Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Man-torsdag kl. 10-15 & fredag kl. 10-14

View over Okavango-deltaet fra flyet, der flyver dig ind i deltaet

Kom tæt på de mange elefanter i Chobe på Botswana safari

Flodheste er der masser af i Chobe

Buskmændene lever stadig i den store Kalahari ørken

Elefanter på vej gennem deltaet

Afrikas baobabtræer ses ved Makgadigadi Pan

Hvem vil ikke gerne sidde i en mokoro midt i Okavango deltaet!

Botswana byder på et enestående dyreliv

I vådområderne opleves et stort og varieret dyreliv

Sortmanket løve i Kalahari ørknen

Program

Dag 1: Afrejse København
Vi mødes i Kastrup Lufthavn godt middag og efter fælles information tjekker vi ind og starter vores flyrejse mod Sydafrika via Europæisk Lufthavn. På de oversøiske strækninger er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

Dag 2: Ankomst Victoria Falls
Flyskifte i Johannesburg tidlig morgen, hvorfra der flyves direkte til Victoria Falls med ankomst godt middag.
At ankomme til Victoria Falls er som at træde tilbage i historien. Dengang drog opdagelsesrejsende på ekspedition gennem Afrika med farvestrålende perler, i bytte for sikker passage, gennem de lokale stammers områder. Stedet oser af historie, og det mest velkendte navn er nok det skotske David Livingstone, der i 1855, for første gang så det mægtige ”Mosi oa Tynya” - der betyder ”røgen der tordner”.

Vi lander nær den lille by med navnet Victoria Falls, og der er ikke langt til vores dejlige hotel Ilala Lodge Hotel. Hotellet ligger i udkanten af Victoria Falls by og i gåafstand til vandfaldene (ca. 20 min.). Hotellet er en lille perle, hvor man fra første færd føler sig henført til en svunden tid. Overalt hænger smukke billeder af de gamle eventyrere, der ”erobrede” Afrika, de store jægere og de mange forskellige stammefolk i deres traditionelle klædedragter.

Vores første oplevelse er allerede i eftermiddag, når vi drager ud på et sunset cruise på den mægtige Zambeziflod, som er vandkilden til Victoria Falls og den flod, som Livingstone sejlede på, da han genopdagede det store vandfald.
På begge sider af Zambezifloden ligger der nationalparker og flodens midte er den nationale grænse mellem Zimbabwe og nabolandet Zambia. Den afrikanske elefant er en af de mange arter der findes i disse parker og når vi om eftermiddagen skal ud på en velfortjent sunset cruise og nyde eftermiddagens lækre lys nyder vi synet af Afrikas vilde natur med store flodheste, krokodiller og masser af smukke fugle – alt lige fra de skønne afrikanske viber til de langbenede storke, hejre, og farverige biædere.

Vi nyder en velkomstmiddag og der afholdes et informationsmøde om alle de spændende oplevelser der ligger foran. Halvpension under opholdet på Ilala Lodge Hotel.

Dag 3: Vandretur ved vandfaldet og eftermiddagen fri
Efter en dejlig morgenmad skal vi på opdagelse ved det mægtige Victoria Falls og se det, som Livingstone så da han først kom dertil. Livingstone blev så betaget af det store skue at han skrev: "Scenes so lovely they must be gazed upon by angels in their flight".

Det legendariske vandfald Victoria Falls har en rekord mellem verdens vandfalde: Det har det bredeste vertikale vandspejl på ca. 1,7 km, hvorfra op til 500 mio. m3 vand kaster sig over ned i kløften. Denne mægtige vandkraft variere selvfølgelig efter årstidens, men når regnen er på sit højeste kan du se sprayen ca. 20-30 km borte. Denne vandfaldsspray danner også det lille lokale regnskovsagtige økosystem, beliggende tæt op af faldene. I bunden af faldene, forsætter vandet sit brusende forløb, gennem 8 spektakulære zigzag kløfter og flere øer. I dette uberørte område, som er elsket af rovfugle, lever bl.a. truede fuglearter som taita-falken og den store sorte og hvide verreaux-ørn med et vingefang på op til 2 m.

Om eftermiddagen vil der være mulighed for at tilkøbe forskellige udflugter i området, som for eksempel en flyvetur over vandfaldet kaldet ”Flight of the Angles”. Den korte gåtur ned til den lille by Victoria Falls er bestemt skøn, her er der to forskellige markeder at besøge og hyggelige cafeer.

Dag 4: Victoria Falls – Chobefloden og eftermiddags game cruise
Efter morgenmaden siger vi farvel til Vic Falls, den fantastiske atmosfære ved vandfaldet og hotellet, men eventyret forsætter og kursen er sat mod Chobefloden, som er grænsen mellem Botswanas Chobe National Park og Namibia.

