1001 nats eventyr, Sinbad Søfareren og guld, røgelse og myrra er ord vi alle kender, og som hænger uløseligt sammen med ørkenlandet og søfartsnationen Oman.
På den arabiske halvø ligger Oman og deler grænse med Saudi-Arabien, Yemen og De Forende Arabiske Emirater, som bl.a. består af Dubai og Abu Dhabi. Landet har en 1.700 kilometer lang kystlinje mod Omanbugten i nordøst og Det Arabiske Hav i øst, der fortsætter videre ud i Det Indiske Ocean. Men Oman er også Musandam-halvøen, der ligger på den alleryderste spids af Den Arabiske Halvø, men er skilt fra resten af landet af Emiraterne.
Oman er 309.501 km2, Danmark er 42.933 km2. Lægger vi de to tal sammen, så er det cirka samme størrelse som vores nabo Tyskland med sine 357.386 km2. 82 % af landet består af sand- og stenørken, 15 % af bjerge og dale og 3 % er kyststrækning. Der bor dog kun lige omkring 5 millioner i landet, hvoraf en stor del er gæstearbejdere.
Oman er et fantastisk land at holde ferie i og langt mere end den smukke og barske ørken. Oman er vilde og rå bjerge, dybe dale, idylliske oaser, daddelplantager, kilometerlange hvide sandstrande med stejle kystklipper, smukke blå laguner og store koralrev. Oman er et sandt paradis for dem, der elsker at bade, snorkle og dykke eller på anden måde at være aktive som f.eks. at trekke. Der er også gode muligheder for at gøre ligesom omanerne selv, at campere under den uforstyrrede stjernehimmel i den kulsorte ørkennat.
I dag er Oman et moderne og åbent samfund med en udbygget infrastruktur, der også har formået at holde mange af de gamle traditioner i hævd, hvilket fortsat er med til at give landet et strejf af 1001 nats eventyr.
Det moderne samfund er takket være sultan Qaboos bin Said al Said, der på blot en periode på godt 40 år, har bragt sit land frem til, hvor det er i dag uden at tabe landets værdier. Men sådan har det langt fra altid været.
Sultanens far var en meget konservativ regent, der holdt sit land i et middelalderligt greb. Trods fund af olie ønskede han ikke at gøre brug af denne indtægt til gavn for sit folk. Hans søn Qaboos blev sendt til England for at uddanne sig og i 1970 vælter han sin far og overtager magten.
På det tidspunkt har landet blot 3 skoler og 10 km asfalteret vej og er ét af verdens mest isolerede og tilbagestående lande. I sin indsættelsestale siger sultan Qaboos bl.a.: ”Mit folk! Jeg vil fortsætte så hurtigt som muligt med at ændre Jeres liv til fremgang og en lysende fremtid”, og det står han ved.
Oman har ca. ½ % af verdens oliereserver og indtægterne derfra har han kanaliseret videre ud i samfundet. I 2019 er der fortsat ingen, der betaler skat. Der er fri skolegang for alle - både piger og drenge - og der er fri mulighed for at studere på universitetet for både piger og drenge.
Når de fylder 18 år modtager både piger og drenge en grund på 600 kvm. Derudover har sultanen udbygget landets infrastruktur med et fantastisk vejnet med 2 eller 3 sporede veje og mere end 10.000 km asfalterede veje, der gør det nemt at komme rundt i landet. Dette er blot nogle få af de mange tiltag.
Omanerne er et åbent og meget venligt folkefærd og man fornemmer en ægte varme og kærlig hengivenhed overfor sultanen, når de taler om ham. Hvor end man er i Oman, mødes man af et billede af deres sultan. Oman er et islamisk land, men lever i fred med alle former for religion, der også er repræsenteret i landet.
Går man langt tilbage i tiden dukker Oman op i antikkens Grækenland og Romerriget. De vise mænd fra Østerland menes at stamme fra Oman, der kom med det værdifulde guld, røgelse og myrra ad ”røgelsesvejen”. Planten myrra vokser kun i den sydlige del af Arabien, ligesom det værdifulde røgelsestræ kun kan vokse i Oman, Yemen, Somalia og Etiopien. Man ved at ”røgelsesvejen” senere er kendt som kamelkaravanevejen, der udgik fra det der i dag er Oman og gik tværs over Den Arabiske Halvø til Middelhavet.
Kostbare varer som krydderier, guld, elfenben, perler, ædelsten og silke der hentes i Afrika, Indien og Kina bringes via karavanevejen til Europa. En rejse på 2 måneder hver vej.
Den store ufremkommelige ørken er senere med til at gøre Oman til en stor søfartsnation. Myten siger, at Sinbad Søfareren sejlede ud fra byen Sur, hvor de arabiske træskibe dhows bygges. Tilbage i 1400-tallet krydser omanske søfolk Det Indiske Ocean til Kina og Indien, og bringer kostbare varer med retur til landet. I 1507 erobrer portugiserne Muscat, hvorfra de igen fordrives i 1650. Det giver omanerne blod på tanden og de fordriver portugiserne fra Zanzibar og Mombasa på den afrikanske kyst. Fra 1840-1890 bliver Stone Town på Zanzibar hovedstad i Oman i stedet for Muscat.
En lille sjov historie. Mændenes traditionelle lange klædedragt er
dishdashen og langt de fleste benytter i dag kumaen som hovedbeklædning, en tradition der er taget med fra Zanzibar. Tidligere bar mændene turban. Det gør man dog fortsat, hvis man er ansat indenfor det offentlige, ligesom man også bærer en hvid dishdash.
En ferie i Oman er en oplevelse for alle sanser. I souken bombarderes øjnene i et farveorgie af mændenes smukt broderede kapper, kvindernes kulørte tørklæder, smukke farvestrålende lamper og perlekæder til duften af krydderier og ægte røgelse, og det omanske køkken er en oplevelse for smagsløgene.
Retterne bærer tydeligt præg af århundreders handel med omverdenen inspireret af Kina, Indien og Østafrika og så selvfølgelige det arabiske køkken.
Der serveres altid ris sammen med velsmagende grøntsager og brød som friskbagt japati, paratha eller nan. Dertil serveres stegt kylling eller lam, men også et stort udvalg af friskfanget fisk og skaldyr fra havet.
Engang var Oman et lukket land for turister, sådan er det ikke mere. Oman er det uopdagede paradis med en venlig og imødekommende befolkning, et land med lange og stolte traditioner hvor gammelt og nyt forenes – Oman er det ægte Arabien, det er Arabiens Juvel.