Africa Tours CSS Sprite

Campingsafari, fuldt serviceret

Teltsafari, hvor der er taget hånd om alt praktisk arbejde herunder opslåning og nedtagning af telte, madlavning med mere. Tre veluddannede personer assisterer med alt det praktiske omkring turen, så du istedet koncentrerer dig om at nyde oplevelserne. Overnatning i opslåede telte, og der soves på campingseng med fem cm tyk skummadras og i sovepose. Gruppen er international og på max 16 deltagere.



Rejser under temaet »Campingsafari, fuldt serviceret«





 På safari i telt uden alt besværet

På en rundrejse i Afrika hvor du overnatter i campingtelte, vil du komme på en rejse, som du sent vil komme til at glemme. Der er en rigtig hyggelig og charmerende klang over at skulle overnatte i telt under en lysende stjernehimmel, som ikke forurenes af elektrisk lys i miles omkreds. Men så er der lige det der med at teltene skal slås op og ned, det hele skal pakkes ind og ud, og der skal laves mad ude midt i naturen. Så kan de hyggelige aftener for nogle pludseligt forvandle sig til en værre omgang slid og bøvl. Alt arbejdet kan du nemt slippe for, uden at skulle gå på kompromis med de ægte og store natur- og dyreoplevelser.

Fuldt serviceret campingsafari

På en campingsafari som er fuldt serviceret, får du den samme autentiske oplevelse af at sove og spise i den frie natur, som du gør på en campingsafari, hvor du selv skal deltage i alt det praktiske i forbindelse med overnatningerne. Til gengæld slipper du for selv at skulle gøre alle disse ting, for der er nemlig personale med, til at klare alt hvad der handler om madlavning, oprydning og opsætning af telt campen. På den måde kan du koncentrere dig om at nyde de store oplevelser, som dagene bringer. Når dagen så er slut, kan du læne dig tilbage og slappe af, eller krølle dig sammen foran lejrbålet med dine rejsekammerater og dele dagens mange oplevelser. Måske finde kameraet frem og se på de billeder I har fået taget i løbet af dagen.

Store oplevelser – små penge

Udover selve charmen ved at tage på campingsafari har det også den helt store fordel, at det er meget budgetvenligt. De fleste ønsker at få mange store oplevelser på en rejse til Afrika. Nogle drømmer også om at tage på rundrejse og besøge flere storslåede områder af Afrika på en og samme rejse, men har måske et begrænset budget til at gøre det. Her er campingsafari et fremragende bud på, hvordan du får dine drømme opfyldt.
Og oplevelserne på disse typer rejser er i sandhed store. Typisk rejser du rundt i det sydlige Afrika, for eksempel Namibia eller Botswana. Når du hver nat overnatter ved et nyt fantastisk sted efter en indtryksrig dag, er det med hovedet fyldt af nye minder fra nogle af verdens mest betagende steder. Ved at tage med på en rundrejse i det sydlige Afrika, vil ikke to dage være ens, og i løbet af samme dag kan der komme mange nye indtryk og minder med hjem.

International rejsegruppe

På en fuldt serviceret campingsafari rejser du som en del af en international gruppe med en dygtig engelsktalende guide i spidsen for rejsen. Det fællesskab der opstår i en rejsegruppe med mennesker fra hele verden, er noget helt unikt. Ofte bliver der dannet venskaber for livet inden rejsen er slut. Når man om aftenen sidder og deler dagens historier og lærer hinanden bedre og bedre at kende, knyttes der stærkere og stærkere bånd. Samtidig med de mange hyggelige timer der bruges, opstår der også et helt særligt fællesskab, når man sammen oplever naturens vidundere på så tæt hold.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular