Sagnet siger, at Gud havde en virkelig dårlig dag, da Han skabte Namibia. Så ville jeg gerne ha’ flere dårlige dage. Jeg sidder på kanten mellem vand og sand og indsnuser de kølige, tørre vinde, fra Benguelastrømmen ud for Namibias kyst. Bag mig ligger Namibørkenen, der strækker sig mange kilometer ind i Namibia. Et imponerende syn som ikke ses andre steder i verden.
Namibia er et land med storslåede steppeområder, hvor der rejser sig op til 700 meter høje og 700 millioner år gamle Spitzkoppe bjerge, blandet med et unikt ørkenlandskab, med røde sandklitter, der er op til 400 meter høje.
I det nordøstlige hjørne af Namibia finder man en udløber af verdens største ferskvandsdelta, Okavango, der har sit udspring i nabolandet, Botswana. På safari i den sydlige del af Nambia kan man opleve Fish River Canyon, som er verdens næststørste canyon efter Grand Canyon i USA.
Namibia har tropisk klima. Landet er overvejende et fladt ørkenområde men mod Kalahariørkenen i øst, er der tale om steppe, da det regner lidt mere i dette område. Namibia grænser op til Sydafrika mod syd og sydøst, Botswana mod øst og mod Zambia og Angola i nord. Hele den vestlige del af Nambia grænser op til Atlanterhavet.
Befolkningsantallet i Namibia er på ca. 2,1 mio., hvoraf langt de fleste indbyggere er kristne. Den oprindelig befolkning taler hovedsagelig khoisan og bantu, men det sprog, der tales officielt og som de lærer i skolen, er engelsk. Namibia er et demokratisk land med en utrolig positiv og gæstfri befolkning.
At sidde i en safaribus, der langsomt kører gennem det mørkerøde ørkensand, mens dagens sidste solstråler smyger sig hen over de forrevne klipper, er et sanseindtryk, som ikke findes andre steder.
Når man så i dagene efter kommer til at opleve endnu en safari gennem Etosha National Park, hvor man kan støde på den største bestand af det sorte næsehorn og afrikas største elefanter, kan man næsten ikke ønske sig mere. Og kikkerten vil garanteret indfange mange af de 340 forskellige fuglearter på safarituren.
Lad turen gå til Namibia og oplev de imponerende Spitzkoppe, hovedstaden Windhoek, der ligger i en kæmpe oase, Etosha National Park, de røde sandklitter ved Sossusvlei og Deadvlei, havnebyen Swakopmund fra kolonitiden og verdens næststørste Canyon, Fish River Canyon.
Namibia er et yderst velordnet land at rejse i, og er du til spektakulære naturscenerier med langt til horisonten, så er Namibia et godt bud på et rejsemål for dig. Fantastiske ørkenlandskaber med tårnhøje røde klitter er nok indbegrebet af Namibia, men dybe kløfter, farvestrålende klippelandskaber, barske kyster og spændende folkefærd hører også med til oplevelserne – og så kan landet tillige byde på fremragende klassisk safari i dets nordlige halvdel, og helt specielle ørkentilpassede dyr og planter i den sydlige del. En Namibia safari byder på vidtstrakte ørkenområder, hvor man ikke skulle tro, at der kan leve dyr og planter i så tørre omgivelser. Men det gør der. Og fælles for alle disse dyr er, at de har nogle særlige tilpasninger til det ekstremt tørre og barske klima, som gør det muligt. Selv i den mere dyrerige del af landet mod nord, hvor mange af Afrikas klassiske dyr og planter findes, er der tørt og varmt, så her lever de på kanten af det mulige. Langs landets kyst er der derimod overflod på grund af det fiskerige hav, hvorfor der her findes et rigt dyreliv.
Her får du 5 gode grunde til at opleve en Namibia safari:
Når det drejer sig om markedsføring af Namibia, så er der ét billede der er gennemgående, nemlig Deadvleis hvide flade med de sorte døde træer, der som spøgelsesagtige silhuetter har de gigantiske røde klitter som baggrund. Dette sted i Namibørkenen, der ligner noget fra en anden planet, er da også et næsten fast punkt på rundrejser i landet. Der er også mange andre fantastiske landskaber i Afrikas største nationalpark Namib Naukluft, hvor der desuden ses enkelte smukke og specielle ørkentilpassede dyr.
Langs Namibias smukke men barske Atlanterhavskyst findes enkelte byer, hvoraf Swakopmund er den mest besøgte. Byens tyskinspirerede stil skyldes fortiden som tysk koloni. Sammen med nabobyen Walvis Bay er den udgangspunkt for en lang række spændende aktiviteter i ørkenen, der rækker helt ud til kysten i dette område. Det er også her, man kan komme ud at sejle på Atlanterhavet, hvor der f.eks. kan ses pelikaner, pelssæler, delfiner og med lidt held også store hvaler, og er man til østers, så er det stedet.
Man hører ofte, at Namibia ikke er et rigtigt safariland, men det er vi bestemt ikke enige i. I landets nordlige halvdel findes gode safariområder, hvoraf den store Etosha nationalpark må fremhæves. Dette er faktisk ét af Afrikas bedste safariområder, hvor der specielt i tørtiden ses masser af dyr. Især omkring vandhullerne kommer rækker af dyr ned for at drikke, og her ses ofte elefanter, løver, giraffer, zebraer og masser af smukke antiloper, og så er det måske kontinentets bedste sted at se det sjældne sorte næsehorn.
