Fraprisen er pr. person ved to rejsende i et dobbeltværelse og med flyrejse t/r København. Forhør nærmere om muligheder og pris fra Aalborg, Billund eller andre ruter.
Velkommen til en pragtfuld kombination af Africa Tours Kenya-klassiker og mest populære rundrejse; Kenya Drømme Safari og nu ikke bare med mulighed for at opleve Big 5 – men Big 7; næsehorn, leopard, løve, bøffel, elefant, den hvide haj og hvalen, når vi i september rejser videre fra Kenya til Cape Town i Sydafrika, der ligger med Det Indiske Ocean mod øst og Atlanterhavet mod vest og danner rammen som det perfekte udgangspunkt for smukke oplevelser på havene og langs kystlinjerne.
Kenya Drømme Safari er en vidunderlig Kenya-safari og med garanti for såvel dansktalende rejseleder og afrejse – uanset deltagerantal.Foruden dejlig og autentisk indkvartering, byder denne safari på et betagende og yderst varieret dyre- og fugleliv tilmed i de smukkest tænkelige omgivelser, der præger de meget varierede landskaber vi skal besøge undervejs.
Vores Kenya safari starter blidt med en overnatning i Nairobi, så vi er friske og klar til de næste ugers eventyr i Kenya. På safarirejsen når vi godt omkring, og vi får set mange dyr, og en utrolig smuk og varieret natur. Ikke kun på safarikørslerne, men også fra vores indkvarteringer undervejs. Alle lodges er nøje udvalgte i forhold til udsigter og ikke mindst en placering inde midt blandt dyrene i de reservater og nationalparker, vi skal besøge undervejs.
Efter safarien fortsætter vi til verdens smukkeste storby Cape Town. Her opleves byen samt Kap det Gode Håb, der bl.a. er kendt for sine sæler og pingviner. Vi kører ad Garden Routes smukke og barske kystlinje og bor i kystbyerne Knysna og Hermanus hvor mødet med havets to kæmper; hvalen og den store hvide haj er muligt. Ingen rejse til Cape Town uden besøg ved de berømte vingårde, hvor vi får vinsmagninger i absolut topklasse.
Alt dette og meget mere venter på denne unikke rejse, der har afrejse i september, hvor den store gnu- og zebravandring er på sit højeste i Masai Mara og de store hvaler ved Sydafrikas kyst, når de søger helt ind til kysterne for at kælve. Og vores danske rejseleder er selvfølgelig med både på safarien i Kenya og under opholdet i Sydafrika.