Dag 1: Fra Danmark mod Zanzibar
Fra København flyves mod Zanzibar med f.eks Qatar Airways med flyskifte i Doha undervejs. På de oversøiske strækninger er der inkluderet måltider og drikkevarer, ligesom der findes et bredt udvalg af f.eks film på flyet. Der er også mulighed for at flyve fra Billund og Aalborg. Forhør nærmere.
Ved ankomst til Zanzibar efterfølgende dag afhentes I i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner og kører jer til jeres indkvartering og starten på cykelminituren på den rute I har valgt.
Der er 3 forskellige ruter af vælge imellem alle af samme varighed efterfulgt af badeferie:
Rute 1: Det sydlige af Zanzibar: Jambiani - Kizamkazi - Stone Town
Rute 2: Det centrale af Zanzibar: Jambiani - Pongwe - Stone Town
Rute 3: Det nordlige af Zanzibar: Stone Town - Nungwi – Matemwe
Rute 1 Syd - dag 2: Ankomst til Zanzibar og transfer til Jambiani
Der er ankomst til Zanzibar i løbet af dagen. I hentes i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner, der på godt en times tid kører jer til Jambiani, hvor cykelturen starter. Her bliver I indlogeret på den dejlige The Beach Loop Resort, hvor der er briefing om de kommende dages cykeltur samt test af cyklerne.
Der er også mulighed for at nyde den fantastiske strand, der regnes for en af øens allerbedste, og hvor den store sandbanke giver fantastiske muligheder for en svømmetur ved højvande og en vandretur ved lavvande. Det er omkring denne banke at de lokale dyrker og høster alger og samler muslinger til aftensmaden. Der er også mulighed for at gå en tur i den lille autentiske landsby Jambiani, hvor det bl.a. myldrer med ænder, geder og ikke mindst smilende og glade børn.
Der er aftensmad inkluderet på lodgen, som har en afslappet stemning af ”barefoot luxury”.
Rute 1 Syd - dag 3: Jambiani til Kizimkazi – 22 km
Hvis I er heldige får I under morgenmaden besøg af den smukke og sjældne røde colobusabe, der kun findes på Zanzibar, inden der er tidlig afgang på cykelturen. Den første dagsrute går til Zanzibars sydspids omkring byen Kizimkazi, hvor I skal ud og lede efter, forhåbentligt se og måske svømme med vilde delfiner. Undervejs passeres landsbyen Makunduchi, hvor de røde lerhytter og de mange bananplanter viser en bid af det typiske landlige Afrika, og der er mulighed for at få smagsprøver på diverse eksotiske frugter, der kan købes langs vejen.
Fremme i den lille charmerende by Kizimkazi, hvor mange af hytterne er bygget af koralblokke, er der tid til at få et indblik i hvordan livet i den lille afrikansk kystby foregår, inden der sejles ud på delfin-safari, hvor der skal søges efter især den art der hedder øresvin – Bottlenose Dolphin på engelsk, der er den art der oftest ses i delfinarier. Da det er vilde dyr er der ingen garanti for at finde dem, men sandsynligheden er dog omkring 85 %. Hvis I finder dem er der mulighed for at hoppe i vandet og svømme med dem, men der er ingen fysisk kontakt, som den der ses flere steder med tamme delfiner.
Efter delfin-safarien indtages frokosten på en lokal restaurant, hvorefter der er tid til at nyde stranden og se de lokale fiskere komme ind med dagens fangst til byens fiskeauktion. Aftensmaden spises på Karamba Resort, hvor der også overnattes. Stedet er valgt på grund af havudsigten fra de dejlige værelser og den skønne aftensatmosfære med solnedgang over havet ind mod Tanzanias fastland, mens delfinerne med lidt held også kan ses på afstand her fra kysten.
Rute 1 Syd - dag 4: Kizimkazi til Stone Town - 56 km
Efter morgenmaden i skønne omgivelser byder dagen på turens længste ”etape”, der foregår på god asfaltvej, men der kan også gøres afstikkere på små landsbyveje med grus og ”off-road” efter aftale med guiden, hvis det ønskes. Den lange, men komfortable og flade rute til Stone Town, fører gennem landsbyer og travle områder, der viser hvordan den typiske Zanzibar-borger lever og bor. I stopper undervejs og spiser et simpelt frokostmåltid, som kan suppleres med frisk frugt, der kan købes langs ruten.
Dagens destination, den gamle bydel i Zanzibar Town der kaldes Stone Town, er et kapitel for sig – og et positivt et af slagsen vel at mærke. Hele bydelen er optaget på UNESCO´s liste over verdensarv, hvilket ikke mindst skyldes, at det er en af de største og bedst bevarede gamle arabisk prægede handelsbyer i hele Det Indiske Ocean. Her mødes Afrika med den arabiske verden i en smeltedigel af kulturer. De snævre gader, med bl.a. et væld af smukt udskårne og dekorerede døre samt det myldrende liv med små butikker og masser af handlende, er utrolig stemningsfulde at slentre rundt i, mens nogle af de lokale børn leger i gaderne og mændene sidder og spiller traditionelle spil og drøfter livet gang, verdensordenen m.m.
Efter en hel dags oplevelser vil I blive ”belønnet” med et fantastisk aftensmåltid, der indtages i eksotiske omgivelser. I den gamle by nær vandet spises på tagrestauranten Emerson on Hurumzi, hvor der en fantastisk 270 graders udsigt over vandet, mens stemningsfulde lyde fra den gamle by høres, bl.a. fra de muslimske aftenbønner og det lokale Shiva-tempels klokker. Ankomsten til restauranten vil være omkring kl. 18 lige før solnedgang i tide til at købe en ”sun-downer”, mens aftensmaden serveres kl. 19.
Der overnattes på Kholle House, der er et stemningsfuldt lille boutique hotel indrettet med mange antikviteter fra øens lange krydderi-historie. Hotellet har adskillige terrasser og balkoner, hvorfra sjælen af vidunderlige Stone Town kan indsnuses.
Rute 1 Syd - dag 5: Stone Town og krydderiplantage - 20 km samt badeferie
Morgenen nydes i Stone Town, hvor der er tid til en byvandring, hvor I oplever det hektiske liv i de smalle gader, hvor kvinder bager chapati på gaderne og børnene løber rundt. Herfra cykles der ind i landet til et af øens områder der er domineret af krydderiplantager. Her vil der være rig mulighed for at se, lugte og smage på nogle af de mange frugter og krydderier der produceres, bl.a. vanilje, kardemomme, kanel, muskatnød, gurkemeje, citrongræs, nelliker, ylang ylang, kommen, hvidløg, ingefær, koriander, peber, tamarinde, chili, oregano og meget mere. Frokosten spises lokalt, hvor der bl.a. indgår produkter fra de omkringliggende plantager.
Kl. ca. 15.00 slutter jeres cykeltur, hvor I afhentes og køres til jeres resort: Double Tree by Hilton. Det er blevet tid til at dase, slappe af og nyde Det Indiske Ocean. Indkvartering for 6 nætter med all-inclusive. Der er mulighed for at tilkøbe færre eller flere overnatninger eller vælge et af vore mange andre resorts og hoteller vi tilbyder på Zanzibar. Forhør nærmere.
Rute 2 Central - dag 2: Ankomst til Zanzibar og transfer til Jambiani
Der er ankomst til Zanzibar i løbet af fdagen. I hentes i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner, der på godt en times tid kører jer til Jambiani, hvor cykelturen starter. Her bliver I indlogeret på den dejlige The Beach Loop Resort, hvor der er briefing om de kommende dages cykeltur samt test af cyklerne.
Der er også mulighed for at nyde den fantastiske strand, der regnes for en af øens allerbedste, og hvor den store sandbanke giver fantastiske muligheder for en svømmetur ved højvande og en vandretur ved lavvande. Det er omkring denne banke at de lokale dyrker og høster alger og samler muslinger til aftensmaden. Der er også mulighed for at gå en tur i den lille autentiske landsby Jambiani, hvor det bl.a. myldrer med ænder, geder og ikke mindst smilende og glade børn.
Der er aftensmad inkluderet på lodgen, som har en afslappet stemning af ”barefoot luxury”.
Rute 2 Central - dag 3: Jambiani til Pongwe – 22 km
Hvis I er heldige får I under morgenmaden besøg af den smukke og sjældne røde colobusabe, der kun findes på Zanzibar, inden der er tidlig afgang på cykelturen. Den første dagsrute går til spidsen af en lille halvø Michamwi, hvor I skal på en kort, men dejlig sejltur med et lille traditionelt træskib, en Dhow over Chwaka bugten, hvor I går i land.
Herfra følger I kysten til jeres indkvarteringssted. I kan evt. gøre et stop ved Pingwe, mens I nyder udsigten til Zanzibars berømte restaurant The Rock. Fremme i Pongwe bliver I indkvarteret på den lille rolige Seasons Lodge direkte ned til østkystens skønne strand, og hvor aftensmaden spises.
Rute 2 Central - dag 4: Pongwe til Stone Town via krydderiplantager - 44 km
I kan nyde det smukke morgenlys med solopgangen over Det Indiske Ocean inden morgenmaden. Foran venter en frodig og grøn dag. Der cykles gennem Kiwengwa og Pongwe skoven, der har et rigt fugleliv med omkring 50 arter registreret. Her findes også to typer aber, der med lidt held kan ses, den lokale sjældenhed Zanzibar rød colobus samt den charmerende diadem marekat, mens den lille Suni antilope også lever her. Skovene har desuden et væld af planter inkl. en del arter der bruges i lokal naturmedicin. På ruten cykler I også gennem smukke områder med rismarker inden I når frem til områder der er domineret af krydderiplantager. Her vil der være rig mulighed for at se, lugte og smage på nogle af de mange frugter og krydderier der produceres, bl.a. vanilje, kardemomme, kanel, muskatnød, gurkemeje, citrongræs, nelliker, ylang ylang, kommen, hvidløg, ingefær, koriander, peber, tamarinde, chili, oregano og meget mere. Frokosten spises lokalt, hvor der bl.a. indgår produkter fra de omkringliggende plantager.
I cykler det sidste stykke til dagens endestation - den gamle bydel i Zanzibar Town der kaldes Stone Town. Stone Town er et kapitel for sig – og et positivt et af slagsen vel at mærke. Hele bydelen er optaget på UNESCO´s liste over verdensarv, hvilket ikke mindst skyldes, at det er en af de største og bedst bevarede gamle arabisk prægede handelsbyer i hele Det Indiske Ocean. Her mødes Afrika med den arabiske verden i en smeltedigel af kulturer. De snævre gader, med bl.a. et væld af smukt udskårne og dekorerede døre samt det myldrende liv med små butikker og masser af handlende, er utrolig stemningsfulde at slentre rundt i, mens nogle af de lokale børn leger i gaderne og mændene sidder og spiller traditionelle spil og drøfter livet gang, verdensordenen m.m.
Efter en hel dags oplevelser vil I blive ”belønnet” med et fantastisk aftensmåltid, der indtages i eksotiske omgivelser. I den gamle by nær vandet spises på tagrestauranten Emerson on Hurumzi, hvor der en fantastisk 270 graders udsigt over vandet, mens stemningsfulde lyde fra den gamle by høres, bl.a. fra de muslimske aftenbønner og det lokale Shiva-tempels klokker. Ankomsten til restauranten vil være omkring kl. 18 lige før solnedgang i tide til at købe en ”sun-downer”, mens aftensmaden serveres kl. 19.
Der overnattes på Kholle House, der er et stemningsfuldt lille boutique hotel indrettet med mange antikviteter fra øens lange krydderi-historie. Hotellet har adskillige terrasser og balkoner, hvorfra sjælen af vidunderlige Stone Town kan indsnuses.
Rute 2 Central - dag 5: Stone Town og badeferie
Morgenen nydes i Stone Town, hvor der er tid til en byvandring, hvor I oplever det hektiske liv i de smalle gader, hvor kvinder bager chapati på gaderne og børnene løber rundt. Frokost ikke inkluderet denne dag. Kl. ca. 12.00 slutter jeres cykeltur, hvor I afhentes og køres til jeres resort: Double Tree by Hilton. Det er blevet tid til at dase, slappe af og nyde Det Indiske Ocean. Indkvartering for 6 nætter med all-inclusive. Der er mulighed for at tilkøbe færre eller flere overnatninger eller vælge et af vore mange andre resorts og hoteller vi tilbyder på Zanzibar. Forhør nærmere.
Rute 3 Nord - dag 2: Ankomst til Zanzibar og transfer til Stone Town
Der er ankomst til Zanzibar i løbet af dagen. I hentes i lufthavnen af vores lokale samarbejdspartner, der kører jer det korte stykke til Stone Town. Her bliver I indlogeret på Kholle House, der er et stemningsfuldt lille boutique hotel indrettet med mange antikviteter fra øens lange krydderi-historie. Hotellet har adskillige terrasser og balkoner, hvorfra sjælen af vidunderlige Stone Town kan indsnuses. Her er der en briefing om de kommende dages cykeltur samt test af cyklerne.
Zanzibars gamle bydel der kaldes Stone Town, er et kapitel for sig – og et positivt et af slagsen vel at mærke. Hele bydelen er optaget på UNESCO´s liste over verdensarv, hvilket ikke mindst skyldes, at det er en af de største og bedst bevarede gamle arabisk prægede handelsbyer i hele Det Indiske Ocean. Her mødes Afrika med den arabiske verden i en smeltedigel af kulturer. De snævre gader, med bl.a. et væld af smukt udskårne og dekorerede døre samt det myldrende liv med små butikker og masser af handlende, er utrolig stemningsfulde at slentre rundt i, mens nogle af de lokale børn leger i gaderne og mændene sidder og spiller traditionelle spil og drøfter livet gang, verdensordenen m.m.
I nyder et fantastisk aftensmåltid, der indtages i eksotiske omgivelser. I den gamle by nær vandet spises på tagrestauranten Emerson on Hurumzi, hvor der en fantastisk 270 graders udsigt over vandet, mens stemningsfulde lyde fra den gamle by høres, bl.a. fra de muslimske aftenbønner og det lokale Shiva-tempels klokker. Ankomsten til restauranten vil være omkring kl. 18 lige før solnedgang i tide til at købe en ”sun-downer”, mens aftensmaden serveres kl. 19.
Rute 3 Nord - dag 3: Stone Town, krydderiplantage og Mawimbini Beach - 26 km
Morgenen nydes i Stone Town, hvor der er tid til en byvandring, hvor I oplever det hektiske liv i de smalle gader, hvor kvinder bager chapati på gaderne og børnene løber rundt.
Herfra cykles der ind i landet til et af øens områder der er domineret af krydderiplantager. Her vil der være rig mulighed for at se, lugte og smage på nogle af de mange frugter og krydderier der produceres, bl.a. vanilje, kardemomme, kanel, muskatnød, gurkemeje, citrongræs, nelliker, ylang ylang, kommen, hvidløg, ingefær, koriander, peber, tamarinde, chili, oregano og meget mere. Frokosten spises lokalt, hvor der bl.a. indgår produkter fra de omkringliggende plantager.
Om eftermiddagen cykles den korte tur videre til de travle landsbyområder Bububu og Chuini samt Mawimbini Beach på øens vestkyst, hvor der spises aftensmad og overnattes i den lille hyggelige Mangrove Lodge, der er omgivet af en frodig have med tropisk vegetation samt krydderier, kokospalmer og mangotræer. Solnedgangen kan nydes mens I ligger på strandens varme sand.
Rute 3 Nord - dag 4: Bububu/Chuini til Nungwi - 53 km
Tidligt om morgenen køres mod Zanzibars nordspids Ras Nungwi via Mkokotoni, der er en lille fiskerlandsby med et spændende fiske- og frugtmarked, og hvor de lokale tager båden til den lille naboø Tumbatu. De medbragte frokostpakker spises undervejs på dagens relativt set lange rute, da der ikke findes gode restauranter langs vejen.
Fremme i Nungwi kan I opleve den travle turistdestination, der dog har bevaret sin charme og typiske Zanzibar-sjæl. I kan gå på opdagelse i den lille by, men for mange er det måske de fantastiske strande hele vejen rundt om nordspidsen Ras Nungwi der trækker mest, da her ikke er noget nævneværdigt tidevand, så strandene og vandet er let tilgængelige hele døgnet. Aftensmad og overnatning på Flame Tree Cottages, der er et fredfyldt lille sted lige ud til nordvestkysten. Senere på aftenen er der mulighed for at opleve det travle strand- og natteliv i Nungwi.
Rute 3 Nord - dag 5: Nungwi – Matemwe - 26 km samt badeferie
Efter morgenmaden, der kan serveres på jeres private terrasse hvis det ønskes, går dagens rute igen mod syd, men langs østkysten til Matemwe, hvor der er mulighed for at snorkle ved Mnemba atollen. Mnemba er et marine reservat. Revet ved atollen er farverigt og man kan forvente at se dragefisk, moræner og pigrokker i det lave vand. Med lidt held er der også nogle gange delfiner. Madpakker medbringes.
Kl. ca. 14.00 slutter jeres cykeltur, hvor I afhentes og køres til jeres resort: Double Tree by Hilton. Det er blevet tid til at dase, slappe af og nyde Det Indiske Ocean. Indkvartering for 6 nætter med all-inclusive. Der er mulighed for at tilkøbe færre eller flere overnatninger eller vælge et af vore mange andre resorts og hoteller vi tilbyder på Zanzibar. Forhør nærmere.
Dag 6-10: Det Indiske Ocean
I har 5 hele dage til at nyde jeres indkvarteringssted og Det Indiske Ocean.
På den nordligste spids af Zanzibar finder man Zanzibars allerbedste strandområde - Nungwi. Den kridhvide strand med det pulverbløde sand er vel nok selve indbegrebet af Zanzibars strande og her, midt mellem palmer og baobabtræer, finder man det skønne og særdeles indbydende resort - Sandies Baobab Beach.
Sandies Baobab Resort er beliggende til stranden og det varme, smukke og indbydende ocean. Fra resortets restaurant, The Beach Gallery, hvorfra der serveres såvel buffet som lokale og internationale retter, er der også udsigt til stranden og havet.
De kommende dage er til ren afslapning, hygge, solbadning i det godt 30 grader varme vejr, god mad og måske en udflugt på havet? Under jeres ophold på hotellet kommer en repræsentant fra vores kontor og besøger jer, og ser til at alting er i orden. Har I lyst til en udflugt eller flere, hjælper han også meget gerne med dette.
Dag 11: Afrejse fra Zanzibar
Det er blevet hjemrejsedag. I checker ud fra jeres hotel i løbet af formiddagen. Der er mulighed for at opmagasinere sin bagage inden I afhentes afhængig af jeres flyafgang. Men mest sandsynligt vil der ud på eftermiddagen være transfer til Zanzibars lufthavn i tide til at nå flyet hjemad. Ruten går f.eks. via Doha med Qatar Airways. Måltider og drikkevarer er inkluderet på flyene, der også byder på underholdningsprogrammer.
Dag 12: Hjemkomst til Danmark
Efter flyskifte flyves der mod Danmark med ankomst om morgenen.
Tryk her for at se vore andre cykelferier i Afrika.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder. Længden på rejsen samt antal påvirker også prisen. Ligeledes vil årstiden have betydning for den endelige pris.
Der er mulighed for at forlænge med flere dage på Zanzibar eller med safari i Kenya eller Tanzania. Forhør nærmere.