Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Mandag - fredag kl. 10:00 - 14:00

Program

Dag 1: Fra Danmark til Omans hovedstad Muscat
Fra Danmark flyves mod den arabiske halvø og sultandømmet Oman med flyskifte i f.eks Doha, Istanbul eller Dubai. Der er dagligt gode forbindelse fra København og på visse dage med KLM via Amsterdam fra Aalborg og Billund. På flyvningen mod Oman er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning. Ankomst til Omans hovedstad Muscat samme aften.

Når I har klaret formaliteterne med visum og paskontrol samt fået udleveret jeres bagage efter ankomsten til Omans Internationale lufthavn, går I ud i ankomsthallen. Her bliver I budt velkommen af en lokal repræsentant eller jeres guide på turen rundt i Oman, som følger jer til bilen, der sørger for transfer til jeres hotel for tjek ind.

Omans Internationale Lufthavn, der blev indviet i 2018, ligger blot en god en halv times kørsel fra hovedstaden Muscat, så I er hurtigt fremme på jeres hotel Ramada Encore Al-Ghubra, hvor I indkvarteres for de kommende to nætter. Der er inkluderet morgenmad under opholdet. Her bliver I også orienteret om, hvornår I starter ud på morgendagens program.

Dag 2: Halv dags byrundtur i hovedstaden Muscat
På hotellet mødes I med jeres guide på det forud aftalte tidspunkt, og her er der afgang på jeres spændende halvdags byrundtur i Muscat.

Første stop er på Amouage fabrikken, der fremstiller parfumemærket af samme navn. Her bliver I budt velkommen af denne ekstraordinære omanske duft, der er den ædleste og dyreste souvenir fra Oman.
I 1983 fik den franske duftkunstner Guy Robert af sultan Qaboos til opgave at kreere verdens mest værdifulde parfume. Omkostningerne spillede ingen rolle. Til sit mesterværk søgte han verdens ædleste essenser, deriblandt krystalklar røgelsesharpiks fra Dhofar provinsen i det sydlige Oman og klipperosen fra Jabal Al Akhdar. Til disse enestående dufte føjede han en blanding af olier fra liljer og jasmin, myrra, patchouli og amber. Hans præmierede Amourage indeholder mere end 120 naturlige dufte. I Muscat håndhældes den på flakoner af sølv, guld og ædelsten. De værdifulde dråber fås verden over kun i de allerfineste parfumerier og naturligvis i Oman i særlige butikker f.eks parfumeforretningen i Al Bustan Palace Hotel.

På jeres vej til Muscats historiske bydel, Muttrah, gøres et kort foto-stop foran Al Alam Palace, der er repræsentations-paladset for hans majestæt sultan Qaboos bin Said Al Said. Denne unikke bygning er flankeret af to portugisiske fort, Jalali og Mirani, som blev opført i det 16. århundrede. Efterfølgende har I muligheden for at spadsere gennem Muttrah Souq (basar/marked) og gøre nogle lokale indkøb.

Muttrah Souq er langt det største marked i Oman, hvilket bl.a. skyldes den meget lange tradition for handel i nutidens omanske hovedstad. I har chancen for at opleve de smalle og farverige gyder og for at handle i en af de mange sølv-, guld- og pashminaboder, eller enhver anden bod I kan forestille jer – husk at prutte om prisen.

Før I returnerer til jeres hotel stoppes ved Royal Opera House, der blev indviet i 2011 som den første institution af sin slags på hele Den Arabiske Halvø. I er retur efter byrundturen ved frokosttid.

Der er mulighed for at købe frokost og middag på hotellet, der har egen restaurant. Ligesom der også er mulighed for at nyde nogle timer ved hotellets egen swimmingpool.

Dag 3: Fra Muscat via Fanja og Birkat al Mouz til Nizwa
Når I har spist morgenmad, tjekket ud fra hotellet og læsset bagagen er der afgang mod nye eventyr.

Dagens program starter med et af de absolutte highlights i Oman, nemlig et besøg i Sultan Qaboos Grand Mosque, der er et must på ethvert besøg i Muscat. Moskéen er både ude og inde en arkitektonisk perle. Den ligger på et 416.000 kvm stort område og har 5 minareter, der symboliserer de fem søjler i islam foruden en gigantisk farverig glaskuppel, der oplyser mændenes 4.000 kvm store bedesal. I moskéen er der plads til 20.000 bedende muslimer.

Mændenes bedesal, der klart overgår kvindernes i storhed og ekstravagance, er dækket af ét stort og 21 tons tungt persisk tæppe. Fra loftet hænger en krystallysekrone på svimlende 14 meter. Den er lavet af 600.000 funklende Swarowski krystaller, 24 karat guld og oplyses af 1.122 pærer.

Bemærk! Påklædningen i moskéen SKAL respekteres. Hos kvinder skal håndled, ankler og hår være dækket. Mænd skal bære lange bukser og skuldre være tildækket. Tatoveringer skal være tildækket hos både mænd og kvinder. Det er forbudt at spise på området.

Herefter er det tid til at forlade hovedstaden, når I kører til Fanja for at besøge et traditionelt potteværksted. Denne produktion rækker århundrede tilbage i Oman, og I oplever, hvordan omanerne udfører deres traditionelle profession.
Landbrug med såvel husdyrhold samt dyrkning af en række afgrøder spiller fortsat en stor rolle i det omanske samfund. I besøger et landbrug i Birkat al Mouz, der stadig beskæftiger omkring 5% af befolkningen. Birkat al Mouz ligger malerisk mellem rå+ bjergsider og daddellunde på en bakketop. Den gamle bydel, der menes at stamme helt tilbage fra 1300-1500 tallet er i dag forladt. I den del der er beboet løber vandkanalerne Falaj Al-Khatmeen. Disse falajs fragter ferskvand fra bjergene på en afstand af 2,5 km og menes at have sin oprindelse for 2000 år siden. Den forladte by og Falaj Al-Khatmeen er på UNESCO´s liste.

Herefter fortsættes til oase-byen Nizwa, der er en af de mest populære turistdestinationer med dens historiske bygninger og det imponerende fort.

I besøger fortet med dets gigantiske runde tårn, som blev opført i det 17. århundrede af Imam Sultan Bin Saif Al Ya´arubah, for at beskytte adgangen til fortets indre. Fortet dominerer hele området, og byen er vokset op omkring bygningsværket. Der er kun adgang til toppen ad en snæver og snoet trappe, der kan blokeres af tunge metalbesatte trædøre. Fra toppen af tårnet kan hele den omkringliggende by og dens marked ses i fugleperspektiv.

Sammenlignet med Muttrah Souq i Muscat er dette marked mere traditionelt med autentisk kunsthåndværk og landbrugsprodukter fra regionen. Især daddel- og krydderimarkedet er et besøg værd. Efter en lang men spændende dag tjekker I ind på hotellet i Nizwa for de kommende to nætter.

Dag 4: Lerbyen Al Hamra, bjerglandsbyen Misfat og solens bjerg Jabel Shams
Efter morgenmaden kører I til lerbyen Al Hamra for at besøge museet Bait Al Safah, der er landets vugge for kulturarv og historie. Det er et af de bedste steder til at kaste lys over hvordan nationens forfædre levede. I skal også se gamle huse, museet og et imponerende system af vandingskanaler, de såkaldte Falaj´s, i Bait Al Safah.

Efter besøget i enestående Bait Al Safah køres mod Jabel Shams, der betyder ”solens bjerg”. Undervejs besøges bjerglandsbyen Misfat-al-Ibriyeen, der af mange regnes som Omans smukkeste bjerglandsby.
Misfat ser ud som den er hugget ud i klipperne. Bygningskonstruktionerne ser umiddelbart usikre ud, men de har ligget her i århundrede. Under Jeres gåtur gennem den frodige og grønne landsby oplever I også byens imponerende vandingskanaler.

Herfra går det opad mod Omans højeste punkt; Jabel Shams for at se Omans svar på Grand Canyon. Her nyder I den spektakulære udsigt og området inden I forlader bjergene igen.

Herfra kører I til Jibreen for et besøg på slottet. Det blev bygget i den sene del af 1700-tallet og er det fineste af alle slotte i Oman, og som enhver i landet kender. Den indvendige arkitektur er meget smuk og rummer en yderst velplanlagt indretning med værelser til mange forskellige beboere og formål. De fleste lofter er dekorerede med vidunderlige malerier af islamiske motiver. Udsigten fra toppen af slottet er enestående, mens udstillingerne giver et fantastisk indblik i Imamernes tid.

Før I returnerer til Nizwa stoppes i Bahla, der er et af de allerstørste af Omans utallige forter. Sidst på eftermiddagen er I tilbage på jeres indkvartering i Nizwa.

Dag 5: Fra Nizwa via Ibra til ørkenen Wahiba Sands
I pakker kufferten og begiver jer mod Omans ørken Wahiba Sands. Inden I når frem til ørkenen besøges de bikubeformede Zukait grave nær byen Izki, der er konstrueret efter samme princip som dem der kan ses i Al Ayn og Bat. Efter at have set og hørt om disse unikke grave fortsættes til Ibra, hvor kvindernes marked skal besøges. Som navnet indikere er dette et marked fra kvinder til kvinder, men der er dog også noget at se i selve byen for mænd.