I dag skal vi krydse grænsen fra Zimbabwe til Botswana og fra Botswana ind i Namibia, inden vi når frem til vores næste hjem, beliggende på en ø, i Chobefloden.
Vores dejlige og eksklusive lodge Chobe Savanna Lodge har blot 12 hytter på Chobeflodens nordlige bred, i Namibia. Udsigten ud over de endeløse flodsletter med deres frodige grønne græs er super smuk. Floden er grænsen mellem Namibia og Botswana og ved den østlige bred ligger den kendte Chobe National Park.

Efter en dejlig frokost sejler vi ud på en flod-safari for at se hvad den har at byde på og er hjemme igen lige inden solen forsvinder ned bag horisonten. Ved hjemkomst er der dækket smukt op til os og mens vi taler om dagens vilde oplevelser, nyder vi den Afrikanske nats stemning og den dejlige mad.

Dag 5: Chobe Savanna Lodge, morgen- og eftermiddagsgame cruise
Chobeflodens breder er et sandt paradis for Afrikas dyreliv - fugle, flodheste, elefanter, bøfler, krokodiller, giraffer, vortesvin og forskellige antilopearter fra impala, vandbuk, lechwe til den sjældne puku antilope. Floden er kendt for at være et af de mest spektakulære steder at fotografere, og for de fugleinteresserede, at man kan se ca. 450 forskellige arter. Mens vi kigger på nogle af de større dyr, kan vi håbe på at høre den afrikanske flodørns skønne kald, der minder os om at vi er på et ægte eventyr.

Vi starter morgenen med et game cruise på Chobefloden og fra vores båd er vi lige i øjenhøjde med vildtet, når det kommer ned for at drikke ved flodens breder. Vi kan faktisk komme ret tæt på nogle af arterne og hvis vi er heldige, kan vi opleve en elefantflok komme ned for at drikke og bade!

Efter en skøn morgen, sejler vi hjem til en vidunderlig morgenmad og derefter er det tid til at slappe af og nyde udsigten fra lodgen, poolen eller med kikkert og kamera finde nye spændende arter i lodge-området. Efter frokost og når de varmeste eftermiddagstimer er ovre, sejler vi igen på opdagelse på floden og ser hvad den byder på i eftermiddagens gyldne lys - måske er vi heldige at en flok flodheste er gået på land for at græsse, det kan de godt finde på ved højlys dag ved Chobefloden.

Dag 6: Fra Chobe til Kwando Private Safarikoncession og Lagoon Camp
Efter nogle herlige game cruises og oplevelser på Chobefloden skal vi i dag tilbage til Botswana. Vi sejler tilbage af den nu velkendte Chobeflod til Botswana og kører til Kasane Lufthavn. Vi skal ud at flyve for at komme til Lagoon Camp. Ruten er smuk og går via Linyati Swaps (ruten kan varierer) til Lagoon Camp.

Vi lander på campens egen landingsbane, dog skal den først lige tjekkes for vortesvin og perlehøns på banen! Her bliver vi mødt af campens ranger og kørt til et meget specielt og smukt sted. Lagoon Camp ligger på bredden af Kwandofloden imellem høje afrikanske ibenholt- og marulatræer.

Vi skal bo i et fabelagtigt safari område, der ligger i den privatejede Kwando koncession på 232.000 hektar. Her kan vi køre off-road og er ikke tvunget til at blive på ”vejene” og kan derfor komme tættere på dyrene og oplevelserne! Om eftermiddagen kører vi ud på vores første game drive og ser hvad vi kan finde af vildt.

Dag 7+8: Lagoon Camp og safariaktiviteter
Denne camp er ikke kun vores hjem de næste to dage, her bor også mange spændende fugle og pattedyr. Hvis vi er heldige, kan vi se både elefanter og flodheste fra campen. Om dagen er der ofte besøg af de nysgerrige afrikanske træegern, den smukke og langhalede paradismonark og om natten høre vi uglen og måske løverne der kalder sammen til jagt. Vi bor i luksus safaritelte med private terrasser med udsigt til en storslået natur – og her emmer det af idyl. Du kan endda nyde et bad under Afrikas stjernebestrøede himmel.

Sammen med rangerguiderne planlægger vi vores dage på stedet og vi har flere muligheder. I dette område kan vi nemlig både køre og sejle. Vi vækkes tidligt af rangerne og nyder en let morgenmad med hjemmebagte muffins, the og kaffe, inden vi køre eller sejler ud på dagens store safari eventyr.

Lagoon Camp har er velfortjent godt ry for flokke af elefanter og bøfler, og dette tiltrækker opmærksomheden for alle de store rovdyr. Hvis vi er heldige, så har en flok smukke afrikanske vildhunde hule i området, dette er et usædvanligt syn og kun få afrikabesøgende oplever denne spektakulære hund.

Men her er masser af andet pragtfuldt vildt – fra tsessebeantiloper, kudu’en med dens store spiralformede horn, den graciøse impala og den lille stenbuk. Den stribede zebra er altid fascinerende og når en flok står sammen, danner de med deres mønstre et smukt billede. Verdens hurtigste landpattedyr geparden har også hjemme i området og netop denne kat jager om dagen. Når solen er ved at gå ned, så dukker nattens jægere frem – den store plettede hyæne, som ikke er bange for at tage kampen op med løverne for deres bytte, og den lydløse leopard, som vi alle drømmer om at se.

En af eftermiddagene sejler vi et game cruise på Kwandofloden – her møder vi alt fra farverige fugle til pattedyr, alt i mens vi nyder en drink til den nedgående sol.

Dag 9: Safarifly til Kwara Camp i Okavango Deltaet
Vi siger farvel til Lagoon Camp og flyver videre sydover ind i det smukke Okavango Delta, for nye og spændende oplevelser og igen er vores transport et mindre safarifly. Ruten er hen over området vi har kørt i de sidste par dage (dette kan variere) og da vi flyver i ca. i 1 km højde, er der god mulighed for at spotte vildt og nyde de storslåede landskaber.

Forude venter endnu et fantastisk privatejet safariområde på 175.000 hektar i den nordlige del af Okavango Delta. Den store Kwara koncession har fantastiske muligheder. Her har vi adgang til et frugtbart bagland med de sæsonafhængige flodsletter der har labyrinter af frodige kanaler – dette er det helt perfekte levested for en stor mængde af dyrelivet.

Vi finder os tilrette i vores nye lækre safaritelte, alle hævet på en træterrasse, med udsigt over lagunen. Her er kun 8 telte og de store smukke træer, giver skygge for dagens varmeste timer. Sidste på eftermiddagen begiver vi os ud på nye safarioplevelser

Dag 10+11: Kwara Camp og safariaktiviteter
En morgen i Kwara Camp starter altid med at vi samles til kaffe, the og en let morgenmad omkring bålet – dette er en vidunderlig stund og man kan bare mærke, hvordan hele Afrika venter på en derude. Kwara koncessionen tilbyder den ultimative deltaoplevelse og det er det vil skal opleve de næste to hele dage.

Der er to distinkte områder i Okavango deltaet, den permanente sump, som er vandholdig året rundt og den sæsonafhængige flodslette, der oversvømmes årligt og udtørre gradvist med sommerens start. Vandet kommer fra Angolas højland og når, via floder, deltaet i januar. Dog tager det 6 måneder fra starten af deltaet og ca. 450 km, før det er fyldt op (max. vandstand marts-juli). Okavango Deltaet fordobles i størrelse og der dannes tusindvis af nye naturlige laguner, kanaler og øer – uden vandet fra floderne, og regnen i Botswana (nov-maj), ville vi ikke kunne opleve disse spektakulære oplevelser af mange forskellige pattedyr- og fuglearter!

Kwara er kendt for dets talrige sightings af rovdyrene – som den mægtige løve, den elegante og hurtige gepard og den listige leopard – dog er der aldrig nogen garanti for at opleve alle de mange arter, men vi gør vores bedste! Elefanten høre hjemme på denne åbne busksavanne og man bliver aldrig træt af at se på elefanter. De bruger det meste af dagen på at spise, og det er en oplevelse at se det 4-ton-dyr, med sin fantastiske snabel plukke en græstot. Let og elegant hives totten op og jorden fjernes fra rødderne med et fint spark - så er der serveret. Snablen er alt fra musikinstrument, kniv og gaffel, drikkeflaske, haveslange, bruserhoved til en moders kærlige hånd – der er ingen tvivl, elefanten er Afrikas mastodont.

Når vi kommer hjem fra morgenens game drive er der brunch, med alt hvad hjertet kan begære – og så er det tid til afslapning: Du kan nyde den lille splash pool, slappe af i teltet, måske kommer der en vortesvinsfamilie forbi, eller elefanter? Hele dagen er der adgang til the, kaffe og kølige drikkevarer, både sodavand, juice, øl og vin. Inden vi tager ud igen, er der ”high tea”, som ofte består af en dejlig kage, en lille pizza-snack eller grønsagsrulle med kølige drikkevarer til.

