Hej Lisbeth,
Så er vi tilbage på Gran Canaria efter en helt fantastisk tur til Tanzania.
Selvom flyve rejsen hjem var LANG så gør vi det gerne om igen, forstår ikke at jeg har været så længe om at komme afsted.
Jeg kunne berette i flere dage om hvad vi har oplevet, og du har jo nok selv oplevet og hørt det meste før, men tænker alligevel lige at hive et par eller flere punkter ud fra turen:)
-Alt fra din side var planlagt og organiseret perfekt, jeg har altid fået hurtigt og konkret svar. 1000 tak.
-At vi valgte en "privat safari" kan jeg kun anbefale. Den ekstra dag var det hele værd, at have en guide som var til vores rådighed var helt perfekt. At vi ikke var flere i bilen med forskellige interesser var noget vi nød meget af, også ud fra de historier som guiden fortalte.
-De steder vi havde valgt at bo på var i høj kvalitet både standard og specielt servicen. Maden var varieret det eneste som vi ikke synes om var deres lunch boxes. Men det gav mere fleksibilitet i programmet og derfor gjorde vi det flere gange. Hellere se på dyr end spise en god frokost buffet. Skulle jeg gøre noget om, ville jeg vælge langt flere nætter i telt. Helt anden safari oplevelse og det er jo luksus med eget toilet og bad.
-At rejse i April og opleve Tanzania grønt og med få turister ( der var dage hvor vi kun så to biler ) kan jeg kun anbefale. Vi havde regn en dag i 20 min, hvilket faktisk var sjovt at opleve, da alle dyrene stoppe op og alting stod stille imens det regnede. Vi brugte ingen tid på at holde i kø ved indgangene til parkerne, hvilket ifølge guiden i høj sæsonen kan tage op til en time eller to om dagen. Samtidig minded han om, at vi så mange flere dyr end man ofte gør i juli.
-Jeres samarbejdspartner i Tanzania Leopard Tours var helt utrolige. Vi blev mødt af to guider i lufthavnen, på første hotel gik vi igennem programmet, kom med lidt forslag til morning drive, lunch box etc. og alt kunne lade sig gøre.
Vores chauffør/guide igennem 6 dage var David Msuya. Han lever og ånder for sit arbejde, ved alt om dyr, og eftersom det bare var os i bilen fortalte han en masse om deres kultur, traditioner hans familie etc. Han kørte sikkert og langsomt så vi kunne spotte de forskellige dyr, stopped når vi ville tage billeder etc. Flere biler som vi så, kørte stærkt og det virkede som om de kørte fra A-B og hvad der skete undervejs var ikke intressant. Det var med tårer i øjnene da vi sagde farvel til ham.
Det eneste vi foreslog dem var, at ved ankomsten at få udleveret et detaljeret kort over det område man skal bo og kører rundt i, så man selv kan følge lidt med i hvor man er.
- vi har ikke noget at sætte en finger på, vi nød hvert sekund og følte os varmt modtaget alle steder vi kom frem. Er man bare det mindste interesseret i dyr og overvejer at tage på safari, så er det bare med at komme afsted og ikke tid til at tvivle.
Det eneste jeg har tænkt over efter vi kom hjem, og som jeg ville ønske at jeg kunne bidrage til, er hjælpen af fattigdom i landet.
David fortalte om hvordan de hjælper hinanden, fattige får mad fra kirken, de giver tøj til dem som ikke har råd etc. Havde jeg vidst det inden vi rejste afsted og havde Africatours et samarbejde via Leopard Tours hvor man hjælper fattige, kunne jeg havde taget en kuffert fyldt med tøj, sko, farveblyanter etc. med. VI havde en kuffert på 22 kg. med. vi kunne altså have haft 40 kg. mere med. PÅ denne måde ville jeg føle, at min hjælp kom direkte frem og ikke via forskellige organisationer. ( ved ikke om det giver mening )
Lisbeth, tak for alt din hjælp, har du noget du gerne vil have lidt mere detaljeret så hør endelig af dig.
jeg vedhæfter lige et par billeder, så du kan fornemme lidt af hvad vi har oplevet..
Hold da op for en fantastisk tur til Uganda
Tak for en fantastisk og uforglemmelig rejse til Kenya
En helt fantastisk rejse med hele familien til Kenya
Endnu en fantastisk tur til skønne Kenya og Karen Blixen Camp
Emma, Frederic, Jesper og Mette på privatsafari i Kenya
Mange tak for en dejlig tur vi altid vil huske ☀️
Turen til Karen Blixen Camp er én af de bedste ferie vi nogensinde har haft
Fantastiske safari helt efter planen i Kenya og ingen utryghed trods corona
Indkvartering på Ku Sungula i Sydafrika var helt fantastisk med masser af dyr
Kæmpe oplevelser på Tanzanias Højdepunkter
Elefanterne er røde i Tsavo nationalpark i Kenya
Se alle indlæg