Dag 1: På vej til Sydafrika
Afrejse fra Danmark i løbet af morgenen mod Sydafrika med flyskifte undervejs f.eks i Amsterdam. På flyrejsens lange stræk er der inkluderet mad og drikkevarer ligesom der er en række underholdningsmuligheder ombord, i form af spil, musik og film.
Ankomst til Cape Town i løbet af aftenen (eller næste morgen) og efter indrejseformaliteterne er klaret, mødes I i ankomsthallen af en chauffør og køres til jeres hotel for tre nætter.
Protea Breakwater Lodge. Morgenmad inkluderet.
Dag 2+3: Cape Town
I har dagen på egen hånd til at udforske denne fantastiske smukke by. Hotellet ligger i gåafstand til Water Front, der er byens pulserende havnemiljø. Kl. 18.00 mødes I med jeres rejsegruppe og jeres guide for en kort briefing.
Næste morgen kl. 8.00 skal I på rundtur på halvøen. Køreturen følger Atlanterhavskysten via Hout Bay og Chapman´s Peak. I besøger Table Mountain National Park ved Kap det Gode Håb, hvor Atlanterhavet og det Indiske Ocean mødes. I returnerer til hotellet langs det indiske ocean. Der er også mulighed for at benytte sig af svævebanen til toppen af byens vartegn, det 1086 meter høje Table Mountain (ikke inkluderet).
Aftensmad kan nydes ved Alfred & Victoria Waterfront. Det er her man finder byens pulserende havnemiljø, som bugner af spændende restauranter og butikker.
Protea Breakwater Lodge. Morgenmad inkluderet.
Dag 4: Namaqualand
Med afgang fra Cape Town passerer I gennem den billedskønne Namaqualand region med stop og en spektakulær udsigt fra Van Ryns passet. I ankommer til lejren ved foden af Hantam bjergkæden. Namaqualand er tørt og varmt med nogle få oaser omkring floderne Oranje og Vaal, hvor der dyrkes landbrug. Men fra august til oktober eksploderer landskabet i et farveflor fra de mange vilde blomster på de store sletter.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 5: Augrabies Falls National Park
I ligger det tørre måneagtige landskab bag jer og bevæger jer nordpå mod Augrabies Falls National Park.
I Augrabies Falls National Park styrter den mægtige Orange River 56 meter ned i kløften. De lokales navn for disse majestætiske vandfald er ”Aukoerebis” eller ”det støjende sted” og er verdens 6. største vandfald. I bruger eftermiddagen på at opleve vandfaldene fra de mange udsigtspunkter.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 6+7: Kgalagadi Transfrontier Park
Videre nordpå til Kalahari og den fantastiske Kgalagadi Transfrontier Park. Med 3.6 millioner hektar er det et af de største reservater i Afrika. Grundet den sparsomme vegetation i området er der ofte mulighed for at se rovdyr, inklusive den berømte sortmankede løve.
Om eftermiddagen - dag 6 – afholdes en to timers gåtur med guide, som vil fortælle om Kalahari – geologi, planter og det imponerende dyreliv i et tilsyneladende goldt område. På gåturen vil I muligvis blive budt velkommen af surikaterne, som er kendt for at stå på to ben, når de holder vagt.
Overnatning uden for parken og dag 7 er der heldags gamedrive i Kiboko bilen.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 8: Fish River Canyon
I forlader Kalahari-regionen og bevæger jer vestpå til Namibia. Når lejren er sat op, tager I på en gåtur langs kanten af kløften og ser på solnedgangens smukke farvespil.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 9+10: Sesriem Canyon og Sossusvlei
I rejser videre nordpå, gennem smukke og varierede landskaber til Sesriem. I slår lejr ved udkanten af Namib-ørkenen. Solnedgangen nydes, mens I går en tur i klitterne omkring jeres lejr.
Den følgende morgen er der tidlig afgang mod Sossusvlei og Deadvlei. Sossusvlei er sand og knap 400 meter høje imponerende klitter, så langt øjet rækker. En eksplosion af farver fra gul og orange til rødt. Deadvlei var tidligere en oase, i dag er det et udtørret område, kendt for sine døde akacietræer, der giver et helt særligt og smukt landskab. I går en vandretur på ca. 5 km i dette enestående område, hvorefter der returneres til overlandbilen med en shuttle. Shuttle koster R150,- og skal betales kontant. Sidst på eftermiddagen en kort vandretur gennem Sesriem-kløften.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 11: Swakopmund
Mod nord når I kysten ved Walvis Bay. Walvis Bay byder på store vådområder og er det sydlige Afrikas store tilholdssted for trækfugle.
Eftermiddagen er til rådighed i Swakopmund, der bærer tydeligt præg af at have været under tysk herredømme indtil slutningen af Anden Verdenskrig. Byen ligger omkranset af ørken og Atlanterhavet. Til trods for sine kun 15 mm regn om året er byen frodig. Benguela-strømmen bringer fugtighed til byen i form af tåge ind over området og byen har en behagelig temperatur mellem 15 og 25 grader.
Det er muligt at tilkøbe en lang række forskellige aktiviteter (afhængig af ankomsttidspunktet).
Dunedin Star Guesthouse eller lign. standard. Morgenmad inkluderet.
Dag 12: Spitzkoppe
Formiddagen til rådighed i Swakopmund og dermed også her, mulighed for at tillkøbe aktiviteter f.eks. delfin- og sælsejltur langs kysten. Efter frokost på egen hånd, mødes I med gruppen og guiden og sammen forlader I Swakopmund og kører ind i landet igen og slår lejr ved de imponerende kampesten ved Spitzkoppe.
Eftermiddagen er fri til at udforske dette meget smukke og overvældende område til fods. Lejrens spektakulære afsides beliggenhed vil med sikkerhed efterlade et stort indtryk.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 13+14: Etosha National Park
Der fortsættes til Etosha National Park. Parken er et af de vigtigste reservater og
tilflugtssteder for dyr i Afrika. Parken er 22.000 km2 og er især berømt for den enorme saltslette Etosha Pan, som er hjemsted for en række dyrearter, der har tilpasset sig den barske natur. Tusinder af dyr, som gnuer, springbukke, zebraer, kudu antiloper, giraffer, geparder, leoparder, løver og elefanter har hjemme i området.
Camping på Trading Post Camp der ligger lige udenfor parken. Dag 14 kører I heldagssafari i parken i overlandtrucken.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 15: Rundu på bredden af Kavango floden
Ankomst til Caprivi Strippen, hvor der slåes lejr med udsigt over Kavango floden. Den smukke solnedgang er selvfølgelig oplagt at slutte dagen med. Blot sidde og nyde udsigten og stilheden.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 16+17: Botswanas unikke Okavango-delta
I bevæger jer længere ad Caprivi strippen og ind i Botswana, frem til den nordvestlige del af det mægtige Okavango-delta. Her indkvarteres I for de kommende to nætter ved indgangen til deltaet.
Jeres campingplads ligger direkte ned til Okavango floden på kanten til deltaet.
Efterfølgende dag er der oplevelsesdag i deltaet. I sejler ca. en halv time ind i deltaet, hvor I bl.a. skal sejle i Mokoros (oprindeligt en udhulet træstamme, i dag er de lavet af glasfiber). Langsomt lader I jer stage gennem vandet, en fantastisk oplevelse. I skal også på bådcruise på de mange kanaler foruden vandresafari på en af de mange øer, der skyder op. Aktiviteterne er afhængigt af vandstanden.
Deltaet omtales ofte som Botswanas juvel og for mange er det én af Afrikas sande juveler.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet dag 16. Dag 17 morgenmad, frokost og aftensmad inkluderet.
Dag 18+19: Chobe floden
I dag kører I retur til Caprivi-regionen i Namibia og via denne ind til Botswana igen i øst til Chobe National Park. Her slår I lejr ved Chobe flodens bred.
Chobe er berømt for sit smukke landskab, pragtfulde solnedgange og dyre- og
fugleliv i overflod, ikke mindst Afrikas største koncentration af elefanter. Den følgende dag er der både inkluderet et morgen gamedrive i parken samt en fantastisk smuk sejltur på Chobe floden.
Camping. Morgen- og aftensmad inkluderet.
