Africa Tours CSS Sprite

Oman

landet hvor gammelt og nyt forenes - oplev det ægte Arabien

Oman

Oman er idylliske oaser, rå bjerge og daddelplantager

Oman

lad dig henføre til 1001 nats eventyr og Arabiens Juvel

Oman

ørkenlandet Oman, der er så meget mere end blot sand

Oman

søfartsnationen Oman og de smukke berømte dhow træskibe

Oman

imponerende landskaber møder dig overalt

Oman

shopping for alle sanser i basaren

Oman

mød en åben, venlig og imødekommende befolkning

Oman

vilde rå bjerge og dybe dale

Oman

der findes 120 sorter af dadler i Oman

Oman

moderne infrastruktur side om side med middelalderborge

Oman

lad dig afkøle i én af Omans smukke og indbydende wadis

Oman

Jabal Al Akhdar - det grønne bjerg med sine roser

Muscat

Muscat, der er Omans hovedstad, betyder ”ankerplads”. Er havnepromenaden, i den gamle bydel Muttrah, det første møde med hovedstaden, så er det også sultan Qaboos´ to store yachter, som ligger for anker i bugten, der møder en. I 1793 blev byen landets hovedstad og er i dag en sammensmeltning af den gamle bydel ved Muttrah og en ny og moderne bydel, der skyder op mellem bjergene.Byen ligger ud til Omanbugten og er omkranset af 500 meter høje bjerge. Ca. 1/3 af landets befolkning bor i Muscat, der har et indbyggertal omkring en million.

Den 2 kilometer lange Muttrah Corniche eller havnepromenade indbyder til en gå- eller cykeltur og mærke brisen fra havet. Promenaden starter ved indsejlingen til Muscat med Muttrah Fort, der ligger højt over byen, og slutter inde i bugten ved Muttrah Souq, der er byens kendte basar. Her kan man prutte sig til stort set alt hvad hjertet begærer af varer fra den arabiske verden.

Byen forbinder både fortid og nutid med sine gamle fæstninger, Sultan Qaboos´ Al Alam Royal Palace, der ligger smukt mellem to bjergkæder og er hans officielle palads. Der er også mulighed for en sejltur på en af de mange dhows og opleve Muscat fra søsiden. Byen har også et nationalmuseum og står man tidligt op, så er der også Muttrah fiskemarked, der ligger for enden af Muttrah Corniche.

Byens stolthed er operaen. Sultanen er kendt som en stor elsker af klassisk musik og i 2011 byggede han Royal Opera House Muscat. Huset har et symfoniorkester med 120 medlemmer, der alle stammer fra Oman og har opnået høj international status.

Muscat har også kirker og templer side om side med smukke moskeer og som kronen over det hele den imponerende Sultan Qaboos Grand Mosque, som sultanen tilbage i år 2000 skænkede til sit folk i anledning af sit 30-års jubilæum. En moské der både ude og inde er en arkitektonisk perle.

Oman er velsignet af smukke strande stort set langs hele kysten og det gør sig også gældende for Muscat. Qurm stranden er en af Muscats bedste offentlige strande. Omanerne elsker picnic og de søger ofte til stranden omkring solnedgang. Tag hensyn til lokalbefolkningen og undlad bikini og topløs solbadning.
En halv times kørsel nord for Muscat ligger flere private resorts med private strande, der er velegnet til afslapning og badeferie.
Dyrelivet er rigt i havet ud for Omans kyst og der er også en række gode koralrev. Omkring Muscat afgår dagligt både til nærliggende koralrev for snorkling ligesom der også arrangeres delfinture.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular