Fraprisen er pr. person ved to rejsende i delt dobbeltværelse og med flyrejse t/r København. Forhør nærmere om muligheder og pris fra Aalborg, Billund eller andre ruter.
Fantastisk safari med masser af oplevelser venter jer i et af Sydafrikas bedste malariafrie safariområder beliggende kun 2 timers kørsel fra Johannesburg. Dertil kommer indkvartering på en hyggelig og velbeliggende lodge midt i Afrikas spektakulære natur.
I skal på safari i det 100 kvadratkilometer store Mabula Private Game Reserve, en del af Sydafrikas sceniske og ganske kuperede Waterberg massiv dybt inde i hjertet af Limpopo provinsen. Området er udpeget som Biosphere Reserve af Unesco på grund af sin unikke natur samt sit meget rige og varierede dyreliv.
Under opholdet bor I på den yderst komfortable Mabula Game Lodge, der er smukt beliggende midt inde i reservatet med udsigt til den skønne omgivende natur, og hvor dyrene ofte kommer helt tæt på. I tager på jeres daglige safarier, når dyrene er mest aktive og lyset smukkest, dvs. i de tidlige og kølige morgentimer samt hen på eftermiddagen når solen igen står lavt, mens I midt på dagen i de varmeste timer har god tid til at nyde lodgens skønne omgivelser. Safarien foregår i stærke terrængående og åbne køretøjer med en engelsktalende chauffør-guide, der kender området som sin egen bukselomme.
Mabula reservatet rummer en god bestand af de fleste klassiske Afrika-dyr, bl.a. elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard, og dermed de berømte ”Big Five”. Desuden findes her f.eks. giraffer, zebraer, geparder, mange arter af graciøse antiloper samt masser af spændende fugle, så I kan se frem til store oplevelser midt i Afrikas smukke natur.
Det private Mabula reservat i naturskønne Waterberg er fantastisk på alle måder. Glæd jer – mange store natur- og dyreoplevelser samt vidunderlig indkvartering med skønne måltider venter i et af Sydafrikas bedste safariområder.
Rejsedatoer 2026
| Dato | Pris fra | |
|
1. sep. - 31. okt. |
Fx. 8 dage 19.500 DKK |
Få tilbud |
|
1. nov. - 15. dec. |
Fx. 8 dage 19.700 DKK |
Få tilbud |
Rejsedatoer 2027
| Dato | Pris fra | |
|
4. jan. - 31. mar. |
Fx. 8 dage 20.900 DKK |
Få tilbud |
|
1. apr. - 15. jun. |
Fx. 8 dage 19.800 DKK |
Få tilbud |
|
16. jun. - 31. aug. |
Fx. 8 dage 24.600 DKK |
Få tilbud |
|
1. sep. - 31. okt. |
Fx. 8 dage 20.900 DKK |
Få tilbud |
|
1. nov. - 15. dec. |
Fx. 8 dage 20.900 DKK |
Få tilbud |