Africa Tours CSS Sprite

Tilkøb Shongololos togrejse Southern Cross

  • Få en helt speciel rejseoplevelse med Shongololo Express
  • En togrejse med Shongololo er god komfort og service
  • Smuk togrejse med safari og imponerende Victoria Falls

Tilkøb togrejse fra Pretoria til Victoria Falls

  • Forlæng dit ophold i Afrika med en togrejse med Shongololo Express
  • Shongololo Express - en oplevelsesrig togrejse venter
  • En togrejse fra Pretoria til Victoria Falls i Zimbabwe 
  • Et stort antal måltider inkluderet
  • En togrejse med Shongololo Express er for dig, der sætter pris på god komfort
  • En helstøbt togrejse gennem smukke og varierede landskaber
  • Sydafrikas smukke Panoramarute med bl.a. Blyde River Canyon og Guds Window
  • Safari i verdensberømte Kruger
  • Mozambiques hovedstad Maputo
  • Det lille kongedømme eSwatini (Swaziland)
  • Great Zimbabwe ruinerne
  • De store stenformationer i Matobos National Park
  • Safari i Zimbabwes største nationalpark Hwange
  • Det imponerende og smukke Victoria vandfald  

Shongololo Express - en oplevelsesrig togrejse

Shongololo Express står for en helt speciel rejseoplevelse. Indholdet på rejserne er nøje planlagt, så I oplever det bedste af de områder I passerer på en lang række ekskursioner. Samtidig får I dog også mulighed for at slappe af undervejs og nyde det dejlige og komfortable tog. Der er også god tid til at beundre de imponerende landskaber I roligt passerer forbi, mens det lange tog snor sig gennem kontinentets smukke natur, og netop dette billede har givet toget navn: Da de lokale folk i den sydlige del af det afrikanske kontinent så de første tog rulle forbi i horisonten, kaldte de dem Shongololo, hvilket betyder tusindben.

En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for Jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togtur gennem smukke og varierede landskaber.

Inden I starter Jeres eventyrlige 12 dages togrejse til de spektakulære Victoria Falls i Zimbabwe mod nord, skal I på en byrundtur i Johannesburgs berømte township Soweto og i Sydafrikas hovedstad Pretoria. Ombord på toget går turen dog først mod øst, hvor I besøger flere af højdepunkterne på den naturskønne Panorama Route, hvorefter der er spændende klassisk safari i den verdenskendte Kruger National Park med bl.a. de berømte Big Five.

Via Mozambique og en byrundtur i landets kontrastrige hovedstad Maputo, går turen videre til togrejsens tredje land, det lille kongedømme eSwatini (Swaziland) med flere spændende kulturelle indslag. Herfra mod nord og tilbage til Sydafrika, hvor I skal på endnu en oplevelsesrig safari, denne gang i det private Kapama reservat, samt besøge centret for truede dyrearter i byen Hoedspruit.

I kører et langt stræk gennem den smukke Limpopo provins inden ankomsten til Zimbabwe, hvor første punkt på programmet er det imponerende forhistoriske bygningsværk, Great Zimbabwe Monument. Herefter besøges Antelope Park, hvor der foregår et seriøst arbejde med reintroduktion af løver til naturen, og siden Matobos National Park med de smukke og helt specielle bakker og granitformationer, blandt hvilke Cecil Rhodes ligger begravet og gamle buskmand-huler kan ses.

Sidst på Jeres yderst oplevelsesrige togrejse, skal I på safari af højeste kaliber i Zimbabwes største og mest vildtrige naturområdet, Hwange National Park, inden turen rundes af med et besøg ved det gigantiske vandfald, Victoria Falls. Her skal I selvfølgelig på en guidet gåtur til vandfaldene, men der bliver også tid til et besøg i byen og en skøn sejltur på Zambezifloden, inden det går hjemad.

Togrejsen tilbydes også i modsat retning (fra Victoria Falls til Pretoria)

Praktiske informationer vedr. togrejse med Shongololo
En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for Jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togtur gennem smukke og varierede landskaber.

Vi tilbyder tre relativt lange rejser med Shongololo Express i det sydlige Afrika, som har meget forskellige ruter. Fælles for dem alle tre er, at I skal besøge nogle af regionens største attraktioner under vejs, samt kommer på klassisk kvalitetssafari i flere berømte nationalparker.

Vognene og kupéerne
På togene er der både spisevogne, loungevogne, en udsigtsvogn med bar samt en lille butik, man som gæst frit kan benytte sig af. Der er to forskellige typer sovekupéer, som man bliver indkvarteret i, Gold og Emerald, hvor sidstnævnte er de største.

Gold kupéerne er på ca. 7 m2 og har enten en dobbeltseng eller to enkeltsenge. Kupéer med dobbeltseng findes i to versioner, hvor sengen i den ene vender på langs af kørselsretningen (lengthways) og er 189 cm bred, mens sengen i den anden version vender på tværs af kørselsretningen (crosswise) og er lidt smallere med 160 cm, men til gengæld giver lidt mere gulvplads. Kupéen har aircondition, sammenklappeligt skrivebord, bagagehylder, et skab med hylder, bøjlestang og bøjler, safebox og eget badeværelse med bruser, toilet og håndvask.

Emerald kupéerne er på ca. 10 m2 og findes med samme sengetyper som Gold kupéerne. De er 136 cm længere end Gold kupéerne, hvilket giver plads til en lille lounge med bord og to stole, et skrivebord samt lidt større badeværelse. Desuden er der også kaffe/te faciliteter i disse kupéer og lidt mere bagage- og skabsplads. Der er selvfølgelig også aircondition og safebox i Emerald kupéerne.

Gruppen
Der er plads til maksimum 72 gæster ombord på toget, og der kommer gæster fra hele verden for at rejse med Shongololo Express.

Børn
Børn under 10 år er ikke tilladt ombord på toget. På toget er der ingen børnefaciliteter, eller steder hvor børn kan brænde energi af. Hvis man har børn med, bedes man respektere den rolige og voksne stemning, der er ombord på toget. Børn fyldt 10 år betaler samme pris som voksne.

Mad og drikke
Maden ombord på toget er international og af rigtig høj standard. Det tilberedes af friske lokale råvarer og bærer tydeligt præg af det lækre sydafrikanske køkken. Morgenmad, frokost og aftensmad serveres i spisevognene, mens eftermiddagsteen med tilbehør serveres i loungevognen eller udsigtsvognen.
Der er et godt udvalg af drikkevarer ombord på toget, som kan købes undervejs på turene.

Valuta
Ombord på toget modtages der kun kontanter i sydafrikanske rand (ZAR), men der kan også betales med de mest udbredte kreditkort. Skal I på ture med eSwatini/Swaziland eller Namibia på programmet vil sydafrikanske rand ligeledes kunne bruges her, mens der kan anvendes US$ i Mozambique og Zimbabwe, hvor disse lande skal besøges. Kreditkort kan også bruges i eSwatini, Namibia og Mozambique, men det anbefales generelt at betale med kontanter her. Det anbefales, at man minimum har 200 USD med i kontanter per person.

Drikkepenge
Drikkepenge kan afregnes ved rejsens slutning i en konvolut, som du finder i kupéen. Ønsker I at give drikkepenge afleveres konvolutten til togets Manager, som sørger for at fordele beløbet mellem togets personale. Shongololo Express anbefaler 100-200 sydafrikanske rand (ZAR) per gæst per nat afhængig af turens varighed.

Det frarådes kraftigt at give noget til de børn, som mødes undervejs på togrejsen. Dette kan have skadelige konsekvenser i de lokale samfund, da det kan fremme tiggeri. Hvis I gerne vil bidrage med noget til børnene og deres lokale samfund, så kan dette gøres gennem Shongololo, som støtter mange lokale velgørende organisationer.

Dresscode
Atmosfæren på toget er afslappet, hvilket også gælder påklædningen. Skal I ud på udflugter og f.eks. safari, anbefales praktisk tøj og gode sko at gå i. Husk også solcreme og evt. en skyggegivende hat. Det er desuden en god idé at medbringe lunt tøj især på safari, da morgentimerne godt kan være kolde. Hvis det bliver nødvendigt kan tæpper og regnslag lånes.

Mobile enheder og internet
For at bevare den helt særlige stemning, der er ombord på toget, er der ingen radio, tv eller Wi-Fi. Alt brug af elektronisk udstyr såsom computer, tablets og smartphones/mobiltelefoner må kun foregå i til egen kupé.

Særlige lejligheder
Shongololo vil meget gerne vide, om I fejrer noget særligt på rejsen, så togets personale kan hjælpe med at gøre lejligheden ekstra festlig. Oplys derfor gerne herom når I bestiller rejsen.

Vand ombord
Der er rindende vand i alle kupéer, men vandet egner sig kun til bad og tandbørstning. Du må ikke drikke vandet i hanerne, men kun det vand på flasker, som stilles til rådighed.

Komfortabel togrejse gennem smukke landskaber

Shongololo Express - en helstøbt og oplevelsesrig togrejse 


Rejsedatoer 2020

Dato Pris fra
5. mar. -
16. mar.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
16. apr. -
27. apr.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
30. apr. -
11. maj.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
11. jun. -
22. jun.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
25. jun. -
6. jul.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
6. aug. -
17. aug.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
17. sep. -
28. sep.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
22. okt. -
2. nov.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud
5. nov. -
16. nov.
12 dage
41.400 DKK
Få tilbud

Rejsedatoer 2021

Dato Pris fra
1. jan. -
12. jan.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
14. jan. -
25. jan.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
18. feb. -
1. mar.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
4. mar. -
15. mar.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
15. apr. -
26. apr.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
29. apr. -
10. maj.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
10. jun. -
21. jun.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
24. jun. -
5. jul.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
5. aug. -
16. aug.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
16. sep. -
27. sep.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
21. okt. -
1. nov.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud
4. nov. -
15. nov.
12 dage
47.000 DKK
Få tilbud

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular