
Afrika Tours byder velkommen til Kenya. Vi beder dig læse nedenstående informationer i god tid inden afrejse. De er både vigtige og praktiske.
Oplysningerne er gældende for danske statsborgere, der rejser på et dansk nationalitetspas, og for rejser hvor turisme er det primære formål.
Du er naturligvis velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.
Dit danske pas skal være gyldigt i 6 måneder udover opholdet i Kenya, og der skal minimum være 2 blanke sider i passet.
ETA – elektronisk indrejsetilladelse til Kenya
Alle rejsende til Kenya skal som udgangspunkt have en godkendt elektronisk indrejsetilladelse (ETA) inden afrejse.
ETA står for Electronic Travel Authorization og er en elektronisk indrejsetilladelse, som de kenyanske myndigheder kræver, at rejsende ansøger om inden indrejse i Kenya.
Prisen for en standard-ETA er USD 30 pr. rejsende uanset alder.
Hertil kommer et ansøgningsgebyr på USD 4,50 pr. rejsende.
Betalingen foretages online i forbindelse med ansøgningen med et internationalt betalingskort, eksempelvis Visa eller Mastercard.
Ekspeditionstiden er normalt omkring 3 hverdage, men vi anbefaler, at du ansøger i god tid og helst mindst 2 uger inden afrejse.
Africa Tours sender dig de nødvendige informationer ca. 2 uger inden afrejse, og vi anbefaler, at du gennemfører ansøgningen umiddelbart herefter.
Du ansøger om ETA via de kenyanske myndigheders her officielle hjemmeside
Det er ikke muligt at ansøge om ETA ved ankomst til Kenya.
Vi anbefaler derfor, at du medbringer en printet kopi eller en digital kopi af din godkendte ETA, så du kan fremvise den ved check-in og indrejse.
De kenyanske myndigheder har indført krav om en obligatorisk lokal rejseforsikring, Inbound Travel Health Insurance, for udenlandske besøgende til Kenya.
Ifølge de seneste oplysninger, som blev meldt ud den 6. og opdateret d. 9. oktober 2026, kræver flyselskaberne dokumentation for både godkendt ETA og den obligatoriske rejseforsikring, inden passagerer får lov til at gå ombord på flyet til Kenya.Det betyder, at du skal sikre dig, at du både har en gyldig ETA og dokumentation for den obligatoriske forsikring inden afrejse.
Den nye forsikring koster USD 44 pr. rejsende og betales online som en del af ETA-ansøgningen.
Du ansøger om ETA og køber den obligatoriske rejseforsikring via de kenyanske myndigheders officielle hjemmeside:
Ansøg om ETA og rejseforsikring her
Følg anvisningerne på hjemmesiden, og kontrollér, at både din ETA og forsikringsdokumentation er på plads inden afrejse.
Har du allerede en godkendt ETA, skal du være opmærksom på, at den seneste melding fra Kenya er, at flyselskaberne også kræver dokumentation for den obligatoriske rejseforsikring inden boarding.
Du skal derfor købe forsikringen separat via den officielle eCitizen-portal
Når du køber forsikringen, skal du anvende de samme pasoplysninger, som du brugte i din ETA-ansøgning.
Gem eller print dokumentationen for forsikringen, og medbring den sammen med din godkendte ETA på rejsen.
Vigtigt: Vi anbefaler, at du ikke rejser til lufthavnen uden dokumentation for både ETA og forsikring.
Flyselskabet kan afvise boarding, hvis dokumentationen mangler.
Din almindelige rejseforsikring fra Danmark erstatter ikke den obligatoriske lokale forsikring, som de kenyanske myndigheder kræver.
Der er ingen krav om vaccinationer til Kenya, men der er anbefalinger. Vi råder dig til at drøfte med egen læge eller et vaccinationscenter, hvad der er det rigtige for dig i forhold til din situation. Du kan læse om vaccinationer for Kenya på Statens Serum Instituts hjemmeside.
Skal du efter din safari i Kenya fortsætte til f.eks. Tanzania, Seychellerne eller Zanzibar, er gul feber vaccination påkrævet. Dokumentation herfor vil oftest blive afkrævet ved indrejse.
Når du rejser med Africa Tours, får du 10 % rabat på dine vaccinationer hos Danske lægers vaccinations service, hvis du medbringer din ordrebekræftelse fra os. Sygeforsikringen Danmark giver også tilskud til visse vaccinationer.
Husk at rådføre dig og bestille tid til vaccination i god tid inden afrejse.
Africa Tours, Karens Coffee Garden, 336 Karen Road, Karen Nairobi, Kenya +254 722 526 186
I nødstilfælde
Der er forskel på hvor meget bagage, du må medbringe til Kenya alt efter, hvilken rejse du skal på. Det er altid den strengeste regel der gælder.
Vi anbefaler, at du medbringer en blød taske til dit bagage af hensyn til at pakke safaribilen.
Vi tilbyder at opbevare bagage for dig på vores kontor i Nairobi, hvis du har mere end 1 taske/kuffert med. Forhør dig nærmere for yderligere informationer.
På safari anbefales at bruge lukkede sko og tøj i jordfarver. Morgenerne kan være kølige så medbring en varm trøje og en vindtæt jakke. Solen kan være stærk så husk solbriller og en form for hovedbeklædning, der skygger.
Ved kysten anbefales lyse farver der ikke “suger” solens varme til sig, som mørkt tøj gør. Kunststoffer er sjældent behageligt, tøj af bomuld kan derfor anbefales. Medbring gerne både kortærmede og langærmede trøjer/skjorter samt shorts og bukser. For herrer er det normal kutyme, at man til middagen benytter bukser og ikke shorts.
Badetøj suppleres evt. med badesko, som kan være nyttige, hvor koraller når ind til kysten, da de kan være skarpe at træde på.
Det er kutyme at betale drikkepenge i Kenya. Beregn ca. 1.400 - 1.700 KES pr. person pr. safaridag, som er det de fleste giver. Børn afregner ca. det halve.
(Se mere om KES i afsnittet valuta).
Niveauet for drikkepenge:
Drikkepengene skal afspejle din tilfredshed og du er naturligvis velkommen til at give både mere og mindre end angivet ovenfor.
Skal du besøge en masai landsby og denne ikke allerede er inkluderet i din rejse koster det KES 3.000 som afregnes kontant.
Du skal have en rejseforsikring, når du rejser med Africa Tours til Kenya. Vi anbefaler også en afbestillings-forsikring. Se mere i ”Praktisk info om Afrika generelt”.
Ækvator går tværs igennem Kenya. Klimaet er meget forskellig alt efter, hvor i Kenya du befinder dig.
Der er forbud mod at indføre plastikposer i Kenya.
Africa Tours følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Se rejsevejledninger på www.um.dk.
Skulle der opstå problemer i Kenya, som gør at Udenrigsministeriet fraråder rejser dertil, vil du enten få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur. Din sikkerhed er det vigtigste.
Der er generelt fin mobildækning. Det kan være dyrt, så orienter dig om priserne hos dit mobilselskab. Wifi er tilgængeligt på næsten alle indkvarteringssteder.
Den internationale landekode i Kenya er +254.
Selvom det er ferietid og man er draget udenlands med sin kuffert for at slappe af, kan alle få brug for at komme på internettet. I nogle områder – f.eks. i lufthavne – er der som regel gratis wifi, men hvad gør man ellers?
Måske er ”Holafly eSIM” løsningen for dig.
1. Tjek om din smartphone er kompatibel med eSIM, hvis ja
2. Køb hjemmefra til det land du skal besøge
3. Køb ubegrænset datamængde til det antal dage, du har brug for
4. Modtag en QR-kode på din e-mail og installér på din telefon
5. Aktiver først når du lander på din destination
Bemærk:
Læs mere og køb hos esim.holafly.
Kenya er 2 timer foran Danmark om vinteren. Ved skiftet til sommertid i Danmark er Kenya 1 time foran Danmark.
Den kenyanske valuta hedder shilling (KES). Det anbefales at bruge lokal valuta eller kreditkort i Kenya. I lufthavnen kan du hæve KES i automaten eller veksle medbragte dollars. Der er mulighed for at hæve penge undervejs i de større byer.
De steder du bor - på hoteller, lodges og i camps - kan du betale med kort, men ikke hæve kontanter. Vi anbefaler MasterCard og Visa.
Bemærk: Visse steder accepteres Mastercard ikke.
100 KES er ca. 5- 7 DKK afhængig af dagskursen, som har svinget i dette interval de seneste mange år.
Vælger du at forlænge din safari med badeferie på Zanzibar, kan du læse vores ”Praktiske råd for Tanzania og Zanzibar”.
Denne information om rejser til Kenya suppleres af ”Praktisk info om Afrika generelt”.
Hvis du har brug for flere informationer, eller fortsat er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte os på 88 73 40 00.
Rejsedatoer 2026
| Dato | Pris fra | |
|
27. aug. - 31. okt. |
Fx. 13 dage 36.200 DKK |
Forhør nærmere |
|
1. nov. - 30. nov. |
Fx. 13 dage 30.400 DKK |
Forhør nærmere |
|
1. dec. - 21. dec. |
Fx. 13 dage 32.200 DKK |
Få tilbud |
Rejsedatoer 2027
| Dato | Pris fra | |
|
1. jan. - 31. mar. |
Fx. 13 dage 31.300 DKK |
Få tilbud |
|
1. apr. - 31. maj. |
Fx. 13 dage 27.900 DKK |
Få tilbud |
|
1. jun. - 30. jun. |
Fx. 13 dage 29.400 DKK |
Få tilbud |
|
1. jul. - 16. jul. |
Fx. 13 dage 41.400 DKK |
Få tilbud |
|
17. jul. - 26. aug. |
Fx. 13 dage 41.600 DKK |
Få tilbud |
|
27. aug. - 31. okt. |
Fx. 13 dage 37.800 DKK |
Få tilbud |
|
1. nov. - 30. nov. |
Fx. 13 dage 31.900 DKK |
Få tilbud |
|
1. dec. - 21. dec. |
Fx. 13 dage 33.800 DKK |
Få tilbud |