Dag 1: Mombasa - Tsavo Øst
Efter morgenmaden afhentes I af jeres engelsktalende chauffør på jeres hotel ved Kenyakysten og kører mod nationalparken Tsavo for safari.
Tsavo Nationalpark dækker et areal på mere end 20.000 km², hvilket gør den cirka halvt så stor som Danmark. Den østlige del byder på fladt landskab med typisk savanne, mens den vestlige del er mere bakket.
På bare et par timer er I fremme i nationalparken. De kommende dage vil I få rig mulighed for at se såvel løver som elefanter, masser af fugle, antiloper og andet vildt.
Frokost, middag og indkvartering på Ashnil Aruba Lodge for én nat.
Om eftermiddagen køres safari kørsel (game drive) i området inden middagen serveres.
Dag 2: Tsavo Øst – Amboseli National Park
I nyder morgenmaden i hovedbygningen, der ligger med udsigt til savannen. Herfra kører I mod Amboseli National Park, hvor I er fremme ved jeres dejlige indkvartering Ol Tukai Lodge i tide til at nyde frokosten.
Ol Tukai Lodge ligger inde i selve Amboseli National Park i en stor, smuk og velplejet have med udsigt til majestætiske Kilimanjaro – Afrikas højeste bjerg.
Om eftermiddagen kører I ud på safari i parken. I mødes af vidtstrakte sletter, sumpe, skovsavanne og som baggrundskulisse har I Kilimanjaro.
Omkring sumpområderne opleves den største koncentration af dyr. Parken er især kendt for sine store flokke af elefanter, men også for et utrolig rigt fugleliv.
Omkring solnedgang returnerer I til jeres lodge, hvor I nyder middagen, inden I går til ro for natten.
Dag 3: Amboseli - Tsavo Vest
Der køres tilbage mod kysten igen gennem Tsavo området igen. Nu med stop og overnatning i Tsavo Vest.
Indkvartering på Kilaguni Serena Lodge, hvor I nyder frokosten.
Eftermiddagen byder på mere safari og flere dyreoplevelser. I Tsavo Vest finder man blandt andet kilden Mzima Springs, der er en underjordisk kilde, hvor 10-20 millioner liter vand dagligt bobler frem og danner en naturlig jacuzzi for flodheste og krokodiller.
I området findes ligeledes et reservat for det truede sorte næsehorn.
Dag 4: Tsavo Vest - Mombasa
Efter morgenmaden køres gennem området tilbage til Mombasa, hvor I igen indkvarteres på jeres hotel.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende og afhængig af periode. Den endelige pris afhænger af prisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder. Længden på rejsen påvirker også prisen. Ligeledes vil årstiden have betydning for den endelige pris. Rejsen tilbydes også med flere overnatninger. Forhør nærmere.
Prisen er kun gældende med start og slut i Mombasa og ved minimum 2 personer.
Rejsedatoer 2024
Dato | Pris fra | |
2. apr. - 28. jun. |
4 dage 7.500 DKK |
Udsolgt |
29. jun. - 13. dec. |
4 dage 8.800 DKK |
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
2. jan. - 1. apr. |
4 dage 8.700 DKK |
|
2. apr. - 28. jun. |
4 dage 7.500 DKK |
|
29. jun. - 13. dec. |
4 dage 8.800 DKK |