Find din Afrika rejse
Fotoworkshop til Sydafrika
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Tag med på en spændende fotoworkshop i Greater Kruger reservat i Sydafrika, et af verdens bedste safarireservater. Rejsen er med uddannet rejseleder og naturfotograf, oprindeligt fra Sydafrika, Marius van Zyl, og tilbyder optimale forhold for fotografering, læring og vidensdeling i skønne og autentiske omgivelser.
Gruppen er på max 6 deltagere.
Rejsen er for alle der interesserer sig for natur, dyr og fotografering. Turen er med seks overnatninger i Greater Kruger fordelt på 2 forskellige og meget skønne indkvarteringssteder.
På denne fotoworkshop lægger vi vægt på optimal udnyttelse af tiden i et roligt tempo med masser af tid til fordybelse, læring og vilde naturoplevelser. Alt sammen i bedste selskab med Marius og de andre fotografer på turen.
Glæd dig til en fotoworkshop, hvor selve oplevelsen er noget du aldrig glemmer.
9 dage:
Fra 35.600 DKK
Sydafrika Safari og Cape Town
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i et af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.
Balule byder på minderig safari. Balule hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park. Dyrene kan vandre frit mellem Kruger og Balule, da der ikke er hegn mellem de to områder.
Efter skøn safari fortsætter I til Cape Town, der blandt andet byder på shopping, kultur, seværdigheder og fantastiske restauranter. Cape Town kaldes verdens smukkeste storby.
Fx. 12 dage:
Fra 21.900 DKK
Sydafrika Safari og Victoria Falls
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i et af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.
I skal på safari i Balule, der sammen med en række andre private reservater i dag hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park. Dyrene kan vandre frit og I er derfor sikre på store oplevelser med de vilde dyr. Det er safari i åbne biler, så man kommer helt tæt på.
Rejsen slutter med et par dage ved det spektakulære Victoria Falls. Den mægtige Zambezi flod leverer vand til de verdensberømte fald, hvor op mod 1 million liter vand i sekundet styrter i dybet.
Fx. 12 dage:
Fra 22.900 DKK
Sydafrika Safari
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Glæd jer til fantastisk safari og masser af oplevelser i ét af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder, samt indkvartering på en lille hyggelig og komfortabel lodge midt i Afrikas smukke natur i Balule Nature Reserve.
I skal også på safari i Balule, der sammen med en række andre private reservater i dag hænger sammen med den verdensberømte Kruger National Park, og tilsammen udgør det, der hedder Great Kruger Park. Dyrene kan altså vandre frit mellem Kruger og Balule, da der ikke er hegn mellem de to områder.
Under opholdet bor I på den komfortable og lille, hyggelige Ku Sungula Safari Lodge, der ligger midt inde i parken med udsigt til den smukke omgivende natur, hvor dyrene ofte kommer tæt på.
Fx. 8 dage:
Fra 17.900 DKK
Luksussafari i Sydafrika
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En helt igennem spektakulær safari til Sydafrikas mest berømte og dyrerige område, nemlig Greater Kruger Park, hvor såvel det private Balule Nature Reserve som selve Kruger National Park skal besøges. Det er hvad denne luksusbetonede rejse kan byde på, hvilket ikke mindst understreges af de to fantastiske lodges der skal overnattes på midt i den klassiske, afrikanske natur.
Ønskes ekstra safaridage eller forlængelse af opholdet i det sydlige Afrika, f.eks. med et besøg i Cape Town eller ved Victoria Falls, så kontakt os. Der er mulighed for afrejse hver dag året rundt.
Fx. 8 dage:
Fra 30.200 DKK
Great Trek Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Fantastisk rejse med engelsktalende guide fra Cape Town til Victoria Falls eller modsat fra Victoria Falls til Cape Town. Undervejs besøges mange af de bedste steder i det sydlige Afrika.
