Africa Tours CSS Sprite

Etiopien

enestående bjerglandskaber i Simien og Bale Mountains

Etiopien

i syd lever mere end 50 etniske stammefolk

Etiopien

farverige lokale markeder

Etiopien

masser af UNESCO fredede historiske bygningsværker

Etiopien

Etiopien er kaffens hjemland

Etiopien

oplev geladaaberne på tæt hold

Etiopien

vulkanen Erta Ale med sin lavasø

Etiopien

oplev de mange forskellige stammefolk i Omo-dalen

Etiopien

det 40 meter høje vandfald også kendt som The Blue Nile Falls

Lalibela

Centralt i Etiopiens nordlige højland finder man den lille by Lalibela. Trods byens ringe størrelse rummer den en verdensberømt attraktion, nemlig de 11 velbevarede og helt unikke stenkirker, der er hugget ud i de rødlige vulkanske klipper i ét stykke for omkring 900 år siden. Man mener, at kirkerne blev placeret i højlandet i en ganske lille by, samt hugget ned i klipperne, for at gøre dem mindst muligt synlige, så fjendtlige kræfter af anden religiøs overbevisning ikke skulle se og ødelægge dem – en skæbne der ellers har overgået mange andre kirker.

Trods alderen og det faktum, at kirkerne er at finde på UNESCO´s liste over verdens kulturarv, så er flere af de meget gamle kirker fra Kong Lalibelas tid stadig i brug og regnes for meget hellige. De 11 kirker er fordelt i tre grupper, og fra klostret Asheton Mariam, der ligger på en bjergtop udenfor byen, er der en fantastisk udsigt over hele sceneriet omkring Lalibela. Den mest ikoniske af kirkerne vel nok er den lille smukke og korsformede Biete Ghiorgis, der da også optræder hyppigt, når Etiopien skal markedsføres, mens Biete Medhane Alem regnes som verdens største kirke hugget ud i et stykke.

De 11 kirker i Lalibela udgør en forhistorisk arkitektonisk og ingeniørmæssig bedrift af så store dimensioner, at de ofte er refereret til som ”Verdens ottende vidunder”, og deres religiøse betydning har sågar affødt tilnavnet ”Ny Jerusalem”.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular