Africa Tours CSS Sprite

Helle og Uri Løvevild Golman

Helle og Uri er eventyrere og lever af at være professionelle naturfotografer, skrive bøger og artikler til fx National Geographic og BBC Wildlife. De laver TV, er aktive foredragsholdere, afholder fotokurser og selvfølgelig oplevelsesrige natur-fotosafarier! Derudover arbejder de med deres eget naturbevarende projekt kaldet WILD, hvor de fotodokumenterer de sidste vilde steder på jorden. Her er Karen Blixen Camp og Mara North Conservancy et af de steder de arbejder. Tryk her og se mere derom på deres hjemmeside samt We are Project Wild. 

Helle og Uri har begge en meget stærk forbindelse til naturen og dyrelivet – og de elsker deres arbejde i felten, både på deres egne ekspeditioner og sammen med entusiastiske gæster. I naturen sker der hver dag noget nyt og spændende og to dage er aldrig ens, og hver dag glæder Helle & Uri sig til at vise deres gæster dette mirakel, som naturen og dyrene er!

Drømmen om verden, spændende kulturer og det vilde dyreliv har altid ligget i Helle. Barndommens sejlerliv og ungdommens søgen efter eventyret. Med en universitetsgrad i nærorientalsk arkæologi og en rangeruddannelse fra Afrika i ryggen, har verdens 7 kontinenter altid været hendes arbejdsplads, både i de næsten 20 år som rejseleder og i dag som professionel naturfotograf. Helle har ledt alt fra vildmarksture i Grønland til regnskovsture i Brasilien, navigeret ekspeditionsskibe i Arktis og Antarktis og brugt sammenlagt over 3 år i et åbent safarikøretøj i Afrika. Helle brænder for sit arbejde med naturen, er tæt knyttet til livet i felten og elsker de mange timer sammen med dyrelivet.

Uri har siden barndommen søgt eventyret i ødemarken og i dag er han en meget anerkendt naturfotograf og med sin baggrund som grafisk designer, har han publiceret en række smukke bøger om sin store passion, naturen. I mange år var han specialiseret i Arktis og hans bog ”Arctic Light” blev en bestseller og bogen ”Tiger Spirit” vandt WWF Panda Book titel i 2011. Uri har i 20 år rejst jorden rundt og fotograferet professionelt – fra Borneos jungle med de vilde orangutanger, Antarktis’ majestætiske kejserpingviner, Arktiske isbjørne og hvidhvaler, smukke indiske tigre og næsehorn til det mangfoldige dyreliv på den store Afrikanske savanne.

Både Helle og Uri er Canon Ambassadører, National Geographic Explorers & Fotografer og medlemmer af Eventyrernes Klub. Rejser du med Helle og Uri bliver tiden i naturen prioriteret højt. At finde dyrene, søge efter de unikke oplevelser og det smukke lys er i fokus!

Se rejser med Helle og Uri HER.


Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular