Africa Tours CSS Sprite

Kenyakysten

  • Skønne palmeklædte strande til en overkommelig pris
  • Mange aktivitetsmuligheder og stort udvalg af udflugter
  • Oplev den store havneby Mombasas pulserende liv

Praktiske råd for Kenya & Mombasa

Africa Tours byder dig velkommen til en enestående Kenya safari, hvor vi med disse praktiske informationer, vil gøre dig helt klar til din rejse!.

Disse informationer opdateres løbende, men finder du ting, du mener der bør ændres, så giv os venligst besked. Vi henviser naturligvis til relevante myndigheder og hjemmesider for flere informationer.

Vi vil bede dig om at læse informationerne grundigt igennem og naturligvis kontakte os, hvis du har spørgsmål.

 

Pas

For at rejse til Kenya skal du medbringe et gyldigt pas, som er gyldigt mindst 6 måneder efter forventet hjemrejsedato, samt have mindst 2 blanke sider tilbage.
 

eVISA - Elektronisk visum til Kenya per 1. juli 2015 eller ved indrejse

Der kræves et gyldigt visum for indrejse til Kenya. Per 1. juli 2015 har Kenya indført det elektroniske visa -  eVISA, som du skal søge om inden ankomst til Kenya. På hjemmesiden www.ecitizen.go.ke kan du ansøge om eVISA under menupunktet "register".  Efter registreringen på hjemmesiden tager det ofte kun 1-2 dage, før visummet udstedes og mailes til dig. Det elektroniske visum skal printes ud og medbringes sammen med pas og vises ved ankomst til Kenya. 
Fra  den 1. september 2015 var kun eVISA gyldigt - dette blev ændret 9. september 2015, så man fortsat kan søge visum ved ankomst til Kenya eller for at spare ventetiden, som e-VISA inden afrejse. Et visum til Kenya koster USD 50 per voksen plus en serviceafgift på USD 1 per person. 

Per 01. februar 2016 er visum til børn under 16 år gratis og der skal derfor ikke ansøges om e-VISA eller visum ved indrejse til Kenya. 

Bemærk! For at kunne ansøge om eVisa skal du uploade/scanne følgende til din computer:
• Billede max 5,5 x 5,5 cm
• Stamdata fra dit pas (siden hvor dit billede og data fremgår)
• Rejseplan (her kan du bruge din flyplan eller tilbud modtaget fra Africa Tours)

Inden indrejse skal du også udfylde et indrejsekort, som afleveres i udfyldt stand sammen med visumformularen og dit pas. Indrejsekortet udleveres i flyet eller ved ankomst i lufthavnen.

Vær opmærksom på, at et almindeligt turistvisum kun er gyldigt i 3 måneder. Vi anbefaler derfor, at du venter med at søge om visum indtil du har modtaget de endelige papirer fra os ca. 2 uger før din afrejse, hvor der også er opdateret med hvordan du skal forholde dig på det tidspunkt du skal rejse.

 

Vaccinationer

Vi anbefaler altid at du kontakter din egen praktiserende læge, eller vaccinationsklinik for vejledning omkring hvilke vaccinationer som du har behov for ved rejse til Kenya.

Du kan læse hvilke vaccinationer som anbefales ved rejse til Kenya på lægernes vaccinations organisation, ved at trykke her.

Skal man efter en safari i Kenya fortsætte til f.eks. Tanzania, Seychellerne eller Zanzibar så er gul feber vaccination påkrævet.

Når du rejser med Africa Tours, giver lægernes vaccinations organisation 10% rabat på dine vaccinationer. Husk blot at medbringe din ordrebekræftelse fra Africa Tours.

Husk at bestille tid til vaccination i god tid. Vær også opmærksom på at Danmark giver tilskud til vaccination.
 

Sikkerhed på destinationen

Vi følger Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Se rejsevejledninger på www.um.dk. Skulle der opstå problemer i Kenya, som gør at Udenrigsministeriet fraråder rejser dertil, vil du få tilbudt en anden rejse eller at få pengene retur.

Din sikkerhed er det vigtigste.

Beklædning og fodtøj

Medbring gerne tøj til safarikørslen i naturens egne farver, dvs. sandfarver, brunlige og grønlige nuancer. Ved kysten anbefales lyse farver der ikke “suger” solens varme til sig, som mørkt tøj gør. Kunststoffer er sjældent behageligt, tøj af bomuld kan derfor anbefales. Medbring gerne både kortærmede og langærmede trøjer/skjorter samt shorts og bukser. For herrer er det normal kutyme, at man til middagen benytter bukser og ikke shorts. Meget fint tøj er kun nødvendigt på helt særlige lodges og hoteller.

Sygdom under rejsen

Bliver du syg under din rejse i Kenya, skal du kontakte din rejseforsikring. Din rejseforsikring har en 24 timers vagttelefon, hvor du altid kan få hjælp.

Læs yderligere om rejseforsikringer ved at trykke her.

Du er altid velkommen til at kontakte Africa Tours for råd og vejledning.
 

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere har vi udarbejdet en guide som indeholder endnu flere råd og vejledninger, omkring din rejse til Kenya.

Guiden kan hentes ved at trykke her.

Vejret i Kenya

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular