Den 12.12.2017
Som rejsende hos Africa Tours er du med til at gøre en forskel for dyrelivet i Afrika. En del af din rejses pris går bl.a. til Karen Blixen Camp Trust.
Mara Elephant Project er et af de projekter, som hører under Karen Blixen Camp Trust. Teamet fra MEP var forleden på en noget usædvanlig opgave, hvor en efterladt elefantunge var fundet af de lokale, og elefantmor havde forsøgt en hel dag at få den op, men havde til sidst forladt den. Det er ikke en normal opgave for teamet, men da de var i området, blev de kontaktet. Elefantungens eneste chance for overlevelse var hurtigt at få den bragt til The David Sheldrick Wildlife Trust i Nairobi. Med bil ville transporten have taget 6-8 timer, men med vores helikopter tog det under en time. Elefantungen er nu under konstant overvågning og bliver passet godt på.
Beløb tildelt Karen Blixen Camp Trust går f.eks til at hjælpe Mara Elephant Project med bl.a. at holde helikopteren i luften, så den kan udføre sine vigtige opgaver, som primært er at beskytte dyrene mod krybskyttere, konfliktløsning imellem vilde dyr og lokale landejere, og som i dette tilfælde at redde denne lille elefantunge - alt sammen noget, der er med til at sikre fremtiden for den vilde natur i Masai Mara i Kenya.
Den lille baby elefant, som blev reddet af teamet fra Mara Elephant Project, og som blev fløjet med helikopteren til the David Sheldrick Trust orphanage i Nairobi, har fået det bedre.
Hun har fået navnet Marra, og bliver passet døgnet rundt af sin plejer. Vores ejer Karsten Ree var forbi for at se, hvordan den lille har det. Der er fortsat lang vej igen, før centret kan sige, om hun overlever. Men foreløbig har hun det meget bedre og følger sin nye ’mor’ tæt.
Støt unge kvinders kamp og vind en rejse til Kenya
Deltag i Ferie for Alle til halv pris
Oplev og stil skarpt – naturen og verden venter
Africa Tours på Ferie For Alle 2023
Slut med PCR test for rejser til Afrika
Snorkel- og dykkerture Zanzibar
Spørgsmål og svar om rejser i tiden med Corona
Se alle indlæg