Bamburi Beach Resort er et charmerende og stemningsfuldt strandhotel, smukt beliggende direkte ved det Indiske Ocean på den populære Bamburi Beach nord for Mombasa. Her kombineres afslappet strandferie med moderne afrikansk design og en varm, autentisk atmosfære – ideelt for dig, der ønsker ro, komfort og ægte kyststemning.
Bamburi Beach Resort ligger direkte til den skønne strand og har en pragtfuld udsigt over havet. Hotellet er med sin beliggenhed - blot 25-30 minutters kørsel fra Mombasa – samtidigt ideel for gæster, der ønsker at kombinere pragtfuld badeferie i skønne omgivelser med f.eks. en byrundtur i Mombasa.
Resortet blev senest renoveret i 2026 og fremstår i dag indbydende med en harmonisk kombination af varme, traditionelle elementer og et moderne afrikansk udtryk. Hotellet egner sig til både par, familier, venner og romantiske ophold, hvor rammerne indbyder til nærvær og afslapning i smukke omgivelser.
Bamburi Beach Resort råder over 145 værelser fordelt på tre værelseskategorier: Superior Room, Ocean Front Room og Ocean Front Suite. Alle værelser har privat balkon med hel eller delvist udsigt over det Indiske Ocean og er såvel smukt som komfortabelt indrettet.
Hotellets restaurant, Zuri, er en lys og åben restaurant, hvor morgenmad, frokost og middag serveres som buffet. Her kan du nyde en varieret blanding af afrikanske, indiske og europæiske retter, herunder grill, African Corner, Indian Corner og pasta-station.
For enden af poolen og med udsigt til stranden ligger Maji Beach Bar, som byder på en afslappet og hyggelig stemning. Her kan du nyde kolde forfriskninger, cocktails og lette snacks – enten fra barens karakteristiske gyngesæder, poolen eller en liggestol med udsigt over havet.
På selve hotellet finder man Bahari Bar, der fungerer som hotellets loungebar. Her serveres cocktails, udvalgte vine, premium spirits og lette anretninger i hyggelige omgivelser.
Bamburi Beach Resort er et oplagt valg for rejsende, der ønsker en afslappende badeferie i behagelige omgivelser, direkte ved stranden og med nem adgang til Mombasas kultur og oplevelser.
Ophold på Bamburi Beach Resort er med all incl.
Sarova Whitesands Beach Resort & Spa
Neptune Village Beach Resort & Spa
Waterlovers Beach Resort - Diani Beach
Voyager Beach Resort - nord for Mombasa
Baobab Beach Resort - Diani Beach
Nomad Beach Resort - Diani Beach
Swahili Beach Resort - Diani Beach
Leopard Beach Resort - Diani Beach
Southern Palms Beach Resort - Diani Beach
Se alle indlæg