Africa Tours byder dig velkommen til Sydafrika, hele verden i ét land. Med disse praktiske informationer, håber vi på at gøre dig helt klar til din rejse!
Vi opdateres løbende siden, men finder du ting, du mener bør ændres, så venligst lad os det vide. Vi henviser naturligvis til relevante myndigheder og hjemmesider for flere informationer.
For at rejse til Sydafrika skal dit pas være gyldigt i mindst 6 måneder efter hjemrejsen, være maskinlæsbart og samtidig have mindst to blanke sider tilbage.
Hvis du er dansk statsborger, skal du IKKE have visum til Sydafrika ved mindre end 90 dages ophold i landet. Er du ikke dansk statsborger, kan der være andre forhold, som gør sig gældende. I så fald er det din pligt selv at undersøge, hvad der kræves for at rejse til Sydafrika.
Vi anbefaler altid, at du kontakter din egen praktiserende læge, eller vaccinationsklinik for vejledning omkring hvilke vaccinationer som du har behov for ved rejse til Sydafrika. Du kan læse hvilke vaccinationer som anbefales ved rejse til Sydafrika på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Når du rejser med Africa Tours, giver Danske lægers vaccination service desuden 10 % rabat på dine vaccinationer. Husk blot at medbringe din ordrebekræftelse fra Africa Tours.
Husk at bestille tid til vaccination i god tid. Vær også opmærksom på at Danmark giver tilskud til vaccination.
Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Se rejsevejledninger på www.um.dk. Skulle der opstå problemer i Sydafrika, som gør at udenrigsministeriet fraråder rejser dertil vil du få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur. Din sikkerhed er det vigtigste.
Medbring gerne tøj til safarikørslen i naturens egne farver, dvs. sandfarver, brunlige og grønlige nuancer. Ved kysten anbefales lyse farver der ikke “suger” solens varme til sig, som mørkt tøj gør. Kunststoffer er sjældent behageligt, tøj af bomuld kan derfor anbefales. Medbring gerne både kortærmede og langærmede trøjer/skjorter samt shorts og bukser. For herrer er det normal kutyme, at man til middagen benytter bukser og ikke shorts. Meget fint tøj er kun nødvendigt på helt særlige lodges og hoteller.
Bliver du syg under din rejse i Sydafrika, skal du kontakte din rejseforsikring. Din rejseforsikring har en 24 timers vagttelefon, hvor du altid kan få hjælp. Læs yderligere om rejseforsikringer ved at trykke her.
I Sydafrika hedder møntfoden Rand (ZAR). 100 rand (pr. januar 2024) er kr. 40, dvs. 1 rand er 40 øre. Der findes hæveautomater i byerne, der fungerer som i Danmark. Dette er langt hurtigere end at medbringe dollars og få dem omvekslet. Bemærk at US Dollar sedler skal være af nyere dato og ikke ældre end fra 2006. På hjemmesiden www.valutaomregneren.dk finder du den aktuelle kurs. De mest udbredte kreditkort er VISA, MASTERCARD og AMERICAN EXPRESS. Kreditkort accepteres på de fleste større lodges og souvenirbutikker men normalt kun på beløbet. Kortet er derfor et kreditkort og ikke et hævekort, da mange af indkvarteringsstederne ikke opbevarer større kontantbeløb.
På vores Explore og Adventure rejser er følgende bagage tilladt, også selv om der fremgår et højere kiloantal på flybilletten:
Explore: 20 kilo per person foruden 1 håndtaske og 1 kamerataske
Adventure: 20 kilo per person pr. 01.01.2015 foruden 1 håndtaske og 1 kamerataske. Overvægtsbagage eller store hårde kufferter kommer ikke med bussen.
Det er normalt at man betaler drikkepenge i Afrika. Læg gerne 10 % på regningen på en restaurant (ikke på dit hotel), og giv gerne lidt, f.eks. et par kroner pr. kuffert, til dem der bærer din kuffert i lufthavnen og ved lodges og hoteller. Til safariens chauffør er det normalt, at man betaler omkring USD 8-10 pr. safaridag pr. person, som afregnes på safariens sidste dag. Det er naturligvis helt frivilligt og beløbet skal afspejle din tilfredshed med kørsel og service.
Sydafrika ligger på jordens sydlige halvkugle, derfor er årstiderne modsatte af de danske. Sydafrika er et stort land. Alene mellem Cape Town og Johannesburg er der næsten 2000 kilometer, hvilket betyder klimaet er meget forskelligt alt efter, hvor man befinder sig i landet. I området omkring Cape Town - det vil sige det sydvestlige hjørne af Sydafrika, er der hovedsageligt tørt klima med megen sol i vores vintermåneder. I vores sommermåneder er der køligere, hvor kolde vinde fra Sydpolen og regn kan forekomme. Bevæger du dig mod nordøst (omkring Krüger National Park), ændrer klimaet sig betydeligt. Det er subtropisk klima, hvilket betyder en meget varm periode i vores vintermåneder med eventuelle voldsomme tropiske regnskyl. Deres vinter, i vores sommermåneder, er behagelig lune men med kølige nætter, der omkring Johannesburg kan komme ned omkring frysepunktet. Sydøstkysten er den vådeste del af landet, mens resten af Sydafrika hovedsageligt har subtropisk klima. Undtaget er dog bjergregionerne, hvor der nogle steder falder sne i vinterperioden - det vil sige mellem juni og august.
Der er et fint dækkende mobilnet i Sydafrika. På lodges ude på savannen er der normalt fin dækning. Husk det er dyrt, hvis du bruger dit danske telefonnummer. Selv at modtage sms fra Danmark koster meget mere end normalt. Det er naturligvis ikke god stil at tale i telefon under safarikørslen. Den internationale landekode i Sydafrika er +27.
Selvom det er ferietid og man er draget udenlands med sin kuffert for at slappe af, kan alle få brug for at komme på internettet. I nogle områder – f.eks. i lufthavne – er der som regel gratis wifi, men hvad gør man ellers?
Måske er ”Holafly eSIM” løsningen for dig.
1. Tjek om din smartphone er kompatibel med eSIM, hvis ja
2. Køb hjemmefra til det land du skal besøge
3. Køb ubegrænset datamængde til det antal dage, du har brug for
4. Modtag en QR-kode på din e-mail og installér på din telefon
5. Aktiver først når du lander på din destination
Bemærk:
Læs mere og køb hos esim.holafly.
Sydafrika er 1 time foran Danmark om vinteren. Ved skiftet til sommertid i Danmark har Sydafrika samme tid som Danmark.
Da vi på vores rejser i Sydafrika benytter os af flere forskellige agenter, har vi ikke et kontor, som fast kan benyttes. Du kan i dine rejsedokumenter se, hvilken agent der er benyttet på lige netop din rejse. Her vil du altid kunne finde kontaktinformationerne, som du kan benytte.
Danske kontakter i nødstilfælde: Claus Lund Sørensen i Danmark: +45 26184359
- Johannesburg lufthavn (O.R. Tambo International Airport) er Afrikas største og travleste lufthavn
- Johannesburg er verdens største by, som ikke ligger ved siden af en flod, kystlinje eller sø
- Mpumalangas motto er Omnia labor vincit (Labour will conquer all/Arbejde vil erobre alt)
- Kruger blev i 1926 til Sydafrikas første nationalpark
- Kruger nationalpark blev oprindeligt oprettet for at kontrollere jagt og beskytte den aftagende bestand af dyr i området
- De første tre turistbiler besøgte Kruger nationalpark i 1927
- Blyde River Canyon er verdens tredje største kløft efter Grand Canyon i USA og Fish River Canyon i Namibia
- Cape Town ligger på samme breddegrad som Sydney og Buenos Aires og er den mest populære internationale turistdestination i Afrika
- Stellenbosch er også kendt som City of Oaks / Egetræernes by, da byens grundlægger plantede egetræer i byen for at pryde gaderne
- Huler/grotter i nærheden af Plettenberg Bay har været beboet i de sidste 100.000 år
- Tsitsikamma stammer fra det lokale sprog Khoisan og betyder ’place of much water’ - stedet med meget vand
- Tsitsikamma Nationalpark blev Afrikas første marine national park og beskytter 11 % af Sydafrikas sydkyst mod al form for fiskeri
- 120.000 gæster besøger Addo Elephant Nationalpark årligt og 54 % af disse er internationale
- Addo er et afrikansk drengenavn som betyder ’vejens konge’
- Cintsa ligger i Xhosa land, hvilket betyder at 81 % af befolkningen taler Xhosa sproget
- Drakensberg bjergene gemmer også på verdens længste vandfald Tugela Falls på 948 meter
- San folket er blandt de fem folkefærd i verden med den største genetiske variation
- I en hule tæt på St. Lucia er der fundet næsten 69.000 stenredskaber, som kan dateres 130.000 til 30.000 år tilbage i tiden
- Hluhluwe-Umfolozi Game Reserve startede kampen for at redde det udrydningstruede hvide næsehorn tilbage i 50’erne og er i dag verdenskendt for deres hårde arbejde, som sikrede at vi stadig den dag i dag, kan se vilde, hvide næsehorn
- Nelson Mandelas mellemnavn, Rolihlahla, betyder ”ballademager”
Du kan hente alle informationer ved at trykke her.
Har du fortsat spørgsmål, kan du altid kontakte os på 88 73 40 00.
Rejsedatoer 2024
Dato | Pris fra | |
24. dec. - 26. dec. |
3 dage 15.900 DKK |
Udsolgt |
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
27. jan. - 29. jan. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
14. feb. - 16. feb. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
17. feb. - 19. feb. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
7. mar. - 9. mar. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
10. mar. - 12. mar. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
11. apr. - 13. apr. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
14. apr. - 16. apr. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
15. aug. - 17. aug. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
18. aug. - 20. aug. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
19. sep. - 21. sep. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |
22. sep. - 24. sep. |
3 dage 15.900 DKK |
Få tilbud |