Den sidste del af dagens transport bringer jer ud til Wahiba Sands ørkenen, der er det perfekte sted for en 1001 nats oplevelse uden at være alt for langt fra civilisationen.

Ca. 82% af Oman er dækket af forskellige ørkener heraf Wahiba Sands, der måler 90 km gange 180 km og rummer op til 100 meter høje sandklitter. I tjekker ind i campen, hvor I beundrer solnedgangen fra toppen af en af de omkringliggende klitter og aftensmaden i campen.
Når mørket falder på er betingelserne perfekte til at iagttage den uforstyrrede stjernehimmel i den kulsorte nat i de fredfyldte omgivelser.

Dag 6: Wadi Bani Khalid og Wadi Shab, dhowbyen Sur, Bimah Sinkhole og Muscat
Hvis man er morgenfrisk, så er det med at komme ud af sengen og ud i de omkringliggende sandklitter for at opleve solen stå op.
Herefter nydes morgenmaden i de vidunderlige ørkenomgivelser hvorefter I forlader jeres dejlige camp og ørken. I kører til en af Omans smukkeste wadis. En wadi er et flodleje, der under disse klimatiske forhold oftest er delvist udtørrede og kun har vand i nogle klippe-pools beliggende i meget tørre omgivelser, hvor man ikke lige forventer at finde turkisfarvede pools med køligt silkeblødt vand, der er perfekt for en svømmetur.

Dette gør sig dog ikke gældende for Wadi Bani Khalid. Wadien er Omans største og mest populære og har, som en af de få wadier, vand året rundt. Den ligger i bjergene som en frodig oase med palmelunde midt i det golde bjerglandskab og er et yndet udflugtsmål. Det er en sand fryd for både krop og sjæl at få lov til at dyppe sig i det kølige turkisfarvede vand, der indbyder til en forfriskende svømmetur i varmen.

Respekter påklædningen som er: Kvinder SKAL være tildækket med t-shirt og shorts i mørke farver, hvor man ikke kan se igennem. Der er mulighed for at klæde om ved wadien ligesom der også er mulighed for at leje passende påklædning i cafeen. Husk håndklæde og der anbefales at have badesko med.

Herfra er kursen lagt mod kysten og den tidligere hovedstad for søfart og handel, Sur. Her skal I besøge et skibsværft, der bygger de traditionelle Dhows, så I kan se, hvordan disse klassiske træskibe bliver til. På vejen tilbage mod Muscat stoppes der ved Wadi Shab (man går ikke helt ind i bunden af wadien) og igen ved Bimah Sinkhole, der blev skabt da overfladelaget kollapsede, idet de underliggende lag af kalksten blev opløst af vandet.

Tilbage i Muscat tjekker I ind på hotellet, hvorefter det er blevet tid til at sige farvel til jeres lokale guide, der har ført jer gennem den yderst oplevelsesrige rundtur til mange af Omans største kultur- og naturattraktioner.

Dag 7+8: Afslapning og hjemkomst til Danmark
Det er blevet hjemrejsedag. De fleste luftfartsselskaber flyver hjem om aftenen. I checker ud fra jeres værelse i løbet af formiddagen, men I har mulighed for at opmagasinere jeres bagage og benytte jer af hotellets faciliteter inden I afhentes og køres i lufthavnen.

Flyver I hjem om aftenen er der også tid til på egen hånd at kigge nærmere på hovedstaden.

Sidst på aftenen flyver I fra Muscat via anden lufthavn med ankomst til Danmark efterfølgende dag. På flyvningen fra Oman er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

Det er muligt at forlænge rejsen med et badeferieophold på et af hotellerne vi tilbyder udenfor Muscat. Vi vejleder og råder gerne. Ring og få en snak med os om lige netop jeres ønsker!

BEMÆRK:
De nævnte priser er vejledende og ved 4 personer. I kan rejse det antal I ønsker. Forhør nærmere for pris. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.
Køretøj under rundrejsen afhænger af antal gæster. Op til 4 personer køres i firehjulstrukken bil på hele rundrejsen. Op til 6 personer køres i minivan og op til Jabel Shams køres i firehjulstrukken bil med plads til 4 personer i hver.
Der er ramadan i perioden 02.04-02.05-2022

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, til brug for trafikmåling og optimering af sidens indhold samt til at målrette markedsføring. Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Zopim Chat

__zlcmid - 1 år

Live chat widget sets the cookies to store the Zopim Live Chat ID used to identify a device across visits.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adværd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, fr, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Ukendt.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a, _sn_m, _sn_n - 1 år

(Ingen info)