Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Program - Big 7 - Kenya Drømme Safari og hvaler og hajer i Sydafrika

Dag 1: Danmark - Nairobi
Der flyves om morgenen fra Danmark mod Kenya med flyskifte i f.eks. Amsterdam. Der er gode forbindelser fra både København, Aalborg og Billund.
På strækningen mod Kenya er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

Ankomst til Nairobi samme aften, hvor en chauffør/repræsentant fra Africa Tours' kontor møder jer i lufthavnen, og kører jer til jeres hotel for natten. Hotellet ligger i behagelig køreafstand fra lufthavnen. Det tager normalt ca. 20 minutter at køre fra lufthavnen til hotellet.

Dag 2: Nairobi - Det smukke Aberdare højland, og indkvartering på The Ark
Efter en god nats søvn og et forfriskende brusebad starter vi med dejlig morgenmad på hotellet. Herefter mødes I med jeres dansktalende rejseleder og jeres engelsktalende chauffører. Sammen følges I til parkeringspladsen foran hotellet, og de ventende safaribiler.
Endeligt tidspunkt for opsamling på hotellet er normalt kl. 7.30.

Fra hotellet køres ad ringvejen uden om Nairobi og mod nord, hvor nogle af landets frodigste landbrugsområder passeres. På vejen mod vores første indkvarteringssted gør vi et kort stop ved det danske firma African Coffee Roasters, som arbejder direkte med kaffebønder i 5 afrikanske lande for at sikre en bæredygtig produktion af kvalitetskaffe samt en ordentlig afregning til bønderne. Kaffedyrkning og -produktion er en af Kenyas hovedindtægtskilder og vi besøger kaffefabrikken i Othaya, hvor 15.000 bønder er gået sammen i et cooperativ og nu leverer kaffe til bl.a. det danske marked.
Under vort besøg hører vi mere om dyrkningen af kaffe, og besøget afsluttes med en kop friskbrygget kaffe.

Fra plantagen fortsætter vi turen frem mod Aberdare Country Club, hvor vi nyder frokosten, der i godt vejr indtages i den smukke have udenfor eller i den stemningsfulde restaurant. Stedet oser af de gamle kolonidage med stemningsmættede lokaler og en fantastisk have.

Efter frokost fortsætter vi med kørsel ind i hjertet af den tætte Aberdare skov og til trætoplodgen The Ark, der byder på de bedste oplevelser af dyrelivet i Kenyas frodige højland. The Ark er et skønt og meget atmosfærefyldt safaristed i det ofte kølige højland. Fra lodgen er der direkte udsyn til et vandhul, hvortil bl.a. elefanter, bøfler, antiloper samt med lidt held næsehorn og leopard kommer fra den tætte skov for at drikke. De første store oplevelser kan nemt komme her den første safarinat i Kenya.
En lun trøje kan være nyttig, da The Ark ligger i over 2.000 meters højde, hvor nætterne kan være kølige. Ikke mindst i Østafrikas kølige måneder fra juni til august. Middag og overnatning på The Ark.

Dag 3: Great Rift Valley, søerne Nakuru og Naivasha
Tidlig morgen sættes kursen fra det frodige højland mod vest til gravsænkningen The Great Rift Valley. Undervejs gør vi stop ved en lille lokal tesælger i området Subukia. Her er der mulighed for at høre mere om produktionen af te, få et par smagsprøver, og har man lyst; muligheden for at købe et par poser god kenyansk te. Herfra fortsætter turen til den lille, men dejlige Lake Nakuru, og køreturen bringer os gennem nogle af de smukke landskaber, Kenya er velsignet med. På en klar dag har vi bl.a. udsigt til Mount Kenya, der med sine 5.199 meter er Kenyas højeste og kontinentets næsthøjeste bjerg.

I Nakuru kører vi gennem den smukke skov, hvor de gulbarkede akacietræer danner rammen for f.eks. at møde den sky leopard og fortsætter ud på græssletten, hvor vi kigger efter det ”hvide” og det ”sorte” næsehorn, bøfler og de mange fugle ved søen.

Der er sen frokost, og vi indtager den på vej videre mod nabosøområdet, Lake Naivasha. Ved Lake Naivasha har vi to overnatninger. Begge er på Lake Naivasha Sopa Lodge, der ligger i en smuk park med adgang direkte ned til selve Naivasha søen.

