Den 29. 09. 2015
Helle og Uri lever af at tage professionelle billeder, skrive bøger og artikler til fx National Geographic og BBC Wildlife. De er aktive foredragsholdere, laver fotokurser og selvfølgelig oplevelsesrige natur-fotosafarier! Der ud over arbejder de med deres eget projekt WILD, hvor de i næsten 4 år har dokumenteret de sidste vilde steder på jorden. Her er Karen Blixen Camp og Mara North Conservancy ét af de steder de arbejder.
Selve dokumentationen fandt vej til TV2 og nu de fleste danskeres hjerte, fordi Helle og Uri Golman på en gribende måde tager dig med til nogle af verdens næsten uberørte steder. Du kan blandt andet følge deres rejse til Pantanal. Et fantastisk og uspoleret område med jaguar, ozelot og et hav af sjældne dyrearter som fokuspunkt. Ønsker du selv at opleve den fortryllende natur, udbyder vores søsterselskab, Safari and Beyond, en fotosafari i Pantanal med Helle Golman som rejseleder.
Helle og Uri har begge altid haft en stærk forbindelse til naturen og dyrelivet. Uri har siden barndommen søgt eventyret i ødemarken og i dag er han en anerkendt naturfotograf og har publiceret en række bøger om hans passion; naturen. I mange år var han specialiseret i Arktis og hans bog ”Arctic Light” blev en bestseller. Uri er Associate Fellow of the International League of Conservation Photographers og Canon Ambassadør i Danmark for hans arbejde med naturbevarelse. Hans bog ”Tiger Spirit” vandt WWF Panda Book titel i 2011.
Drømmen om verden; de fremmede kulturer og de vilde dyr har altid ligget i Helle. Barndommens sejlerliv og ungdommens søgen efter eventyret. Med en universitetsgrad som nærorientalsk arkæolog og en ranger uddannelse fra Afrika i ryggen, var de 7 kontinenter i 15 år hendes arbejdsplads som rejseleder. Beriget med verdens kulturer, naturoplevelser og som medlem af de Kvindelige Eventyrers Klub, lever Helle i dag sin drøm som naturfotograf sammen med Uri.

Malariafri Big Five safari i Sydafrika – oplev Afrikas vilde natur med komfort og nærvær
Safari og Mauritius – den perfekte kombinationsrejse
Mauritius med børn – den perfekte familieferie i Det Indiske Ocean
Mauritius for to – den perfekte destination til bryllupsrejser og romantiske ferier
Mauritius for livsnydere – en kulinarisk rejse gennem Det Indiske Ocean
Hvornår er det bedst at rejse til Mauritius?
Guide til Mauritius' strande – hvilken del af øen passer bedst til dig?
Mauritius – paradiset i Det Indiske Ocean er landet hos Africa Tours
Rejser til Afrika – Status og tryghed
Næsehornenes paradis – Solio Conservancy
Erfaren rejsesælger med passion for Afrika søges til Africa Tours i Herning
Se alle indlæg