Dag 20: Victoria Falls
Grænsen krydses til Zimbabwe og I er nu fremme ved et af rejsens naturmæssige højdepunkter – Victoria Vandfaldene. Uanset hvilke forestillinger man har gjort sig, er synet og oplevelsen aldeles fantastisk. De lokale kalder stedet Mosi-oa-Tunya ”røgen der tordner”. Victoria Falls er uden tvivl et af de største og mest spektakulære seværdigheder i Afrika.
Eftermiddagen bruges på afslapning, besøge de lokale markeder eller benytte sig af de mange aktiviteter, der er mulige at tilkøbe i Afrikas adrenalinhovedstad. Der er bl.a. mulighed for White water rafting, bungy jump, flyve i helikopter over vandfaldene, safari i den nærliggende Zambezi National Park og meget mere.
Cresta Sprayview Hotel. Morgenmad inkluderet.
Dag 21+22: Victoria Falls - Danmark
Efter nogle skønne dage i Namibia og Botswana med en masse oplevelser, er det nu atter tid til at vende hjemad igen. Turen afsluttes efter morgenmad. Der er normalt stadig tid til at nyde det meste af formiddagen i Victoria Falls inden I køres til lufthavnen ca. ½ time fra Victoria Falls. Herfra med fly tilbage mod Danmark via flyskifte i f.eks Johannesburg og Amsterdam.
Ankomst til Danmark efterfølgende dag med mange store oplevelser og minder med hjem i bagagen!
Det er muligt at tilkøbe ekstra dage i Victoria Falls eller Cape Town. Forhør nærmere.
Bemærk:
De nævnte priser er vejledende. Den endelige pris afhænger af flyprisen på det tidspunkt, rejsen bestilles. Der tages forbehold for ændring af tider og indkvarteringssteder. Rundrejsen gennemføres også i modsat retning med start i Victoria Falls og afslutning i Cape Town. Forhør nærmere.
Lokale parkentreer og aktivitetsbetaling samt brændstoftillæg:
De beskrevne aktiviteter i dag-dag-programmet, og som oplistet herunder, er en del af turforløbet. Prisen for aktiviteterne afregnes kontant i oplyste valuta til turens rejseleder ved turens start:
Cape Point Park fee, Augrabies Falls Park fee, Kgalagadi Park fee, Fish River Canyon Park fee, Namib Naukluft Park fee, Etosha National Park fees, Okavango Delta concession fees, Chobe National Park fees, Chobe gamedrive, Chobe boat cruise, Okavango Delta, walking safari, mokoro og boatcruise.
Total pris pr. person ZAR 3500, - (pr. december 2024 ca. kr. 1.475, -).
Rejsedatoer 2024
Dato | Pris fra | |
13. dec. - 3. jan. |
22 dage 32.800 DKK |
Udsolgt |
Rejsedatoer 2025
Dato | Pris fra | |
17. jan. - 7. feb. |
22 dage 28.100 DKK |
Få tilbud |
7. feb. - 28. feb. |
22 dage 27.700 DKK |
Få tilbud |
28. feb. - 21. mar. |
22 dage 28.100 DKK |
Få tilbud |
28. mar. - 18. apr. |
22 dage 27.700 DKK |
Få tilbud |
18. apr. - 9. maj. |
22 dage 28.100 DKK |
Få tilbud |
9. maj. - 30. maj. |
22 dage 27.700 DKK |
Få tilbud |
30. maj. - 20. jun. |
22 dage 28.100 DKK |
Få tilbud |
11. jul. - 1. aug. |
22 dage 31.300 DKK |
Få tilbud |
1. aug. - 22. aug. |
22 dage 31.700 DKK |
Få tilbud |
29. aug. - 19. sep. |
22 dage 29.500 DKK |
Få tilbud |
19. sep. - 10. okt. |
22 dage 29.800 DKK |
Få tilbud |
10. okt. - 31. okt. |
22 dage 29.500 DKK |
Få tilbud |
31. okt. - 21. nov. |
22 dage 29.800 DKK |
Få tilbud |
12. dec. - 2. jan. |
22 dage 29.500 DKK |
Få tilbud |