I randområderne nær Masai Mara i Kenya ligger en række bjerge og kløfter som igennem tiden har dannet tætte skovbevoksninger og et deraf varieret plante- og dyreliv.
Områdets store menneskelige tilvækst, som i øjeblikket fordobles på en 10- årig periode, har givet et enormt pres på naturen og afskovningen er et direkte resultat heraf.
Sammen med de globale klimaforandringer, som giver større og mere ekstreme udsving i vejret, bliver området mere goldt. Dyrene i området lever af bl.a. bladene på træerne i de perioder af året, hvor der ikke er så meget føde (typisk lige før regntiden)
Derfor er det vigtigt, at vi får genskabt den vegetation, som tidligere var en naturlig del af Masai Mara.
Africa Tours har derfor købt jord ved Karen Blixen Camp i Kenya, og vi har allerede plantet de første 100 træer. Hver måned vil vi plante minimum ti nye træer, og du har også mulighed for at være med.
Et træ koster 70 kroner, og vi - Africa Tours – køber et extra træ for hvert doneret træ.
Beløbet kan sendes med Mobile Pay til 16 00 18
Skoven er døbt Africa Tours og skoven kan besøges og opleves for de gæster, der besøger Karen Blixen Camp. Der er derudover mulighed for at følge skovens tilbliven her på siden idet vi med små opdateringer og fotos vil dokumentere udplantningen, og væksten i skoven.
Træerne plantes som seedballs, dvs. frø fra naturligt forekommende træer i området som sås ud, med en lille gødnings pille vedhæftet.
90% af de seedballs, vi sår ud i området, bliver til træer, som er 1,5 – 2 meter høje i løbet af 3 – 5 år.
Op til 80 % af den oprindelige træbeplantning i Masai Mara i Kenya er forsvundet.
Træbeplantning er primært forsvundet, fordi den voksende befolkning i området fælder træer til byggematerialer og brændsel.
Det betyder, at klimaet – mikroklimaet - ændres, når der ikke er skove, hvor skyerne kan fortættes og regnen falde. Derfor bliver området mere udsat for lange perioder med tørke, og når regnen falder, så er der ikke rødder og træer til at holde på den frugtbare overfladejord, som ellers er i fare for at skylle væk.
Det har selvsagt stor betydning for den naturligt forekommende flora og fauna, da både klima og naturtype ændre sig dramatisk med skovens borthugst.