Før der kan svares på dette spørgsmål, er der en række vigtige forudsætninger, du skal gøre op med dig selv:
Når du derefter sammenligner priser, skal du desuden være opmærksom på, hvad der er inkluderet i rejsen og især hvad der ikke er inkluderet, da tilkøb af måltider og især ekstra aktiviteter som f.eks. ekstra safarikørsel på stedet kan løbe op.
Du skal også være opmærksom på overnatningernes beliggenhed i forhold til safariområderne. Ligger de udenfor og sågar langt væk fra disse betyder det en del kørsel på landevejene frem og tilbage til safariområderne, og dette oftest i de tidlige og kølige morgentimer og sene eftermiddagstimer hen mod solnedgang, hvor dyrene typisk er mest aktive og dermed nemmest at finde.
Dertil kommer selvfølgelig overnatningsstedernes kvalitet og serviceniveau, samt om der er tale om klassiske lodges eller teltcamps (meget rummelige telte med eget bad og toilet), hvor sidstnævnte ofte har mindst lige så høj komfort og derfor er meget populære.
Vær også opmærksom på, at safaridelen af en rejse til Afrika generelt er væsentligt dyrere end badeferien. Dette skyldes, at der på safarien også skal betales for en firehjulstrukken bil med chauffør, for entré til nationalparker og reservater, der især er kostbart på de mest dyrerige og populære lokaliteter, samt for tilladelse til at bo inde i parkerne/reservaterne.
Man kan rejse til Afrika hele året, og uanset årstiden bringe store oplevelser med hjem i bagagen. I forhold til priser og naturoplevelserne på en klassisk safari, kan disse kædes sammen på følgende generaliserede måde:
Der er dog også andre faktorer der kan spille ind på priserne, og ikke mindst hvornår de store turistmarkeder typisk holder ferie. Desuden kan der være faktorer der spiller ind på priserne mere lokalt, som f.eks. hvornår udvalgte dyr får deres unger i særlige områder, hvornår de store dyreflokke på dramatisk vis forventes at krydse floderne, hvornår hvalerne opholder sig langs kysterne etc.
Gå evt. også ind på denne sæsonoversigt, hvor du kan få detaljeret viden om de bedste rejsetider på en lang række lokaliteter.
Hvilket område er bedst til badeferie på Kenyakysten?
Hvordan kommer man til Seychellerne efter en safari?
Er det dyrt at tage til Seychellerne?
Er Zanzibar velegnet til badeferie?
Er det let at komme til Zanzibar fra Sydafrika?
Hvordan kommer man fra Kenya til Zanzibar?
Hvordan kommer man fra Tanzania til Zanzibar?
Er Zanzibar en del af Tanzania?
Er Tanzania og Zanzibar det samme?
Se alle indlæg