Dag 1: Entebbe
Før eller efter safari i f.eks. Kenya eller Tanzania er det muligt at flyve via Uganda og opleve gorillaerne på en såkaldt fly-in, hvor det er gorillaoplevelsen, der er i fokus.
Turen starter i Entebbe. Ankomst i løbet af dagen fra f.eks. Nairobi. I bliver budt velkommen i lufthavnen af jeres chauffør/guide og køres herefter til jeres indkvartering, der ligger tæt på lufthavnen. I indkvarteres for natten på 2Friends Resort Beach Hotel - Entebbe med morgenmad.
Dag 2: Entebbe – Bwindi
Efter en god nats søvn kan I slå øjnene op til frodige omgivelser og fuglekvidder.
I afhentes på hotellet og køres det korte stykke til lufthavnen afhængig af, hvilket fly I er booket på. Der flyves to gange dagligt til Bwindi – om morgenen og igen godt middag. Flyvetiden er ca. 1 time.
Ved ankomst til Bwindi afhentes I af en chauffør, der kører jer til Mahogany Springs Lodge for indkvartering i to nætter. Lodgen ligger med en pragtfuld udsigt til højlandet og gorillaernes verden.
Dag 3: Gorilla trekking
I dag er dagen kommet – det er tid til et besøg ved gorillaerne i regnskoven.
Sammen med en lokal guide og som del af en mindre gruppe på max. otte deltagere, vandrer I ind gennem regnskoven for at finde vej til gorillaernes hjem. Turen tager en gang imellem blot et par timer, andre gange går der op til både fem og seks timer. Varigheden af vandreturen frem til gorillaerne afhænger selvfølgelig af, hvor de lige præcist opholder sig den dag, I er på besøg. Men vandreturen og anstrengelserne er hurtigt glemt, når I når frem til gorillaerne. Den næste time er jeres sammen med gorillaerne, og det bliver en oplevelse for livet. Efter en time i ”drømmeland” går turen ned igen.
Resten af dagen er til jeres rådighed i landsbyen i Bwindi.
Dag 4: Bwindi - Entebbe - Hjemrejse
I nyder morgenmaden på lodgen, inden I køres til den lille air-strip og flyver tilbage til Entebbe. Der er to flyafgange tilbage til Entebbe. Om formiddagen og igen om eftermiddagen. I bookes på ét af disse fly afhængig af, hvornår I skal videre fra Entebbe.
Tilbage i Entebbe flyver I retur til Danmark eller videre på f.eks. safari eller badeferie ved det Indiske Ocean.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.
Rejsedatoer 2024
Dato | Pris fra | |
1. dec. - 20. dec. |
Fx. 4 dage 23.600 DKK |
Udsolgt |
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
1. jan. - 20. dec. |
Fx. 4 dage 22.200 DKK |
Få tilbud |