En af dagene skal vi ud at sejle i mokoro (tidligere udhulet træstamme, i dag er de lavet af glasfiber), det er den lokale båd, som mennesket har besejlet deltaet i, i hundrede vis af år. Dette er en unik oplevelse og vi kommer helt tæt på smukke åkander, hvor sivfrøene ligger deres æg på bladene. At glide uforstyrret forbi deltaets smukke papyrus øer og opleve hvordan små sangere og væverfugle bygger de mest perfekte reder mellem sivene er simpelthen ren meditation.

En af eftermiddagene sejler vi ind i deltaets hjerte - Moremi Game Reserve - og på vejen er der altid oplevelser. Den mindre motordrevne dobbeltdækker aluminiumsbåd har et nedre og øvre dæk. Oppe fra kan du se ud over papyrussen og de høje siv, og måske spotter vi den meget sjældne, sky og smukke sitatunga antilope, der er tilegnet livet i sumpene. Under halvtaget på nederste dæk, nyder du livet i en stol med en drink i hånden og måske spotter du de farverige isfugle og de grønne og gule biædere, de er altid et fantastisk motiv i de grønne siv og lader os ofte komme ret tæt på. Målet er Godikwe Lagoon – en af Botswanas største ynglesteder for bl.a. hellig- og glansibis, savannaskovstork, marabustork og mange hejrearter. Vi kan komme helt tæt på!

På Kwara kan vi møde alt det kendte vildt fra hyæner, sjakaler til zebra, gnu, impala, kudu og de majestætiske høje giraffer. Men hvis safari heldet er med os og vi er meget heldige, så kan vi møde et afrikansk hulepindsvin med dets smukke 45 cm lange sorte og hvide pigge, den langbenede og hemmelige serval, en kat der er tilegnet livet i vådområder og stedet er også hjem for den temperamentsfulde honninggrævling, der er berømt og berygtet for at kunne tage kampen op mod løver og modstå slangegift.

Når mørket falder på, starter et helt nydt sæt lyde og dufte i Afrika: Frøerne kalder med deres klare klokketoner, hyænen kalder wuup wuup og når løven brøler, kan det mærkes helt ind i kroppen. Når solen er gået ned, og der ikke er mere lys til at fotografere i, så stopper vi og får en drink og lytter til Afrikas vidunderlige lyde. På vejen hjem til campen kan vi måske ane nogle af de nataktive arter som den sjove springhare, den snedige civette og genette. Når vi er hjemme igen, nyder vi en skøn aftensmad og bagefter sætter vi os sammen om lejrbålet, nyder en gin tonic og snakker om alle de mange vilde oplevelser vi har haft.

Dag 12+13: Fly til Johannesburg via Maun og hjemrejse
I dag siger vi farvel til betvingende og vanedannende Afrika, de dejlige camps og det fantastiske dyreliv – vi flyver igen en smuk rute i et mindre safarifly over Okavango Deltaet (ruten kan variere) til Maun, hvor vi skifter til et lidt større fly til Johannesburg i Sydafrika. Om aftenen i Johannesburg går vi om bord på vores oversøiske fly mod Europa med ankomst til København efterfølgende dag.

Der er ingen tvivl om at det sværeste er at sige farvel, forhåbentlig med store oplevelser i kameraet og i sindet, så store oplevelser – men det er aldrig farvel, det er altid på gensyn!

Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder. Der er max. 15 gæster på rejsen fordelt i 3 safaribiler med plads til 6 personer i hver bil og alle har vinduesplads. Chaufføren er engelsktalende og uddannet safariguide. Den dansk rejseleder veksler mellem de 3 biler.
På grund af flyveturene i de små fly må der kun medbringes maksimalt 20 kg bagage (selv om der fremgår et højere kilo-antal på flybilletten). Denne må ikke være i form af hårde kufferter, men skal være i bløde sportstasker e.l.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adfærd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at spore besøgende på tværs af websites, så man kan opbygge remarketinglister. Disse lister gør det muligt at vise målrettede annoncer til personer, der tidligere har besøgt hjemmesiden.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Microsoft Clarity

_cltk - Slettes når browseren lukkes

This cookie is installed by Microsoft Clarity tool and stores information about how visitors use the website.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a - 1 år

SleekNote sets this cookie to measure visitor analytics. in order to identify the visitor across sessions, a visitor ID is set.

_sn_m - 1 år

SleekNote sets this cookie to record information used for marketing-related targeting options.

_sn_n - 1 år

SleekNote sets this cookie to ensure that the user only gets the Sleeknote popup on the first visit.