En safarirejse i Afrika er en perlerække af mange og store oplevelser. Masser af dyr, enestående smuk natur, solnedgange med akacietræet i baggrunden, mødet med de lokale, og måske en ballonsafari. Masser af oplevelser, der fordøjes på bedste vis på en badeferie langs Det Indiske Ocean.
Ønsker du endnu mere (eller mindre) badeferie end i oplægget, fremsender vi naturligvis gerne et tilbud på dette.
Rejser under temaet »Safari og badeferie«
Kenya er et imponerende land med et væld af muligheder, når man ønsker oplevelser i særklasse. Her er blandt andet rig mulighed for at tage på uforglemmelig safari i en af de fantastiske nationalparker. Ønsker du ikke at køre for meget rundt, men vil du stadig gerne overvældes af dyrenes forunderlige verden, kan et ophold på en velplaceret camp mange gange være en god løsning. Kombinationen af Kenya safari og badeferie er også en god løsning, til dem der ønsker at se det utrolige afrikanske dyreliv og få fantastisk afslapning med i købet.
Mange af vores rejser inkluderer både safari og badeferie. Det er der en helt særlig grund til. En safarioplevelse involverer alle dine sanser. Frisk luft, duften af den afrikanske natur og lugten af de store elefanter sniger sig hurtigt op i næsen, og pirrer din lugtesans. Synssansen bliver udfordret med et væld af forskellige dyr. Både på nært hold men også igennem kikkertens forstørrende glas. Når du lægger dig til ro i én af vores skønne lodges, vil du gennem teltdugen kunne høre det afrikanske dyreliv udfolde sig blot få hundrede meter fra dig. De mange input til dine sanser er overvældende og kræver ro for at blive bearbejdet. Kenya safari og badeferie er derfor også mange af vores gæsters yndlingskombination. For når safarien er ovre, sanserne har været udfordret, og de trænger til afslapning, er en badeferie det helt rigtige valg.
Efter en Kenya safari er det oplagt med en Kenya badeferie. Besøg Kenyakysten – den 500 km. lange kyststrækning der rummer alle de ideelle ingredienser til en vidunderlig badeferie. Der er palmeklædte hvide sandstrande, hvor det azurblå hav skyller op i rolige bølger. Koralrevet ud for kysten er kun en lille bådtur væk, og de kulturelle oplevelser venter i de små fiskerlandsbyer. Maden er fortrinlig med en blød krydret smag fra den enorme kulturarv, som er fundamentet for livet ved Kenyakysten.