Namibørkenen er ikke alene om at give Namibia prædikatet ”ørkenland”. Mod sydøst findes Kalahariørkenen, der strækker sig ind i landet fra Botswana og Sydafrika med sine karakteristiske parallelle røde klitter, bevokset med gamle krogede akacietræer. Allersydligst i landet ligger den gigantiske og smukke Fish River Canyon, der skærer sig ned i klippelandskabet, og er blandt verdens største kløfter.
Sidst men ikke mindst kan Namibias oprindelige befolkning fremhæves, som man flere steder har mulighed for at møde. Især tre folkefærd skal fremhæves:
• Himbafolket, hvor især kvinderne er karakteristiske og mange steder stadig bruger fedt og rødt ler til at farve sig med og smører ind i deres flettede hår.
• Hererofolket, hvor kvinderne bærer nogle meget karakteristiske og farvestrålende hatte, der matcher deres store kjoler.
• Sanfolket, der er Kalahariørkenens oprindelige jæger/samler befolkning, som enkelte steder stadig lever relativt traditionelt.
Når man kører gennem de store ørkenområder, er der især tre dyr, som med jævne mellemrum dukker op ”in the middle of nowhere”. Det er den smukke gemsbok antilope (sydlig oryx) med de lange lige horn, den elegante gazellelignende springbuk samt verdens største fugl, strudsen. De kan alle tåle den stegende hede om dagen og den bidende kulde om natten, som ørkenen udsætter dem for, og så kan de klare sig i lange perioder uden at drikke.
I Namibias nordvestlige hjørne findes både elefanter og sorte næsehorn, der er særligt godt tilpassede det tørre miljø. De intelligente elefanter klarer sig på grund af deres eminente hukommelse, så de vandrer langt mellem de sparsomme vandressourcer, som de præcis ved hvor ligger og på hvilken årstid vandet findes. Næsehornene klarer sig gennem den tørreste tid ved at spise nogle vandholdige ørkenplanter, der ellers er giftige for de fleste dyr, men som de kan tåle i begrænsede mængder, og lige akkurat kan klare sig på.
På Namibias kyst ses masser af fugle, der udnytter ressourcerne i det ekstremt fiskerige hav. Blandt pattedyrene er det især pelssæler, som tager for sig af retterne. Den afrikanske pelssæl, der er nærmere beslægtet med søløver end sæler, findes i adskillige kolonier langs kysten, hvor de yngler og dagligt går på land for at slappe af efter fisketuren.
Blandt Namibias mange specielle og ørkentilpassede planter kan især to fremhæves. Welwitschiaen kan nærmest ligne en rodebunke af haveaffald, men er alligevel noget helt specielt. Den kan nemlig blive op mod 2.000 år gammel, hvilket er den højeste alder nogen urt kan opnå. Pilekoggertræet er til gengæld en ualmindelig fotogen plante, som ses i små grupper enkelte steder i ørkenen, men som også er plantet foran adskillige camps, lodges og hoteller over hele landet.
Namibia er bestemt ikke kun et land, hvor man ser de helt særlige og ørkentilpassede planter og dyr. På en safari i den nordlige del af landet findes også masser af Afrikas klassikere. Blandt disse kan især akacietræer fremhæves fra plantelivet, mens ikoniske dyr som elefanter, næsehorn, giraffer og zebraer kan fremhæves sammen med de velkendte store rovdyr og et imponerende, rigt fugleliv.
Namibørkenen er verdens ældste ørken og har eksisteret i mindst 55 millioner år. Den høje alder afsløres bl.a. af det orangerøde sand. Denne smukke farve skyldes, at jernet i sandkornene ruster med årene, hvilket dog er en meget langsom proces. Ud over at være den ældste ørken, rummer den også de højeste sandklitter i verden. Enkelte tårner sig op i mere end 300 meters højde, så de tager sin tid at bestige, og kræver sin mand m/k. Dette er dog muligt mange steder, og anstrengelserne belønner sig. Fra toppen af de høje klitter er der en fantastisk udsigt, og det røde kuperede landskab, der åbner sig, får mange til at føle, at de er landet på Mars – ”Den Røde Planet”.
Trods klitternes størrelse er de stadig underlagt sandets flygtighed og dynamik. De er således i konstant forandring og underlagt de fremherskende vinde, så højde og form ændrer sig stille og roligt, ligesom selve klitternes beliggenhed på den meget lange bane. Tilførslen af sand til Namibørkenen starter langt inde i kontinentet i et andet ørkenområde, nemlig Kalahari. Gennem mange små floder skylles sandet ud i den store Oranje flod og videre ud i Atlanten. Her blandes det med sandet fra kysten mod syd og bæres mod nord af Benguela havstrømmen. Meget af sandet ender på Namibias kyst, hvor den fremherskende vestenvind blæser det ind i land. Hvis ellers klima og havstrømme forbliver konstant i mange millioner år, så vil ringen altså blive sluttet for noget af sandet, når Namibørkenens klitter er vandret så langt mod øst, at de når Kalahariørkenen.