Africa Tours CSS Sprite

Uge 30 - 2018

Som en del af vores camp Karen Blixen i Masai Mara, ligger anlagt et område særligt dedikeret til videnskabsfolk og universitets studerende. Internt i campen kalder vi dette lille særlige område for Village (landsbyen).
Mange studerende og videnskabsfolk er igennem de seneste år passeret igennem Village, når de under deres felt arbejde har brugt vores camp som base for deres forskning.

Efterhånden trængte Village til en opgradering og i løbet af den seneste måned har vi total renoveret denne del af Karen Blixen Camp. Nye telte, toilet og badeforhold er nu med til at sikre fremadrettede gode forhold for vores gæster i Village.

Opgraderingen skal ses i sammenhæng med det tætte samarbejde Ree Park har med Aarhus Universitet omkring forskning i Masai Mara. Det er for os en hel naturlig del af vores arbejde med naturbevarelse i området, at vi har højt kvalificeret videnskabelig assistance i vores stræben efter at opnå den bedst mulige management af området.

Samarbejdet med Aarhus Universitet har allerede flere gange bevist at sammenhængen imellem videnskabeligt velfunderet arbejde skaber grundlag for nye bæredygtige tiltag i området. Bl.a. har universitetet studier ved hjælpe af satellitbilleder påvist lokale lodsejeres stigende anvendelse af hegn i området og den deraf affødte barriere dannelse for de vilde dyrs frie bevægelse.
Dette truer i høj grad den årlige vandring af over 1 mio. gnuer, zebraer etc. , som Masai Mara er så berømt for. Studiet som er blevet publiceret i et af verdens mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter har bl.a. bevirket at der nu politisk gøres en stor indsats for at undgå yderligere hegning og arbejdet med at nedtage mange af de etablerede barrierer er sat i gang.

Village og Karen Blixen Camp er nu klar til at huse endnu en lang række af studerende og videnskabsfolk i mange år fremover.


Uge 30 - 2018


Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular