Kysten i Kenya er en uudforsket perle og Diani Beach, der ligger 30 km syd for Mombasa, er midtpunktet for det hele. Lige her med de uberørte hvide sandstrande og det klare tropiske vand ligger det femstjernede Swahili Beach Resort. Dette er en eventyrlig feriedestination og ofte kåret som Afrikas førende stranddestination.
I området finder man fantastiske restauranter og masser af indkøbsmuligheder. Der er desuden en række udflugtsmuligheder som f.eks. dykning, dybhavsfiskeri og kitesurfing.
Swahili Beach Resort tilbyder en harmonisk blanding af de arkitektoniske påvirkninger fra Østafrikas kyst, Arabien, Indien og Zanzibar, som gennem årtusinder er smeltet sammen til den levende swahilikultur.
Atmosfæren emmer af kultur og historie, lige fra arkitekturen, til det smagfulde køkken og musikken.
Swahili Beach Resort er designet med topmoderne teknologi for at sikre minimal kort- og langsigtet økologisk påvirkning, samtidig med at det giver gæsterne enestående komfort. Den frodige tropiske beplantning som kendetegner området er blevet bevaret og suppleret med eksotiske og oprindelige træer, buske og tropiske palmer.
Værelserne
På Swahili Beach Resort er der forskellige værelsestyper. Alle er rummelige og smagfuldt indrettet med møbler og tekstiler i swahili stil. Der er badeværelse, minibar, aircondition, te/kaffe faciliteter, wifi m.m. og privat balkon med udsigt til enten det turkise Indiske Ocean eller den eksotiske have.
Restauranter
På Swahili Beach Resort er der rig mulighed for at forkæle ganen og smagsløgene med velsmagende retter og slukke tørsten. Der er flere forskellige barer og restauranter at vælge imellem. Der bydes både på en blanding af eksotiske, indiske og swahiliske smagsoplevelser, en omfattende a la carte continental menu og retter tilberedt med udgangspunkt i havets spisekammer.
Før eller efter man har stillet sulten, er der mulighed for at nyde en drink og en snack i én af resortets barer, mens solen går ned efter endnu en eventyrlig dag.
Aktiviteter
Swahili Beach Resort har en spa, der tilbyder en bred vifte af behandlinger og et aktivitetsteam hjælper gerne med at arrangere udflugter eller arrangere diverse aktiviteter for børn og voksne på resortet.
Swahili Beach er absolut det perfekte sted for alle, der sætter pris på en fremragende beliggenhed, høj kvalitet og moderne komfort og luksus.
Sarova Whitesands Beach Resort & Spa
Neptune Village Beach Resort & Spa
Waterlovers Beach Resort - Diani Beach
Voyager Beach Resort - nord for Mombasa
Baobab Beach Resort - Diani Beach
Nomad Beach Resort - Diani Beach
Swahili Beach Resort - Diani Beach
Southern Palms Beach Resort - Diani Beach
Sandies Tropical Village - Malindi
Se alle indlæg