Africa Tours CSS Sprite

Rovos Rail

Mange af os drømmer om gammeldags togeventyr, ligesom dem der så ofte er blevet gengivet i litteraturen. Den milde og beroligende rokken, den metalliske og rytmefaste klikken og lyden af togfløjten der signalerer jeres rejse ud gennem landskabet.

Har du netop den drøm, bør Rovos Rail komme på ønskelisten.

Fra start til slut er Rovos en gennemført helhedsoplevelse. Faktisk allerede fra man venter på at skulle stige ombord på toget. Her sidder man i Rovos’ afgangslounge, som giver en smagsprøve på, hvordan rejsen vil komme til at føles.



Loungen er elegant og i smuk kolonistil, og ventetiden slås ihjel med dejlig vin og hyggelig musik.

 

 Når du stiger ombord på toget, mærker du straks den romantiske og ellers hedengangne æra, der strømmer en i møde allerede på vognenes gange. Suiterne er indrettet i en luksuriøs vintage stil med mørke træpaneler, smukke møbler og dybe farver. Suiterne findes i forskellige størrelser og har alle senge/sovesofaer, skrivebord og eget badeværelse. I de største suiter har badeværelset også badekar på løvefødder.

Bagerst i toget er udsigtsvognen med åbne sider og lange træbænke, som giver de bedste forhold til at beundre landskabet, der roligt suser forbi. Indretningen i fællesområderne, som f.eks. baren, loungen og spisevognen, er i den samme gennemførte 

vintage stil som suiterne. Maden ombord er fremragende, og består at traditionelle sydafrikanske retter med et internationalt præg. Alt maden er tilberedt med friske lokale råvarer, og måltiderne sammensættes med nøje udvalgte vine.

For at bevare den antikke stemning er der ingen Wi-Fi på toget. På den måde kommer du under dit ophold helt væk fra hverdagens stress og jag.

Rovos Rails’ historie har været turbulent og fascinerende, og vejen frem til at blive verdens mest luksuriøse tog var lang og sej, både for grundlægger Rohan Vos og hans familie. Men strabadserne bar frugt, og i dag er det stadig familien Vos, der driver Rovos Rail.

Den store dedikation og passion der ligger bag succeshistorien, kan fortsat mærkes i dag. På en rejse med Rovos er det ultimative mål at gøre gæsterne glade og tilfredse, og give dem en mindeværdig tur. Alt det personale, som du møder undervejs, virker næsten til at vide hvad man ønsker, før man selv gør det. De rammer en perfekt balance mellem at være høflige og formelle, men samtidig afslappede og oprigtige. Den høje service er uden tvivl en kæmpe del af togoplevelsen. Den unikke kombination mærkes hele vejen gennem toget; yderst stilfuldt, men uden at være snobbet.

Rovos Rail udbyder flere forskellige rejser på tværs af det sydlige Afrika, og rejsernes længde kan variere fra to dage til to uger. Indholdet på rejserne er nøje planlagt, så du både oplever det bedste af de områder du passerer, men samtidig får lov til at komme helt ned i gear.

Rejser under temaet »Rovos Rail«





Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular