Paradise Cove Boutique Hotel er en pragtfuld luksus indkvartering i rolige og fredelige omgivelser, der giver fuld valuta for pengene. Selv kalder de Paradise Cove ”Et sted lavet af steder. Et sted hvor man føler sig glad, et sted hvor man føler sig levende, et sted hvor man skaber minder, et sted hvor man straks finder balance langt fra hverdagens travlhed, et sted som man deler med sine kære, et sted fyldt med latter og smil.”
Paradise Cove Boutique Hotel er en femstjernet indkvartering og er et af de anerkendte Small Luxury Hotels of the World. Hotellet ligger langs øens nordkyst i Anse la Raie. Arkitekturen og indretningen er traditionel, eksotisk og tidløs.
Hotellet har i alt 75 værelser og suiter fra 45 til 98 m2 og alle har udsigt mod bugten. Værelserne er indrettet med stilfulde badeværelser, minibar og loftsventilator. Det lyse trægulv, møblerne og de hvide lofter bidrager til den elegante og varme atmosfære.
På hotelområdet er der 4 restauranter og et Dine-Around-koncept, der giver gæster med halvpension mulighed for at opleve tre af dem:
The Dining Room, XO og Peninsula. Gæsterne kan også opleve vegansk gourmetmad. Chef Alexis Gauthiers Michelin-stjernede køkken skaber kulinarisk kunst. Peninsula Restaurant er et trendy sted at dele nogle tapas, og Peninsula Bar, det perfekte sted at se solnedgangen med en cocktail.
Hotellet har desuden 24 timers Roomservice.
For gæster der ønsker at være aktive, er der masser af muligheder for blandt andet vandsportsaktiviteter f.eks. swimming pool, fitnesscenter, båd med glasbund, vandcykler, windsurfing, kajak samt de landbaserede yoga, pilates, tennisbaner. Hotellet har også en infinity pool (opvarmet om vinteren) med en mageløs udsigt. Disse aktiviteter er gratis. Desuden er der andre aktiviteter, som kan tilkøbes.
Trænger du til ekstra forkælelse er et besøg i den veludstyrede spa en oplagt mulighed. Der tilbydes et stort udvalg af ansigtsbehandlinger og massage, tropiske aromabade samt blomsterbade. Der er endog mulighed for en udendørs og skræddersyet parmassage. Mens du ligger på briksen har du udsigt til den turkise lagune og vajende kokospalmer. Et sandt wellness-hjem perfekt til afslapning og forkælelse.
Som noget nyt har hotellet fået en lounge for tidlige ankomster og sene afgange med individuelle kabiner, der sikrer gæsternes velvære.
Svajende kokospalmer, swimmingpool, varmt hvidt sand og komfortable liggestole… nu er det tid til at slappe af og nyde.
Ved solnedgang akkompagnerer live akustisk musik og pianobaren perfekte aftener.
Et ophold på Paradise Cove Boutique Hotel vil være et helt særligt og mindeværdigt ophold.