Africa Tours CSS Sprite

Gorilla Safari i Uganda med dansk rejseleder

  • 100% garanti for afrejse og for dansktalende ekspertrejseleder
  • Max. 12 deltagere fordelt på 2 biler med vinduesplads til alle
  • Kørsel i stærke firehjulstrukne safaibiler 
  • Opsøg de store hvide næsehorn til fods i Ziwa reservatet
  • Dyrerig safari på græssavannen i Murchison Falls
  • Sejltur på Nilen helt op til det imponerende vandfald; Murchison Falls
  • Chimpanse-tracking til fods i regnskoven i Kibale
  • Masser af mindre aber samt rigt fugleliv i Bigodi sumpene
  • Klassisk safari i Queen Elizabeth National Park
  • Sejltur på Kazinga-kanalen i Queen Elizabeth National Park
  • Gorilla-tracking til fods i bjergregnskoven Bwindi
  • Safari på skovsavannen ved Lake Mburo
  • Indkvartering på små hyggelige lodges
  • Gorilla og chimpanse permit (tilladelse) inkluderet i prisen (værdi USD650)
  • Mulighed for forlængelse ved Victoria-søen eller Det Indiske Ocean

Oplevelsesrig safari til Afrikas grønne perle, Uganda

Oplev fantastiske Uganda sammen med dansk ekspertrejseleder, når de mest berømte nationalparker er på programmet i landet, der har alt hvad en safarirejsende kan ønske sig. Du får ikke alene muligheden for at besøge menneskets to nærmeste slægtninge, gorillaerne og chimpanserne, men også for at se de berømte Big Five: elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Andre ikoniske dyr som et væld af mindre aber samt flodheste, giraffer og zebraer er også på dagsordenen, sammen med et imponerende rigt fugleliv – og alt sammen i Ugandas kuperede landskaber og smukke frodige natur.

Vi lægger ud med besøg i Ziwa reservatet, som er det eneste sted i landet der kan ses næsehorn. Herfra mod nord til Murchison Falls nationalparken, hvor vi skal sejle blandt flodheste og krokodiller på Nilen helt op til de imponerende vandfald, men også skal på safari på den græsklædte og dyrerige savanne, inden vi tager til den mere kuperede og skovklædte sydvestlige del af Uganda.

I Kibale nationalparken skal vi til fods, og sammen med lokalkendte guider, opspore nogle af regnskovens chimpanser. Sammen med mange af de mindre aber, som ses i området, gør de parken til et af kontinentets bedste på denne front. I den tilgrænsende Queen Elizabeth nationalpark er der tid til masser af klassisk safarikørsel med bl.a. gode bestande af de store rovdyr, men vi skal også ud at sejle på Kazinga Kanalen, hvor fuglelivet er enestående og mange elefanter og bøfler kommer for at drikke og bade.

Herefter venter måske den største oplevelse, når vi skal på en guidet gorilla-trekking til fods i den ”uigennemtrængelige” bjergregnskov i Bwindi Impenetrable nationalparken, hvor ca. halvdelen af verdens bjerggorillaer lever. Turen rundes af i Lake Mburo nationalparken, hvor vi skal køre på safari på den dejlige skovklædte savanne, som omkranser søen.

En rundrejse i Ugandas ualmindelige smukke natur med 100% garanti for afrejse såvel som 100% garanti for dansk ekspertrejseleder.

Velkommen til en vidunderlig rundrejse i Uganda

Med dansktalende ekspertrejseleder og 100% garanti for afrejse


Rejsedatoer 2020

Dato Pris fra
1. okt. -
11. okt.
11 dage
34.750 DKK
Få tilbud

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular