Africa Tours CSS Sprite

Aalborg - Fantastiske Sydafrika

 

Aalborg - Fantastiske Sydafrika

30-11-2017

Vi glæder os til at se dig til vores rejseforedrag kl. 18.30!

Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63
9000 Aalborg

Er du uheldigvis forhindret i at deltage i mødet, bedes du kontakte os på info@africatours.dk med information omkring dit afbud, samt besked om hvor du skulle have deltaget i mødet, og hvor mange der var tilmeldt for deltagelse.

Velkommen til en eventyrlig aften, hvor rejseleder Lars Faursholt fortæller
om et af hans absolutte favorit rejsemål – Sydafrika, og dertil gennemgår Africa Tours helt nye rundrejse til Sydafrika med netop Lars som rejseleder på turen.

Rundrejsen i Sydafrika bliver med en perlerække af store oplevelser, og med Lars som rejseleder er der masser at se frem til. Rundrejsen vil blandt andet inkludere det bedste i Cape Town, Franschhoek, Hermanus, Knysna, Plettenberg Bay, Gansbaai og Oudtshoorn, ligesom der også er inkluderet bådture med udsigt til såvel, hvaler som delfiner og hajer ikke mindst. Og apropos hajerne, ja så er der på denne tur mulighed for at hilse på dem, og helt tæt på. Enten fra buret i vandet, eller fra båden. En fantastisk oplevelse.

I løbet af aftenen kommer vi helt tæt på Sydafrika, og Lars vil ved hjælp af billeder, film og fortællinger fortælle mere om hvorfor en rejse til Sydafrika er så fantastisk, og hvorfor netop denne rejse med Lars vil være værd at overveje.
Lars Faursholt har været i rejsebranchen igennem 27 år, og fortæller:

”Jeg har rejst meget som rejseleder igennem alle årene og været vidt omkring i det meste af Verden. Jeg må indrømme, at Sydafrika har en stor plads i mit hjerte. – Det er ganske enkelt et fantastisk land at besøge, hvor man virkelig får en stor rejseoplevelse på Garden Routen, som denne vores helt nye rejse tager udgangspunkt i.
Her findes smukke naturscener som Taffelbjerget i Cape Town, Robben Island, hvor Nelson Mandela sad fængslet, og Kap Det Gode Håb med de storslåede klipper, der adskiller Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. De skønne Pingviner ved Boulders Beach er nysgerrige og kan ses helt tæt på og på vores inkluderede bådture kan du opleve kæmpe hvaler, delfiner og hajer, der gør hele rejsen et besøg værd i sig selv. Det er en helt unik oplevelse at være ansigt til ansigt med Den Store Hvide Haj i havet.”

Som rejsende i Sydafrika får man fremragende naturoplevelser både på lands og til havs, og altsammen krydret med kulinariske mad- og vinoplevelser i verdensklasse, blandt andet ved det populære A/C Waterfront til priser meget langt under dansk niveau.

Sydafrika er en oplevelse for alle, og Africa Tours har i alt fire afrejser med Lars Faursholt som rejseleder i 2018. Alle rejserne er med 100 % garanti for afrejse uanset antallet af tilmeldte deltagere.

Sammen med Lars ønsker vi på gensyn til en fantastisk introduktion til Sydafrika. Og glæd jer:

Med Lars’ mange anekdoter og fortællinger om et af Afrikas allermest spændende rejselande bliver det med garanti en spændende aften.

Det bliver bestemt ikke kedeligt, højst ”kun” farligt for pengepungen.... for efter foredraget vil ”man bare afsted”.

Bedste hilsner
Africa Tours

Tilmeld dig

Tilmeld rejseforedrag Aalborg den 30/11/2017
 

Vind rejsegavekort kr. 5.000,-
til Africa Tours

Vi trækker en vinder blandt alle der tilmelder sig vores nyhedsbrev.
Næste vinder trækkes 01.12.2017

Footer-formular