I begiver jer ud på en spændende rejse, hvor I kommer igennem lande som Sydafrika, Namibia, Botswana og Zimbabwe med Victoria Falls og oplever såvel Namibias ørken Sossusvlei, nationalparken Etosha, dyrerige Chobe og det unikke Okavango-delta.
Undervejs vil I opleve forskellige befolkninger og kulturer, og selvfølgelig en helt fantastisk natur - en rejse og et minde for livet.
22 dage:
Fra 27.300 DKK
Transkalahari Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Sydafrika, Namibia og Botswana er alle fantastiske rejselande. På denne rundrejse med engelsktalende guide opleves sågar ALLE 3 lande.
Denne rejse er kontrasternes rejse med store naturoplevelser og med indkvartering på skønne lodges og hoteller på 3 og 4-stjerners niveau og med fantastiske beliggenheder.
Ta´ med fra Cape Town til Victoria Falls via Augrabies Falls, verdens 2. største canyon Fish River, Namibias smukke røde ørken Sossusvlei, kystbyen ved Atlanterhavet Swakopmund, safari i Etosha samt elefantrige Chobe.
En lang perlerække af oplevelser og afrejsedatoer fordelt over hele året, så vel mødt!
22 dage:
Fra 39.500 DKK
Malariafri Familie Safari i Sydafrika
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Den perfekte Afrika-rejse for børnefamilien, idet den kombinerer safari i det meget dyrerige Pilanesberg med aktivitetsferie i Sun City og afslutningsvis storbyferie i smukke Cape Town – alt i malariafrie områder.
Ruten og områderne, der besøges undervejs, viser på bedste vis noget af den variation i natur og oplevelser, som fantastiske Sydafrika kan byde på.
Indkvartering i familieværelser under hele opholdet samt mulighed for at forlænge med ekstra dage i Pilanesberg, Sun City eller Cape Town. Du bestemmer og der er afrejse 365 dage om året.
Fx. 12 dage:
Fra 22.800 DKK
Cape Town - verdens smukkeste storby på egen hånd
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Bo i dejlige lejligheder i smukke Cape Town. Oplev Afrikas smukkeste storby. Det er muligt at vælge mellem flere forskellige lejlighedsstørrelser. I prisen er det indkvartering i standard studio-lejlighed til 2 personer, alle med en skøn beliggenhed ved Waterfront i Cape Town.
Indkvartering for 7 nætter med mulighed for tilkøb af ekstra dage eller opgradering til anden lejlighedstype. Lejlighederne er alle bl.a. med eget køkken og mulighed for selv at lave mad.
Cape Town er Afrikas mest populære turistdestination. Dette skyldes uden tvivl byens smukke beliggenhed og klima. Cape Town har ikke mindre end ca. 297 solskinstimer per måned og er helt vidunderlig - specielt i vore vintermåneder.
Fx. 10 dage:
Fra 13.900 DKK
South Africa Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En vidunderlig rejse der virkelig viser Sydafrikas mange ansigter; de vilde dyr, kulturen, den smukke kystlinje og den helt fantastiske natur.
Sydafrika rummer mange forskellige kulturer og naturmiljøer og præsenteres ofte som regnbuelandet eller hele verden i et land. På turen besøger man fem ud af Sydafrikas i alt ni provinser.
21 dage:
Fra 34.600 DKK
Fra Kruger til Victoria Falls Adventure
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
På denne rundrejse kombineres det fantastiske dyreliv på safari i Kruger National Park og Sydafrikas smukke Panoramarute med Blyde River Canyon og Gods Window. Efterfulgt af en perlerække af Zimbabwes store seværdigheder som Matobos National Park, der er på UNESCO´s verdensarvsliste og Hwange National Park, hvor det bl.a. er muligt at opleve den næsten uddøde afrikanske vildhund. Der sluttes af med et af verdens ypperste naturfænomener, det storslåede og imponerende Victoria Falls.
