Africa Tours CSS Sprite

Etiopien

enestående bjerglandskaber i Simien og Bale Mountains

Etiopien

i syd lever mere end 50 etniske stammefolk

Etiopien

farverige lokale markeder

Etiopien

masser af UNESCO fredede historiske bygningsværker

Etiopien

Etiopien er kaffens hjemland

Etiopien

oplev geladaaberne på tæt hold

Etiopien

vulkanen Erta Ale med sin lavasø

Etiopien

oplev de mange forskellige stammefolk i Omo-dalen

Etiopien

det 40 meter høje vandfald også kendt som The Blue Nile Falls

Simien Mountains Nationalpark

Selve nationalparken med et areal på 412 m2 udgør kun en mindre del af det store højlandsområde, men rummer flertallet af de højeste punkter og dybeste kløfter ned til floddalene. På grund af de enestående landskaber og den vigtige bestand af adskillige af Etiopiens sjældne planter og dyr, blev Simien Mountains allerede i 1978 optaget på UNESCOs liste over verdens naturarv, som et af de første steder i verden, hvilket må betragtes som en selvfølgelighed, når man først har oplevet naturen i det spektakulære højland.

Blandt pattedyrene er den græs- og planteædende gelada-abe Simiens absolutte stjerne. Det er en næsten overvældende oplevelse at sidde midt i en flok af disse temperamentsfulde aber, der dog er helt fredelige og ganske uinteresserede i menneskers tilstedeværelse. Især de meget langhårede hanner med nærmest hanløve-lignende gyldne manker er imponerende, og ikke mindst, når de signalerer dominans ved at krænge læberne vidt til side og blotter deres lyserøde tandkød og overordentligt lange hjørnetænder.

Mens geladaerne kan ses enkelte andre steder i Etiopien, om end ikke i nær samme antal, så er den store og smukke afrikanske Walia stenbuk med de gigantiske bagudkrummede horn et særsyn. Den findes kun netop her i Simien Mountains, og kun i de allerstørste højder, hvor der lever en bestand på nogle hundrede eksemplarer, der heldigvis er i fremgang og ofte ses. De få antiloper i området er repræsenteret mindre arter som klippespringer, Menelik´s skriftantilope og alm. dykkerantilope. Rovdyr er her ikke mange af, men servalen er nok den mest almindelige, hvorimod etiopisk ulv, plettet hyæne og leopard og er et ret sjældent syn.

Blandt fuglene findes der mange specialiteter i Simien Mountains, men den gigantiske lammegrib må nok især fremhæves, selvom den har en vid udbredelse i Afrika, Europa og Asien, idet den ses næppe bedre end netop her. Den store tyknæbbede ravn, alpekrage, den smukke agurvåge, Rüppels grib og den sjældne lappet ibis hører tillige blandt de hyppigt sete af områdets større fugle.

Vegetationen oppe på det høje plateau domineres af åbne græsklædte sletter, hvor der i de største højder ses spredte forekomster af de særegne kæmpelobelier, mens enkelte lave lyngskove er mere almindelige i mindre højder.

Der er en storhed i bjerglandskabet, der ubetinget kan måle sig med den langt mere kendte Grand Canyon i USA, og sågar slår denne i højdeforskel mellem højplateauet og bunden af kløfterne og floddalene, hvor der visse steder er en forskel på mere end 2 km. 
I området omkring Chenek er man oppe i mere end 4.000 meters højde nær toppen af Mount Bwahits 4.437 meter, og, hvis vejret er klart, skimtes måske toppen af Ras Dashen, der med sine 4.550 meters højde gør Simien Mountains til Afrikas femtehøjeste bjergmassiv. 

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular