Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Man-torsdag kl. 10-15 & fredag kl. 10-14

Program

Dag 1: Fra Danmark til Omans hovedstad Muscat
Fra Danmark flyves mod den arabiske halvø og sultandømmet Oman med flyskifte i f.eks Doha, Istanbul eller Dubai. Der er dagligt gode forbindelse fra København og på visse dage med KLM via Amsterdam fra Aalborg og Billund. På flyvningen mod Oman er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning. Ankomst til Omans hovedstad Muscat samme aften.

Når I har klaret formaliteterne med visum og paskontrol samt fået udleveret jeres bagage efter ankomsten til Omans Internationale lufthavn, går I ud i ankomsthallen. Her bliver I budt velkommen af en lokal repræsentant eller jeres guide på turen rundt i Oman, som følger jer til bilen, der sørger for transfer til jeres hotel for tjek ind.

Omans Internationale Lufthavn, der blev indviet i 2018, ligger blot en god en halv times kørsel fra hovedstaden Muscat, så I er hurtigt fremme på jeres hotel Ramada Encore Al-Ghubra eller lignende standard. Her indkvarteres I for de kommende to nætter. Der er inkluderet morgenmad under opholdet. Her bliver I også orienteret om, hvornår I starter ud på morgendagens program.

Læs mere om jeres indkvartering Ramada Encore Al-Ghubra her:
https://www.wyndhamhotels.com/ramada/muscat-oman/ramada-encore-muscat-al-ghubra/overview

Dag 2: Byrundtur i hovedstaden Muscat
På hotellet mødes I med jeres guide på det forud aftalte tidspunkt, og her er der afgang på jeres spændende byrundtur i Muscat.

Dagens program starter med et af de absolutte highlights i Oman, nemlig et besøg i Sultan Qaboos Grand Mosque, der er et must på ethvert besøg i Muscat. Moskéen er både ude og inde en arkitektonisk perle. Den ligger på et 416.000 kvm stort område og har 5 minareter, der symboliserer de fem søjler i islam foruden en gigantisk farverig glaskuppel, der oplyser mændenes 4.000 kvm store bedesal. I moskéen er der plads til 20.000 bedende muslimer.

Mændenes bedesal, der klart overgår kvindernes i storhed og ekstravagance, er dækket af ét stort og 21 tons tungt persisk tæppe. Fra loftet hænger en krystallysekrone på svimlende 14 meter. Den er lavet af 600.000 funklende Swarowski krystaller, 24 karat guld og oplyses af 1.122 pærer.

Bemærk! Påklædningen i moskéen SKAL respekteres. Hos kvinder skal håndled, ankler og hår være dækket. Mænd skal bære lange bukser og skuldre være tildækket. Tatoveringer skal være tildækket hos både mænd og kvinder. Det er forbudt at spise på området.

Herfra et besøg på PDO Museet, der fortæller om Omans Olie og Gas produktion.

På jeres vej til Muscats historiske bydel, Muttrah, gøres et kort foto-stop foran Al Alam Palace, der er repræsentations-paladset for hans majestæt sultan Qaboos bin Said Al Said. Denne unikke bygning er flankeret af to portugisiske fort, Jalali og Mirani, som blev opført i det 16. århundrede. Efterfølgende har I muligheden for at spadsere gennem Muttrah Souq (basar/marked) og gøre nogle lokale indkøb.

Muttrah Souq er langt det største marked i Oman, hvilket bl.a. skyldes den meget lange tradition for handel i nutidens omanske hovedstad. I har chancen for at opleve de smalle og farverige gyder og for at handle i en af de mange sølv-, guld- og pashminaboder, eller enhver anden bod I kan forestille jer – husk at prutte om prisen.

Herfra returnerer I til jeres hotel hen på eftermiddagen. Der er mulighed for at købe frokost ved Souqen samt middag på hotellet, der har egen restaurant.
Ligesom der også er mulighed for at nyde nogle timer ved hotellets swimmingpool.

Dag 3: Fra Muscat via Bimah Sinkhole og trekking i Wadi Shab til en nat under stjernene
Når I har spist morgenmad, tjekket ud fra hotellet og læsset bagagen er der afgang mod nye eventyr.

Det er tid til at forlade hovedstaden. I kører mod Al Sharqiya regionen, der byder på ørken, store klippeformationer og lange uspolerede strande; hvor I den kommende nat overnatter i et iglo-telt direkte på stranden.

I gør et kort fotostop ved en af Omans mange wadier; Wadi Mayh. En wadi er et flodleje i et ørkenområde, der under visse klimatiske forhold oftest er delvist udtørrede og kun har vand i nogle klippe-pools.

I gør selvfølgelig også et stop ved det store hul i jorden! Midt i det flade landskab ligger Bima Sink Hole Park. Hvis man blot passerer, ligner det en park med legeplads og muligheder for picnic.
I går ind i parken. Her vil I opleve et stort hul i jorden. En lille blågrøn sø, der blev skabt da overfladelaget kollapsede, idet de underliggende lag af kalksten blev opløst af vandet.

Herfra videre til Wadi Shab, hvor I skal på jeres første vandretur. I har medbragte madpakker, som I nyder undervejs på den ca. 1,5-2 timer lange vandretur ind i Wadi Shab.
Wadi Shab er lidt krævende, men det er anstrengelserne værd. Vandreturen starter med en kort bådtur til den modsatte kyst, hvorfra I går gennem den smalle og smukke dal. Undervejs passeres plantager med bananer, citroner og dadler, i perioder også mindre vandfald og søer. Fremme mødes I af en naturlig udendørs swimmingpool omkranset af stejle klippevægge.

Tilbage i bilen kører I frem til jeres overnatning på Fins Beach, hvor I sammen med jeres guide slår det medbragte iglo-telt op på stranden for overnatning.
Jeres guide medbringer en tynd madras samt campingstole og bord, ligesom han tilbereder aftensmaden til jer på bedste arabiske vis under den klare stjernehimmel og til lyden af de skvulpende bølger.

Jeres chauffør medbringer vand nok at blive sparsom vasket. Det er ikke muligt at få et brusebad. Toiletforhold vil være et gravet hul i jorden, der tildækkes efter brug.
Det samme gør sig gældende for den anden campingnat i ørkenen i Wahiba Sands.

Dag 4: Via dhowbyen Sur til stranden Ras al Hadd, Omans ynglested for skildpadder
Sammen med jeres guide pakker I jeres camp sammen og kører mod nye eventyr i ørkenlandet. Kursen er lagt mod den tidligere hovedstad for søfart og handel, Sur.
I besøger et skibsværft, der bygger de traditionelle Dhows, så I kan se, hvordan disse klassiske træskibe bliver til. Oman har altid været en stor søfartsnation og især det smukke træskærearbejde, der ses på de smukke træskibe, bygger på århundreders traditioner.

Videre mod det beskyttede naturreservat Ras al Hadd, hvor I indkvarteres for natten på Turtle Beach Resort eller lignende standard. Læs mere om jeres indkvartering her: https://www.tbroman.com/

Strandene omkring Ras al Hadd og Ras al Jinz er et af de største ynglepladser ved Det Indiske Ocean for suppeskildpadder (green turtle). Strandområdet er et beskyttet naturreservat og det er kun muligt at komme ud til stranden på skildpaddereservatets guidede ture, hvor der også kun er et begrænset antal pladser.

Hen på aftenen omkring kl. 21.00 køres I til den aktuelle strand, hvor I sammen med de øvrige deltagere og reservatets guide går ud på stranden for at opleve dette fantastiske fænomen, når suppespildpadden vender tilbage til den strand, hvor den selv blev udklækket, for at lægge sine æg.
Ikke mindre end 30.000 skildpadder går hvert år går i land for at lægge sine æg her. Højsæson for skildpadderne er fra juni til september.

Dag 5: Fra Ras al Hadd via Wadi Bani Khalid til ørkenen Wahiba Sands
I pakker kufferten og begiver jer mod Omans ørken Wahiba Sands. Inden I når frem til ørkenen kører I til en af Omans smukkeste wadis. Som tidligere beskrevet er en wadi et flodleje, der under disse klimatiske forhold oftest er delvist udtørrede og kun har vand i nogle klippe-pools beliggende i meget tørre omgivelser, hvor man ikke lige forventer at finde turkisfarvede pools med køligt silkeblødt vand, der er perfekt for en svømmetur.

Dette gør sig dog ikke gældende for Wadi Bani Khalid. Wadien er Omans største og mest populære og har, som en af de få wadier, vand året rundt. Den ligger i bjergene som en frodig oase med palmelunde midt i det golde bjerglandskab og er et yndet udflugtsmål. Det er en sand fryd for både krop og sjæl at få lov til at dyppe sig i det kølige turkisfarvede vand, der indbyder til en forfriskende svømmetur i varmen.

Respekter påklædningen som er: Kvinder SKAL være tildækket med t-shirt og shorts i mørke farver, hvor man ikke kan se igennem. Der er mulighed for at klæde om ved wadien ligesom der også er mulighed for at leje passende påklædning i cafeen. Husk håndklæde og der anbefales at have badesko med.

I medbringer madpakker og nyder frokosten på vej mod den sidste del af dagens transport, der bringer jer til Wahiba Sands ørkenen, der er det perfekte sted for en 1001 nats oplevelse uden at være alt for langt fra civilisationen.
Igen slår I sammen med jeres guide det medbragte iglo-telt op.

Ca. 82% af Oman er dækket af forskellige ørkener heraf Wahiba Sands, der måler 90 km gange 180 km og rummer op til 100 meter høje sandklitter. I beundrer solnedgangen fra toppen af en af de omkringliggende klitter og aftensmaden, der tilberedes af jeres guide.
Når mørket falder på er betingelserne perfekte til at iagttage den uforstyrrede stjernehimmel i den kulsorte nat i de fredfyldte omgivelser – ligesom beduinerne har gjort gennem hundredvis af år.

Dag 6: Fra ørkenen via oase-byen Nizwa til solens bjerg Jabel Shams
Hvis man er morgenfrisk, så er det med at komme ud af soveposen og ud i de omkringliggende sandklitter for at opleve solen stå op.
Herefter nydes morgenmaden i de vidunderlige ørkenomgivelser hvorefter I pakker jeres camp sammen og lægger ørkenen bag jer og fortsætter til oase-byen Nizwa, der er en af de mest populære turistdestinationer med dens historiske bygninger og det imponerende fort.

Inden I når frem til Nizwa laver I lige et lille foto-stop ved det imponerende Bahla Fort, der er på UNESCO´s verdensarvsliste.

Oman har et utal af imponerende forter og et sådan venter også, når I er fremme i Nizwa, hvor I besøger byens fort med dets gigantiske runde tårn, som blev opført i det 17. århundrede af Imam Sultan Bin Saif Al Ya´arubah, for at beskytte adgangen til fortets indre.
Fortet dominerer hele området, og byen er vokset op omkring bygningsværket. Der er kun adgang til toppen ad en snæver og snoet trappe, der kan blokeres af tunge metalbesatte trædøre. Fra toppen af tårnet kan hele den omkringliggende by og dens marked ses i fugleperspektiv.

Sammenlignet med Muttrah Souq i Muscat er dette marked mere traditionelt med autentisk kunsthåndværk og landbrugsprodukter fra regionen. Især daddel- og krydderimarkedet er et besøg værd.

Fra Nizwa går det opad mod Omans højeste punkt; Jabal Shams for at se Omans svar på Grand Canyon. Her nyder I den spektakulære udsigt og indkvarteres for en nat på Jabal Shams Resort eller lignende standard, hvor middagen nydes inden I mætte af indtryk går til ro i højlandet.

Læs mere om jeres indkvartering her: https://www.jebelshamsresort.com/

Dag 7: Fra The balcony walk via lerbyen Al Hamra og bjerglandsbyen Misfat til Musannah
Inden I forlader bjergene kører I det korte stykke til den nærliggende lille landsby, hvorfra I starter ud på ”the balcony walk”. Vandreturen er en rute, hvor de fleste kan være ved. Man går ca. 100 meter nede af bjerget med udsigt til den andet side af bjerget. Vær opmærksom på, at der er ikke noget af holde ved eller et gelænder, så gode sko anbefales.
Det tager ca. 1 time hver vej, men det er anstrengelserne værd. Det er ganske enkelt betagende og meget meget smukt i det tidlige morgenlys.

Herefter lægger I bjergene bag jer og kører til lerbyen Al Hamra. I den gamle og forladte lerby; Al Hamra, bevæger I jer gennem de forladte og trange gader. Byen er landets vugge for kulturarv og historie, der på fornemste vis skildrer hvordan forfædrene levede. I byen ses også et imponerende system af vandingskanaler, de såkaldte Falaj´s, der bringer vand fra bjergene til landsbyerne og skaber de smukke oaser, som I kommer til at opleve, når I gør stop i den nærliggende bjerglandsby Misfat-al-Ibriyeen, der af mange regnes som Omans smukkeste bjerglandsby.
Misfat ser ud som den er hugget ud i klipperne. Bygningskonstruktionerne ser umiddelbart usikre ud, men de har ligget her i århundrede. Under jeres gåtur gennem den frodige og grønne landsby oplever I også byens imponerende vandingskanaler.

I sætter kursen mod kysten igen og efter knap 3 timers kørsel er I fremme i kystbyen Musannah, der ligger en god times kørsel nord for hovedstaden Muscat.
Efter en lang men spændende dag tjekker I ind på Barceló Musannah Resort eller lignende standard for de kommende to nætter.

Læs mere om indkvarteringen her: https://www.barcelo.com/en-ae/barcelo-mussanah-resort/

Dag 8: Omans imponerende fort; Rustaq og bjerglandsbyen Wakan
Dagens besøg går til Fort Rustaq. Vær forberedt på en overraskelse når I går gennem den smalle indgang til fortet, der er bygget i 3 niveauer, det har 4 tårne og en labyrint af trapper og korridorer, der fører til endnu flere rum – ja, fortet er et sted, man godt kan blive væk.
Fort Rustaq er et af Omans ældste forter og det andet største efter Fort Bahla.
Kravler I op på fortets imponerende brystværn bliver I belønnet med den smukkeste udsigt over området. Her er stille - den eneste lyd er fra en fugl eller hvis man i det fjerne kan høre, at der bliver kaldt til bøn.

Hævet ca. 2.000 meter over havets overflade og beliggende i den vestlige del af de imponerende Hajar bjerge ligger landsby Wakan. En lille bitte landsby placeret på utallige terrasser og omkranset af bjerge og i bunden ses wadi Mistal.
Der er hiking-ruter der har sit udspring i landsbyen ligesom I også kan ”nøjedes” med at gå på opdagelse i landsbyen for at vende tilbage til jeres hotel og nyde nogle timer ved stranden.

Dag 9: Fra Musannah tilbage til hovedstaden Muscat for hjemrejse
I nyder rejsens sidste morgenmad. I har formiddagen til rådighed på jeres hotel. Der er tid til at nyde poolen eller stranden inden I kl. 12.00 tjekker ud fra jeres værelse.
Der er mulighed for at opmagasinere jeres bagage samt benytte jer af hotellets faciliteter inden I afhentes i løbet af dagen og køres retur mod Muscat til lufthavnen.
Her er det blevet tid til at sige farvel til jeres lokale guide, der har ført jer gennem den yderst oplevelsesrige rundtur i Oman.
Sidst på aftenen (afhængig af luftfartsselskab) flyves mod Danmark med skift undervejs. På flyvningen fra Oman er der gratis måltider, drikkevarer og underholdning.

Det er muligt at forlænge rejsen med ekstra dage for badeferieophold. Vi vejleder og råder gerne. Ring og få en snak med os om lige netop jeres ønsker!

Dag 10: Hjemkomst
Ankomst til Danmark i løbet af formiddagen.

BEMÆRK:
De nævnte priser er vejledende og ved 4 personer. I kan rejse det antal I ønsker. Forhør nærmere for pris. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder.
Køretøj under rundrejsen afhænger af antal gæster. Der kan max. være 4 personer i en firehjulstrukken bil på hele rundrejsen.
Der er ramadan i perioden 02.04-02.05-2022

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adfærd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at spore besøgende på tværs af websites, så man kan opbygge remarketinglister. Disse lister gør det muligt at vise målrettede annoncer til personer, der tidligere har besøgt hjemmesiden.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Microsoft Clarity

_cltk - Slettes når browseren lukkes

This cookie is installed by Microsoft Clarity tool and stores information about how visitors use the website.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a - 1 år

SleekNote sets this cookie to measure visitor analytics. in order to identify the visitor across sessions, a visitor ID is set.

_sn_m - 1 år

SleekNote sets this cookie to record information used for marketing-related targeting options.

_sn_n - 1 år

SleekNote sets this cookie to ensure that the user only gets the Sleeknote popup on the first visit.

Kontakt os