Dag 4: Sejltur på Lake Naivasha
Dagen starter med en stemningsfuld sejltur på søen, hvor vi ikke mindst kommer tæt på flodheste, men også mange af søens fugle, bl.a. pelikaner og den smukke afrikanske flodørn, der ofte ses svæve rundt over søen. Eftermiddagen er sat af til afslapning ved lodgens pool eller til at nyde parken og dyrene, der befinder sig omkring lodgen.

Dag 5: Den store savanne Masai Mara
Safarien fortsætter mod sydvest gennem The Great Rift Valley til Masai Maras sletter. Turen er afvekslende og giver et nyt og glimrende indtryk af den savanneprægede del af Kenyas landskaber. Vi oplever skiftet fra frodigheden i den centrale del af Rift Valley til de åbne græssletter, hvor de mange gazeller, antiloper og andre græsædere præger landskabet. Masai Mara-reservatet udgør den nordlige del af Tanzanias kendte Serengeti-slette, og er fantastisk hele året.

Vi vil altid opleve mange forskellige dyrearter, og store flokke af elefanter, bøfler, rovdyr og deres byttedyr ses oftere her end de fleste andre steder i Afrika. I perioden fra juli til oktober har man desuden god mulighed for at opleve den store gnu- og zebravandring, der er ankommet fra Serengeti, og chancerne for at opleve de mange rovdyr er ekstra stor. Kig godt efter løver, geparder, sjakaler, hyæner og leoparder.
Vi forventer at ankomme til Mara området midt på dagen. Vi medbringer madpakker og en stor del af de sidste timer før ankomst til lodgen er én lang safarikørsel (game drive), før der er indkvartering på den hyggelige og charmerende Ashnil Mara Camp.
Overnatning og måltider for to nætter i campen. Ashnil Mara Camp ligger godt placeret for safari og direkte ved Mara floden. Området er et af Mara-Serengeti-økosystemets mest vildtrige året igennem. Indkvartering på lodgen i store luksustelte med eget bad/toilet. Det giver en autentisk Afrika oplevelse - at overnatte i telt, hvor lydene fra savannen høres tydeligt ikke mindst om natten.

Dag 6: Masai Mara
To lange game drives i løbet af dagen eller et langt heldags game drive. Kørslen afhænger af dyrenes bevægelser, der kun kendes på selve dagen. Fra den tidlige morgenstund, hvor den lette kølighed stadig hersker, opsøger vi de store oplevelser blandt Afrikas berømte ”Big Five” – elefanter, bøfler, løver, leoparder og næsehorn. Gennem det godt 1.500 kvadratkilometer store reservat bugter sig floder på kryds og tværs. Her søger dyrene naturligt hen for at drikke, og der er oftest rigtig gode muligheder for fantastiske billeder.

Under opholdet i Masai Mara er det også muligt at besøge en masailandsby. En rigtig spændende oplevelse og et møde med en helt fremmed kultur. Hjerteligt inviteres vi indenfor i landsbyen, hvor vi bydes velkommen af sang fra landsbyens kvinder. Vi får mulighed for at komme ind i hytterne, og for at købe en souvenir med hjem. Et stærkt møde, der sætter sig som et spændende minde længe efter turens afslutning.
Eller hvad med den sublime oplevelse af ballon-safari om morgenen efterfulgt af en stemningsfuld morgenmad serveret på savannen (ikke inkluderet). Vi anbefaler, at man booker det hjemmefra, da der kun er et begrænset antal pladser.

Dag 7: Mara til Nairobi og overnatning
Safarituren slutter og der køres retur til Nairobi. Undervejs nydes medbragte madpakker, inden der er besøg ved Karen Blixens Farm (museum). Herfra køres der til Tamarind Tree Hotel for en overnatning med morgenmad. Der er mulighed for at købe aftensmad på hotellet eller den nærliggende restaurant Carnivore.

Dag 8: Nairobi - Cape Town, verdens smukkeste storby
Vi kører sammen med vores danske rejseleder tidlig morgen til Nairobis lufthavn for at flyve til Cape Town i Sydafrika, der er kendt som verdens smukkeste storby. Ankomst om eftermiddagen.

Transfer til vort hotel Protea Breakwtaer Lodge, hvor vi indkvarteres for tre nætter med morgenmad. Vi mødes også med de gæster, der har valgt kun at købe Sydafrika rejsen, og som følges med os på resten af turen.

Vi går en tur i området, som er vort hjem de kommende dage. Om aftenen er der mulighed for at tage med rejselederen til Cape Towns populære og pulserende Victoria & Alfred Waterfront, der ligger nær vores indkvartering. Rejselederen er gerne behjælpelig med at finde et sted at spise.

Dag 9: Byrundtur i verdens smukkeste storby
I dag skal vi på byrundtur i Cape Town, hvor vi giver os god tid til at tage kabelbanen op og besøge Table Mountain (Taffelbjerget), der danner den smukke baggrund i Cape Town (afhængig af vejret). Her er udsigten mod nord, syd, øst og vest ganske enkelt fantastisk.

Cape Town har vundet titlen som verdens smukkeste by og er nomineret flere gange siden, hvilket man ved selvsyn vil opleve under vort ophold i byen. Vi besøger det travle marked på Green Market Square og Company Gardens smukke botaniske have, hvor man kan håndfodre de små nysgerrige egern. Vi gør også et stop ved det farverige Malay kvarter, også kendt som Bo Kaap, mens vi i løbet af dagen finder en dejlig restaurant, hvor vi kan købe frokost. Sidst på eftermiddagen returnerer vi til vort hotel.

Dag 10: Heldagsudflugt til Kap det Gode Håb
Dagens eventyr byder på en heldagstur til Kap det Gode Håb. Vi kører til Hout Bay, hvor vi skal på sejltur ud til klipperne, hvor godt 4.000 pelssæler ligger og soler sig. Videre via det berømte pas Chapman´s Peak Drive, der er et kunststykke i ingeniørkunst. Straffefanger anlagde i 1922 den spektakulære landevej, der delvist er hugget ud i klippesiden og nærmest hænger ud over havet.

Vi fortsætter frem til Kap det Gode Håb med besøg ved fyrtårnet og oplever de mange bavianer, der lever her. Og med lidt held også zebraer og den store eland antilope. Vi giver os god tid til at udforske området, inden vi fortsætter videre til Simon´s Town, hvor de populære pingviner holder til.
I Simon´s Town nyder vi en 3-retters frokost på Black Marlin Restaurant og besøger pingvinerne, inden vi kører retur til Cape Town, hvor vi gør et stop ved Kirstenbosch Botaniske Have. Haven ligger bag Table Mountain og området, udsigten og mængden af træer og blomster er overvældende.

Dag 11: Cape Town til Swellendam og Bontebok nationalparken
Vi lægger Cape Town bag os og kører mod Swellendam ad den vestligste del af den berømte Garden Route. Vi kører gennem smukke bjergpas og belønnes med billedskønne udsigter undervejs. Vi tager os selvfølgelig tid til at stoppe på ruten, f.eks. ved Sir Lowry´s Pass, hvor udsigten over False Bay mod Kaphalvøen er imponerende, samt holder en kaffe/te-pause undervejs. Når vi er fremme i Swellendam finder vi et hyggeligt sted at spise frokost, hvorefter vi tjekker ind på vort hotel - Arumvale Country Retreat - for en nat med morgenmad.
Vores indkvartering ligger med storslået udsigt til bjergene og kun i kort afstand til Swellendam by.

Om eftermiddagen tager vi til den nærliggende Bontebok National Park, hvor vi kører på safari i vores lille bus. Vi kører rundt i søgen efter nogle af de helt specielle dyr, der findes i nationalparken. Blandt disse er den lille smukke antilope, bontebok, selvfølgelig et højdepunkt, da parkerne netop er oprettet for at beskytte denne yderst sjældne antilope, der tidligere var ved at uddø. Her findes dog også mange andre spændende dyr som f.eks. den ligeså sjældne bjergzebra, samt et rigt fugleliv med mulighed for at se Sydafrikas smukke nationalfugl - paradistranen. Efter vores safari finder vi en dejlig restaurant i Swellendam, hvor vi kan nyde vores aftensmad.

Dag 12: Naturreservatet De Hoop, Afrikas sydligste punkt Cape Agulhas og til Hermanus
Vores indkvartering, Arumvale Country Retreat er et såkaldt selv-catering, men vi får leveret morgenmad (morgenmadspakke) til hvert af vore værelser og vi nyder derfor morgenmaden på hvert af vore værelser med udsigten til de smukke omgivelser, hvorefter vi sætter kursen mod syd og Det Indiske Ocean.

Her besøger vi det naturskønne reservat De Hoop, hvor den helt specielle vegetation netop på denne årstid er i blomst. Reservatet rummer også en del dyr med bavianer og den store eland antilope som de mest synlige, og så er der gode muligheder for at se hvaler og delfiner langs den barske kyst. Vi går en tur op i de meget høje og kridhvide klitter, hvorfra der er en spektakulær udsigt langs kysten, samt et godt overblik, når det gælder observationer af de imponerende havpattedyr.

Fra De Hoop kører vi til nærliggende Cape Agulhas, der er Afrikas absolut sydligste punkt og samtidig mødested for Det Indiske Ocean og Atlanterhavet. Nogle tilskriver Kap det Gode Håb begge disse egenskaber, men sandheden er altså, at de tilhører Kap Agulhas. Vi går en kort tur langs den bølgeombruste klippekyst ud til selve sydspidsen, men har også tid til at besøge fyrtårnet samt nyde det smukke blomsterhav, der pryder strandengene i området. Vi spiser frokost i den lille nærliggende kystby Struisbaai, inden turen går mod Hermanus.

Vi er fremme i Hermanus hen på eftermiddagen, hvor vi indkvarteres på det dejlige Harbour House Hotel for to nætter med morgenmad. Hotellet er perfekt placeret centralt i den hyggelige by, og alle hotellets værelser er lyse og smagfuldt dekoreret samt med en smuk udsigt over omgivelserne. Hotellet er yderst populært pga. beliggenheden, hvor man nogle gange kan se hvalerne 100-200 meter ude i havet.

Dag 13: Skal du møde den store hvide haj?
Når man taler om havet i Sydafrika, tænker mange også på den store hvide haj. Hajerne er mange og de lever i dette område i bedste velgående, hvilket vi selvfølgelig også skal opleve på allernærmeste hold.
Vi kører til byen Gansbaai, som er udgangspunkt for vores bådtur ud til det område, hvor den store hvide haj holder til. Vores bådpersonale sænker et kraftigt bur ned i havet og i dette bur skal vi opholde os for at se hajen helt tæt på. Vælger du ikke at tage med ned i buret, får du stadig en fantastisk oplevelse af hajerne ved at blive på båden i stedet for. Det kræver ikke professionelt udstyr af opleve hajerne i buret, ”kun” lidt gåpåmod. Oplevelsen af – helt tæt på – at kigge hajerne ind i øjnene er fantastisk. Før afgang serveres morgenmad, mens der er kaffe, te og lidt snacks, når vi er i land igen. Bådturen ud til hajerne er ikke inkluderet i rejsens pris. Tilkøb kr. 995,00 per person. Bookes hjemmefra.

Ønsker du ikke at deltage på hajbådturen, så tilbringes formiddagen på egen hånd i Hermanus, hvor der er mulighed for gåture langs havet og at spotte hvaler.

Vi returnerer til vort hotel i Hermanus, hvorefter vi om eftermiddagen besøger Creation Wine, og skal nyde vin- og tapas i verdensklasse. Creation Wine er på blot få år af eksperter blevet kåret som stedet med en af Sydafrikas bedste vinoplevelser. Glæd jer til en smagsoplevelse langt ud over det sædvanlige.

Dag 14: Hvalsafari, Hermanus og hjemrejse
Det er blevet hjemrejsedag, men vi har fortsat en spændende dag foran os. Vi lægger ud med en sejltur på havet for bl.a. at se efter hvaler og delfiner, hvor især den store sydlige rethval er talrig på denne årstid.

Resten af dagen indtil sidst på eftermiddagen tilbringes på egen hånd i Hermanus. Hermanus har et dejligt klima og er en smuk by med hyggelige restauranter og et roligt byliv. De fleste, der gæster Hermanus, bruger tiden på friske gåture langs kysten for at spotte hvalerne og ofte står en officiel ”hvalspotter” og trutter i vuvuzela-hornet, når hvalerne spottes inde i bugten, så lyt godt efter signalet.

Vi returnerer til Cape Town og lufthavnen først på aftenen (afhængig af hjemrejsefly), hvor vi flyver hjem mod Danmark via flyskifte i f.eks. Amsterdam.

Der vil være mulighed for at forlænge turen med yderligere dage på egen hånd i Cape Town eller måske fortsætte til det fantastiske Victoria Falls. Forhør nærmere. Vi rådgiver og udregner gerne et uforpligtende tilbud.

Dag 15: Hjemkomst
Ankomst til Danmark i løbet af formiddagen afhængig af luftfartsselskab.

Bemærk:

Der er også mulighed for at forlænge opholdet ved Kenyakysten efter safarien i stedet for Sydafrika, Se mere HER.

De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.
Der er max. 18 gæster på safarien fordelt i 3 biler med plads til 6 personer i hver bil og alle har vinduesplads. Chaufføren er engelsktalende og uddannet safariguide. Den dansk rejseleder veksler mellem de 3 biler. I Sydafrika køres der i en lille komfortabel bus.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)