Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Program - Malawi og Zambia - Safari, Natur og Kultur

Dag 1: Afrejse fra Danmark
Der er afrejse fra Danmark om eftermiddagen, og efter flyskift i en europæisk lufthavn om aftenen går
turen videre mod Afrika. På flyveturen serveres gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

Dag 2: Ankomst til Lilongwe i Malawi
Der er ankomst til en større lufthavn i Afrika f.eks Nairobi eller Johannesburg om morgenen, hvor der skiftes til flyet mod Malawis hovedstad; Lilongwe i Malawi. Ved ankomsten bliver I modtaget i lufthavnen af vores lokale repræsentant, der sørger for jeres transport til hotellet. Afhængig af ankomsttidspunkt kan vi ikke garantere, at I kan få jeres værelser før over middag.
Indkvartering på Mafumu Hotel, hvor I kl. 18.00 møder jeres kommende rejsefæller samt jeres guide, der giver en briefing om turen. Efter denne, er det blevet tid til den første fælles aftensmad, hvor der er mulighed for at få en snak med de øvrige rejsende og guiden. Senere kan I gå forventningsfulde til ro og få en god nats søvn, før jeres oplevelsesrige rejse starter i morgen efter morgenmaden.

Dag 3: Til Zambia og South Luangwa National Park
Når I har nydt et dejligt morgenmåltid på hotellet, er der afgang fra Lilongwe mod Zambia. Først går turen til Mchinji, en køretur på 3-4 timer, hvor indrejseformaliteterne ordnes inden I kører ind i Zambia. Fra grænsen er der 2-3 timers kørsel videre til Luangwa Valley og jeres lodge. Undervejs på dagens rute spises der medbragt picnic frokost på et velvalgt sted.

I forventes at ankomme i tide til en kop te eller kaffe midt på eftermiddagen. Når I har tjekket ind på jeres værelser, er der tid til at nyde lodgens dejlige omgivelser og måske en drink inden aftensmaden omkring bålet, hvor I kan få en snak om forventningerne og forhåbningerne for de næste tre dage med masser af safari i den dyrerige og naturskønne nationalpark.

Indkvartering for fire nætter på Marula Lodge læs mere her: https://www.marulalodgezambia.com/explore
eller
Wildlife Camp læs mere her: https://wildlifezambia.com/, 
hvor dagens 3 måltider er inkluderet.

Dag 4-6: Tre hele dage med safari i South Luangwa nationalparken
I har tre hele dage for jer på den dejlige lodge og med masser af safari i South Luangwa National Park.

I kører på et såkaldt game drive hver morgen og igen om eftermiddagen, hvor der i åbne og stærke firehjulstrukne biler køres ud i nationalparken og søges efter de mange spændende dyr. På disse ture er der en yderst erfaren og stedkendt lokal chauffør/guide med i bilen, som kender alt til områdets fantastiske natur og meget rige dyreliv.

I de varmeste timer midt på dagen, hvor dyrene generelt er mindre aktive, kan I også slappe af i de skønne omgivelser ned mod den smukke flod, og det er bestemt ikke usandsynligt, at I får besøg af nogle af dyrene!

Hvis I har lyst til at supplere safarioplevelserne i South Luangwa med en spændende guidet gåtur i bushen, så kan dette bestilles og betales på stedet. Den ene af dagene skal I desuden besøge en af de lokale arbejdspladser, hvor der f.eks. produceres farverige afrikanske tekstiler.

Dag 7: Retur til Malawi og til Dzalanyama Forest
Efter et sidste skønt morgenmåltid på lodgen med udsigt over floden, er det blevet tid til at pakke sammen efter dejlige dage i bushen. Dagens køretur på ca. 5 timer bringer jer tilbage til Malawi, og før I når til Lilongwe drejes mod syd med retning mod Mozambique. Midt på dagen spises der picnic frokost og hen på eftermiddagen når I frem til jeres lille hyggelige lodge i Dzalanyama Forest. Hvor I indkvarteres for tre nætter.

Når I har tjekket ind på værelserne, som er jeres hjem for de næste dage, kan I komme med på en gåtur i den omkringliggende skov, som en første introduktion til den unikke natur og det rige fugleliv. I vender tilbage til lodgen i skumringen, og senere bliver aftensmaden serveret i de stemningsfulde omgivelser.

Dag 8-9: Dzalanyama Forest Reserve og landsbybesøg
Der er to hele dage i og omkring Dzalanyama skovreservatet med spændende aktiviteter, så I får et godt indblik i såvel naturen som i de lokale samfund, der lever omkring den.

Den første dag besøges en lille landsby, der ligger lige udenfor skoven. I går en tur i byen og besøger den lokale skole, møder nogle af landsbyens beboerne og ser bl.a. hvordan de maler majsmel. I skal smage den lokale mad og drikke og får altså et godt indblik i, hvordan livet leves ude på landet i Malawi. Befolkningen er kendt for at være meget åben og venlig, og dagens besøg er bestemt ikke en kunstig opsætning til glæde for turister, men afspejler en autentisk oplevelse af det daglige liv i størstedelen af landet.

I vender tilbage til jeres lodge omkring solnedgang, hvor der er tid til at få en ”sundowner” inden aftensmaden serveres.

Andendagen er afsat til at udforske skoven på de mange stier der fører ud i den fra lodgen. Gåturene kan være korte og lette eller lange og anstrengende, og det er også muligt blot at slappe af ved det lille vandløb eller på verandaen – I bestemmer selv tempoet.

Dag 10: Via Blantyre til Chimwenya Game Park nær Thyolo
I dag har I en lang køretur foran jer på ca. 7 timer med frokost undervejs på ruten. Efter I har spist morgenmad på lodgen midt i skoven, er der afgang mod den sydlige del af landet. På den sceniske køretur gennem Malawis klassiske landdistrikter, kommer I bl.a. til at køre en strækning direkte langs grænsen til Mozambique. Hvis tiden tillader det, vil I undervejs gøre flere interessante stop, f.eks. ved et sted med klippemalerier, ved imponerende udsigtspunkter og på små markeder langs vejen.

Efter I har passeret landets kommercielle hovedstad og største by, Blantyre, kommer I frem til jeres overnatningssted; Game Haven Lodge, for de næste to nætter.

Lodgen ligger midt i et lille fredfyldt reservat, der udgør et af de sidste områder i Shire højlandet med naturlig skov og græsenge. Her findes gnuer, zebraer, giraffer og spektakulære antiloper som stor kudu, eland, roan, sabel, nyala og vandbuk samt masser af fugle i området, hvor der også er gode muligheder for gåture eller en tur på Mountain Bikes i de smukke omgivelser. Desuden ligger der en fiskerig sø og en 9-hullers golfbane i forbindelse med reservatet.
Ved solnedgang kan I nyde en drink i den victoriansk inspirerede bar, inden der serveres en lækker aftensmenu på stedets dejlige restaurant.

Dag 11: Heldagsudflugt til bl.a. te-marker og med te-smagning
Den nærliggende by, Thyolo, er centrum for de omgivende frodige og grønne te-marker og regionens te-produktion. Her findes mange klassiske Tea Estates, som producerer flere forskellige typer te i høj kvalitet, og hvor det er muligt at få en smagsprøve eller købe god te med hjem. Området byder også på dejlige restauranter, hvoraf flere ligger i velbevarede huse fra kolonitiden i grønne omgivelser.

Hele dagen er afsat til at udforske området omkring reservatet og Thyolo. I besøger det berømte Satemwa Tea Estate, hvor de producerer flere forskellige typer te, bl.a. ren grøn og sort te samt te med forskellige smagstilsætninger. Når I har beundret de frodige og grønne marker, skal I også deltage i en te-smagnings workshop. Herefter kører I til det luksuriøse Huntingdon House, hvor der serveres en fantastisk frokost.

Hvis der er stemning for det efter den skønne frokost og på vej retur til jeres lodge, kan I køre forbi et højtliggende sted med en fantastisk udsigt over temarkerne og den nedre del af Shire Valley, hvor der desuden er et spændende fugleliv. I returnerer til lodgen midt på eftermiddagen, og resten af dagens lyse timer kan der slappes af f.eks. ved swimmingpoolen, men der er også gode muligheder for gåture eller en tur på Mountain Bikes i de dyrerige omgivelser - eller hvad med et gå en runde på den lokale og udfordrende 9-hullers Matkovich & Hayes golfbane.

Dag 12: Via Zomba og Mangochi til Cape Maclear og Lake Malawi
I dag går turen mod den gigantiske Malawisø, der ligger på langs af Malawi og udgør næsten en tredjedel af landet. På den ca. 6 timer lange køretur kommer I igennem byen Zomba, med mulighed for at besøge markedet, samt den historiske by Mangochi, og undervejs spiser I frokost. I krydser også Shire River, der er Malawisøens udløb mod syd til den mægtige Zambeziflod, mens den sidste del af dagens rute følger langs Lake Malombe og den sydvestlige bred af Malawisøen, så det er en smuk og oplevelsesrig køretur I skal ud på.