Indkvartering under rundrejsen er en kombination af lodges og hoteller. Alle er på 3 eller 4-stjerners niveau samt kørsel i behagelig Mercedes Sprinter på asfalterede veje samt firehjulstrukne safaribiler på safari.
14 dage:
Fra 34.200 DKK
På Big Five Safari i Sydafrika
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Fantastisk luksusophold og safari i et af Sydafrikas bedste Big Five-safariområder med indkvartering på højt niveau.
I skal bo i og på safari i Balule Nature Reserve, der er en del af det, man kalder Great Kruger, der i dag hænger sammen med den sydlige del af Kruger National Park. Under opholdet bor I på Greenfire Game Lodge. Det er indkvartering midt inde i parken på højt niveau og dér hvor dyrene er.
Safarien foregår i lodgens åbne, terrængående køretøjer tidlig morgen og eftermiddag. Enestående for området er, at der køres off-road safari, så der er gode muligheder for at opleve meget af Afrikas dyreliv.
Fx. 8 dage:
Fra 24.300 DKK
Rovos Rails togrejse African Collage
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser.
African Collage er en togrejse, som snor sig gennem landskabet fra Pretoria til Cape Town. Rejsens første stop er ved verdensberømte Kruger National Park, hvor jeres første safarikørsel venter. Herfra rejser I gennem Swaziland/eSwatini til Hluhluwe for flere safarioplevelser.
Togrejsen krydser Valley of a Thousand Hills på vej til slagmarkerne ved Spionkop, og videre til Addo Elephant Park.og de mange strudsefarme i Oudtshoorn efterfulgt af en imponerende nedstigning med toget gennem Outeniqua Mountains til George og den charmerende kystby Knysna, inden toget krydser den spektakulære Garden Route til Vinlandet, og når frem til rejsens endestation Cape Town.
15 dage:
Fra 73.000 DKK
Shongololo togrejsen Dune Express
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for Jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togrejse gennem smukke og varierede landskaber.
På dette togeventyr fra Pretoria i Sydafrika til Walvis Bay i ørkenlandet Namibia (eller modsat retning) bevæger I jer fra Sydafrika gennem den sydligste del af Kalahariørkenen til den imponerende Fish River Canyon og videre til Atlanterhavskysten.
Højdepunktet på rejsen må være en to-dages udflugt dybt inde i Namibørkenen med det imponerende Sossuvlei og Deadvlei samt kløftet Sesriem. Der er også indlagt safari i den berømte og dyrerige Etosha National Park med gode chancer for at se nogle af Afrikas store og ikoniske dyr.
15 dage:
Fra 64.200 DKK
Shongololo togrejsen Southern Cross
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Shongololo Express står for en helt speciel rejseoplevelse. Indholdet på rejserne er nøje planlagt, så I oplever det bedste af de områder, I passerer på en lang række ekskursioner. Der er god tid til at beundre de imponerende landskaber, I roligt passerer forbi, mens det lange tog snor sig gennem kontinentets smukke natur med udflugter undervejs.
Dette togeventyr Southern Cross fra Pretoria til Victoria Falls bringer jer til 4 afrikanske lande: Sydafrika, Eswatini (tidligere Swaziland), Mozambique og Zimbabwe. Køres også modsat med start i Victoria Falls.
En togrejse med Shongololo Express er en helstøbt oplevelse for Jer, som sætter pris på rigtig god komfort og samtidig drømmer om en oplevelsesrig togtur.
15 dage:
Fra 68.200 DKK
På cykelferie i Sydafrikas smukke by Cape Town og vinland
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Oplev Afrikas smukkeste, ja af mange kaldet verdens smukkeste by, Cape Town samt det billedskønne Vinland bag det imponerende Table Mountain.
I er på aktiv ferie, hvor I cykler rundt og kommer tæt på de smukke områder og den lokale befolkning. I er hele tiden guidet af en lokal og erfaren engelsktalende guide.
I cykler ca. 4 timer dagligt eller mellem 35-50 kilometer, så I skal være vant til at ”trampe i pedalerne”. Cykel og cykelhjelm er selvfølgelig inkluderet i prisen.
Cykelferie er en ideel og aktiv vinkel for et fantastisk storbyophold, hvor man kan få byens puls helt ind under huden.
Fx. 8 dage:
Fra 13.800 DKK
Hiking i Drakensbjergene og Kruger Safari
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Vil du opleve naturen til fods og elsker lange vandreture, men stadig gerne vil opleve den klassiske safari? Så har vi rejsen til dig.
Sydafrika byder på mange utrolige naturperler, men Drakensberg bjergkæden har en skønhed og et dyreliv, som kan tage pusten fra selv den mest berejste. Med vandreture i de skønneste omgivelser er du garanteret en oplevelse udover det sædvanlige. Bestig bl.a. det 1.200 meter høje Amfiteater (3.000 m over havoverfladen), oplev verdens næsthøjeste vandfald, Tugela Falls og husk kameraet når du tager til Greater Kruger Park for at komme helt tæt på the Big 5!
En motionsrig, men bestemt også en oplevelsesrig tur til Sydafrika!
Fx. 12 dage:
Fra 27.900 DKK
Kruger Safari - til fods og i åbne safaribiler
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En kort men ualmindelig oplevelsesrig safari, hvor den fantastiske natur og det klassiske afrikanske dyreliv kommer helt tæt på. Klaserie naturreservatet er en del af den verdensberømte Greater Kruger Park. På safarien vil I komme helt tæt på naturen, de store dyr og det rige fugleliv, hvilket vil ske såvel til fods som i åbne safarikøretøjer, og både i dagslys og om natten med kraftige projektører.
I skal bo på den lille intime Africa on Foot Camp med kun fem hytter beliggende midt i bushen, men med god komfort, lækker mad og dejlige fællesfaciliteter. Det er et privilegium og en oplevelse for livet at have Afrikas fantastiske natur så tæt inde på livet – og så både til fods og i helt åbne biler.
Fx. 7 dage:
Fra 16.300 DKK
Vandre og cykle i og omkring Cape Town
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Et must for de fleste, der besøger Cape Town er en heldagstur til Cape Point og Kaphalvøen. Fra Cape Town langs Atlanterhavet og bjergformationen De 12 Apostle til Cape Point, hvor I cykler eller vandrer i området.
Inkluderet er også cykeltur, vinsmagning og gourmet frokost i det billedskønne Vinland bag det imponerende Table Mountain, hvor I får oplevelsen at vandre op på toppen.
Cykel- og vandreferie er en ideel og aktiv vinkel for et fantastisk storbyophold, hvor man kan få byens puls helt ind under huden og opleve Cape Town, der af mange betegnes som verdens smukkeste storby.
Fx. 8 dage:
Fra 15.000 DKK
Forlæng din ferie i Sydafrikas vinland
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Cape Town ligger i en fantastisk kulisse og er langt mere end en storby. Byen er kendetegnet ved det ikoniske bjerg, Table Mountain. Ca. 1 time fra Cape Town ligger det billedskønne Vinland med Stellenbosch, Paarl og Franschhoek. Her anbefaler vi en dagsudflugt eller endnu bedre forlæng hele opholdet med et par dage – I blir´ ikke snydt.
Smuk, smuk natur, fremragende mad og gode vine og alt sammen til meget fordelagtige priser. Der er forskellige kombinationsmuligheder med en eller to overnatninger og er ved minimum 2 deltagere og en guide, der cykler sammen med jer. Alle cykelruter tilpasses efter ønske om sværhedsgrad og konditionsniveau. Mulighed for tilkøb hver dag, året rundt og med start og slut i Cape Town.
2 dage:
Fra 2.600 DKK
Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Cape Town
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser og idéen om en romantisk togtur gennem smukke landskaber.
På denne firedages togrejse kommer I til at opleve, hvorfor Sydafrika også bliver kaldt for ”Hele verden i ét land”. Rejsen er 1.600 kilometer lang og går fra Pretoria til Cape Town.
Undervejs bevæger I jer gennem alt lige fra de grønne græssletter på den guldrige højslette, til de golde landskaber ved Great Karoo og forbi både Sydafrikas spektakulære bjergkæder og de sceniske landskaber i Vinlandet i Western Cape provinsen. Rejsen ender i Moderbyen Cape Town, hvor der er mulighed for at tilkøbe ophold og udflugter til f.eks. Table Mountain eller Kap Det Gode Håb.
4 dage:
Fra 16.300 DKK
Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Victoria Falls
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Rovos Rail - verdens mest luksuriøse togrejse - The Pride of Africa - et luksusophold venter!
Togrejsen på fire dage fra Pretoria til Victoria Falls starter med afgang fra Rovos Rail Station i Pretoria. Toget snor sig herfra videre nordpå og krydser Tropic of Capricorn - stenbukkens vendekreds - på vejen til Zimbabwe.
I Zimbabwe skal I på safari i Hwange N.P. Hwange er Zimbabwes største nationalpark og har det største antal pattedyr med sine 108 forskellige arter. Fra Hwange fortsættes det sidste stykke frem til rejsens slutmål – det imponerende Victoria Falls.
Victoria Falls er ét af verdens ypperste naturfænomener, som dr. Livingstone tilbage i 1855 opdagede og opkaldte efter den daværende britiske regent. De indfødte kalder stedet Mosi oa Tunya ”røgen der tordner".
4 dage:
Fra 20.800 DKK
Tilkøb togrejse med Rovos Rail fra Pretoria til Durban
Det Sydlige Afrika, Sydafrika
Durban Safari togrejsen med verdens mest luksuriøse tog Rovos Rail er en tre-dages togrejse mellem Pretoria og Durban eller modsat retning. Afgangene ligger fra august til november og igen fra januar til april. Togrejsen inkluderer både safarikørsler, guidet tur til historiske slagmarker og et kig på usædvanlig afrikansk keramik.
Undervejs oplever I safari i Nambiti Reservatet, slaget ved Spionkop, Ardmore keramik, og I kommer forbi det betagende The Valley of a Thousand Hills, ”De Tusinde Bakkers Dal”.
En togrejse med Rovos Rail er for dig, der sætter pris på luksusoplevelser og idéen om en romantisk togtur gennem smukke landskaber.
3 dage:
Fra 14.700 DKK
Botswana
Botswana Adventure
Det Sydlige Afrika, Botswana
En rejse for de, der ønsker en rejse med masser af store oplevelser i et af det sydlige Afrikas naturmæssigt smukkeste lande. Der opleves blandt andet safari i åbne safaribiler, et bådcruise på Chobe floden i solnedgangen, Okavango-deltaet, det utroligt smukke Khwai i Moremi reservatet og naturligvis det mægtige Victoria Falls.
Rejsen henvender sig til dem på 40+, der ønsker en oplevelsesrig rejse sammen med medrejsende fra hele verden. En rejse, hvor det er fantastiske oplevelser i naturen og ikke høj komfort, der har første prioritet.
Indkvartering under rundrejsen er en kombination af camping og lodges.
15 dage:
Fra 27.800 DKK
Botswanas Delta og Wildlife Adventure
Det Sydlige Afrika, Botswana
Botswana byder på helt ekstraordinære dyre- og naturoplevelser og på denne rundrejse er et besøg ved imponerende Victoria Falls også inkluderet. Oplev et fantastisk dyreliv i Chobe, der har Afrikas største bestand af elefanter. Se solen gå ned over den store Makgadikgadi slette. Kør safarikørsel i åbne 4x4 i Moremi og bliv sejlet ind i det unikke Okavango delta.
Rejsen henvender sig til dem på 40+, der ønsker en oplevelsesrig rejse sammen med medrejsende fra hele verden. Med er en erfaren engelsktalende guide/chauffør, I kører i behagelig Mercedes Sprinter på asfalterede veje og indkvartering er i skønne lodges på 3 og 4-stjerners niveau.
14 dage:
Fra 36.900 DKK
Namibia
Namibia Til Victoria Falls Adventure
Det Sydlige Afrika, Namibia
En storslået rundrejse i det sydlige Afrika, hvor der blandt andet er inkluderet unikke oplevelser i ørkenlandet Namibias 400 meter høje sanddyner Sossusvlei, enestående Spitzkoppe, Etosha National Park, det unikke Okavango delta samt Chobe i Botswana, hvor man finder en af verdens største koncentrationer af elefanter og afsluttende med det imponerende Victoria Falls eller modsat rækkefølge.
I skal på luksuscamping, hvilket betyder, at I ikke selv skal deltage i opsætning af teltene, madlavning og opvask. I sover i sovepose, der er hovedpude med, og I ligger på en feltseng i teltet.
En helt fantastisk oplevelse, som I vil huske resten af livet.
16 dage:
Fra 26.200 DKK
Ørken, Floder og Wildlife Adventure
Det Sydlige Afrika, Namibia
Namibia og Botswana - fantastiske rejselande. Storslået rundrejse i det sydlige Afrika, hvor der blandt andet er inkluderet unikke oplevelser i ørkenlandet Namibias 400 meter høje sanddyner Sossusvlei, safari i Etosha nationalparken, det barske Damaraland foruden Chobe i Botswana, hvor man finder en af verdens største koncentrationer af elefanter og afsluttende med det imponerende Victoria Falls.
Denne rejse er kontrasternes rejse med store naturoplevelser. Nogle afgange starter modsat med start i Victoria Falls og slutter i Namibias hovedstad Windhoek.
Er I i almindelig god fysisk form, er denne rejse en fantastisk mulighed, som giver jer nogle helt fantastiske natur- og dyreoplevelser, som I vil mindes resten af livet.
16 dage:
Fra 33.500 DKK
Zimbabwe
På safari blandt elefanter - langt fra alfarvej
Det Sydlige Afrika, Zimbabwe
Essensen af denne rejse er ikke bare væk fra alfarvej, men laaaangt fra alfarvej.
Udover at opleve det imponerende Victoria Falls kommer I også bogstavelig talt til at bo på kanten af Batoka kløften ved Victoria Falls. Herfra fortsættes til Zimbabwes største nationalpark Hwange. Jozibanini Camp ligger i et område, der har været uberørt i næsten 20 år og som tilmed kan opleves på mountainbike og Nehimba Lodge, der er busket, tørt og råt med masser af elefanter. Tilmed er der to flyvninger over savannen inkluderet foruden alle måltider, drikkevarer og aktiviteter.
Få en safarioplevelse langt ud over det sædvanlige, hvor man skal kigge langt for at finde naboen – I er på safari i uberørt land.
14 dage:
Fra 41.900 DKK
En safarirejse til det sydlige Afrika står øverst på mange folks liste over drømmerejser og det er ikke uden grund. Her finder du Sydafrika, som må siges at være ét af de i lande i verden, som har mest at byde på. En rejse til det sydlige Afrika indeholder alt fra vandreture i den vidunderlige natur, storbyferie i Cape Town og Johannesburg, til safari i Kruger Nationalpark, som er én af verdens mest anerkendte safariparker. Grænsende til Sydafrika finder du både Swaziland, Botswana, Zimbabwe og Mozambique, så hvorfor ikke kombinere din rejse til det sydlige Afrika med ét eller flere af disse fantastiske lande?
Vi kan varmt anbefale en unik safaritur ved det dyrerige Chobe og det unikke Okavango-delta i Botswana, i Namibias uforglemmelige røde ørken Sossusvlei og Etosha National Park og ved Victoria Falls i Zimbabwe.