lodges og camps).
  • Dyrene må ikke forstyrres med store bevægelser, tilråb, højrøstet tale eller anden form for støj.
  • Chaufførerne må ikke opfordres til at køre tættere på dyrene end de gør. Det er chaufførernes ansvar at bedømme og holde den passende minimumsafstand. Det sker dels af hensyn til sikkerheden, dels af hensyn til dyrenes velfærd.
  • Intet skrald må efterlades i naturen (filmhylstre er gode askebægre). En god huskeregel er: ”Efterlad kun dine fodspor”.
  • Intet må fjernes fra naturen. Alt i naturen indgår i et naturligt kredsløb.
  • Al kørsel væk fra vejene er forbudt i nationalparker og game reserves. Chaufførerne må ikke opfordres til at køre udenfor de tilladte veje og kørestier. De risikerer både store bøder og at miste deres job.
  • Det er ikke tilladt at sidde på taget af bilen eller hænge ud af vinduerne.
  • Respekter dine medrejsende, som også gerne vil have gode billeder med hjem.
  • Undgå støj og samtale hvis du er på nature walk, bird walk og walking safari. Det ødelægger oplevelsen for både dig selv og de andre gæster.
  • Det er anbefalelsesværdigt at have en trøje/jakke, solhat, solbriller, solcreme, myggespray, kikkert, kamera og ekstra film med på game drives
     

DRIKKEPENGE....

Det er naturligvis ganske frivilligt om man vil give drikkepenge, og de skal afspejle tilfredsheden med den service, man har modtaget. Drikkepenge vil altid blive særdeles værdsat, idet lønnen i servicebranchen er baseret på, at den væsentligste indtægt er drikkepenge.

Herunder følger vejledende takster for drikkepenge pr. person ved rejser i Kenya. Tilsvarende niveau kan bruges for øvrige safarilande:

  • Kuffertassistenter: 50 KES per kuffert (afregnes pr. gang og først når du er fremme ved værelset, henholdsvis fremme ved bilen ved afrejse). Kuffertassistenterne viser vej til værelserne.
    De afhenter gerne kufferterne ved afrejse (stil kufferterne foran døren og henvend jer til én af dem).
  • Tjenere: 100 KES per måltid (ikke morgenmad). Kan gives løbende til tjeneren eller den sidste dag.
  • Rengøringspersonale: 100 KES per dag
  • Chauffører: 8-10 USD per dag (afregnes på safariens sidste dag)

HELT GENERELT OM REJSER TIL AFRIKA....

  • Betegnelserne neger/nigger betragtes som meget nedladende. Benyt i stedet udtryk som ‘de lokale’, ‘afrikanerne’, ‘kenyanerne’ o.l.
  • Husk altid at spørge om lov ved fotografering af personer. Undgå derfor at fotografere forbipasserende ved gennemkørsel af byer.
  • Respekter at ressourcer som vand og elektricitet kan være en mangelvare visse steder. Følg de anvisninger, der gives.
  • Værdigenstande kan opbevares i receptionerne. Vær opmærksom på åbningstiderne og afhent eventuelt sagerne aftenen før afgang.
  • Det vand, der står i termoflasker eller flasker på værelserne, er rent og gratis (bed eventuelt om at få frisk vand i termokanden ved ankomst).
  • Vandet i vandhanerne er ok til tandbørstning, men bør ikke drikkes.
  • Rygning er forbudt i busserne, men der af holdes regelmæssige ryge – og toiletbesøgs pauser.
  • På lodgene er det muligt at afregne drikkevarerne samlet aftenen før afrejse. Efter hvert måltid underskrives en kvittering.
  • Der kan afregnes med kreditkort på alle lodgene. Dog kan der ikke hæves penge med kreditkort.
  • Det er bedst at spise malariapiller i forbindelse med aftensmaden, idet eventuelle bivirkninger da soves væk.

SPROGLEKTION....

Det engelske ord ‘Please’ hedder ‘Tafadhali’ på swahili.
I Kenya betyder Jambo – Hej, Karibu – Velkommen, Asante (sana) – (mange) tak og Kwaheri - Farvel.

Safariens ABC

 

Vind rejsegavekort kr. 5.000,-
til Africa Tours

Vi trækker en vinder blandt alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev.
Næste vinder trækkes 01.06.2018

Footer-formular