Midt på eftermiddagen ankommer I til Cape Maclear og jeres lodge, der ligger direkte ned til søen, hvor I indkvarteres for de kommende tre nætter. Når I har installeret jer på værelset, er der tid til at nyde sandstranden og måske søens altid varme vand eller en tur i swimmingpoolen. I kan også udforske den livlige fiskerlandsby omkring lodgen og måske tage en kølig drink til solnedgangen. Aftensmaden serveres i den åbensidede restaurant til den beroligende lyd af søens bølgeskvulp langs stranden, som I også kan gå til ro med.

Dag 13: Cape Maclear og Lake Malawi
Hele dagen er afsat til t afslapning og/eller aktiviteter i de eksotiske omgivelser ned til søens blå og krystalklare vand. Ikke motoriserede aktiviteter på vandet står frit til rådighed, ligesom svømning, snorkling og gå- eller løbeture i de omkringliggende bjerge selvfølgelig står jer frit for. I kan også vælge at tilkøbe f.eks. længere sejlture på søen, en tur på vandski eller dykning på særligt interessante lokaliteter i Lake Malawi National Park med lokale guider.

Dagens frokost er ikke inkluderet, så I bestemmer selv hvor og hvornår den skal spises. Der er mange spændende muligheder for dette rundt omkring i byen, så frokosten kan oplagt kombineres med at I får set jer godt omkring i de livlige omgivelser, hvor især fiskernes landing af dagens fangst skaber aktivitet.

Dag 14: Heldagsudflugt på Malawisøen
Efter morgenmaden tilbydes en heldagstur på søen i Lake Malawi National Park. Ombord på lodgens katamaran sejles omkring nogle af områdets mange øer, og der lægges til ved en af dem. Her er der rige muligheder for at snorkle og sejle i kajak, og midt på dagen serveres en let frokost. Dette er simpelthen den perfekte måde at opleve søens utrolige skønhed, og til at komme ud på lokaliteter, hvor den omgivende smukke natur er helt uberørt.

Der returneres til lodgen omkring solnedgang og aftensmaden serveres lidt senere i den hyggelige restaurant.

Dag 15: Til Senga Bay
Det er desværre blevet tid til at forlade skønne Cape Maclear, men det er heldigvis ikke slut med Malawisøen, idet dagens køretur vil bringe jer til Senga Bay lidt længere mod nord langs søens vestkyst.

Efter ca. 2½ timers kørsel gør I holdt ved Mua Mission og KuNgoni Centre of Culture and Art. Her skal I besøge områdets museum med en unik samling af masker, tekstiler og billeder, samt det lokale træskærer værksted, hvor Malawis fineste træfigurer og mange andre effekter fremstilles. Besøgene giver et godt indblik i landets historie og kultur og krydres måske med udførelse af nogle traditionelle danse.

Efter det spændende besøg og picnic frokost er der ca. 1½ times kørsel til jeres sidste overnatningssted på rundturen i Zambia og Malawi, som ligger i Senga Bay nær byen Salima. Endnu engang skal I bo direkte ud til Malawisøen, så den sidste solnedgang- og opgang kan beundres over dens gigantiske vandflade.

Under aftensmaden på hotellets restaurant, der er turens ”farewell dinner”, er det blevet tid til at se tilbage på de to ugers mange oplevelser sammen med resten af gruppen, der i løbet af morgendagen skilles. Overnatning på Blue Waters Hotel for en nat.

Dag 16: Retur til Lilongwe for hjemrejse
Efter morgenmaden, og måske en morgendukkert, nærmer tiden sig til at tage afsked med Malawisøen – og med Malawi i det hele taget. Der er kun to timers kørsel til Lilongwe og lufthavnen, så på et passende tidspunkt i forhold til flyafgange kører I af sted.

Afhængig af jeres afrejsetidspunkt kan I spise frokost og middag i byen eller lufthavnen (på egen regning), inden der sidst på dagen er afgang mod hjemlige himmelstrøg. Via flyskifte i en større afrikansk lufthavn flyver I mod Europa, og på flyveturen serveres gratis måltider med drikkevarer.

Dag 17: Hjemkomst
Efter flyskifte om morgenen i en europæisk lufthavn er der ankomst til Danmark ud på formiddagen.

Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)