Sarova Whitesands Beach Resort & Spa er et stemningsfuldt og elegant badeferiehotel, smukt beliggende direkte ved det Indiske Ocean på Bamburi Beach – en af Mombasas mest indbydende og gyldne sandstrande. Her mødes moderne luksus, afslappet strandliv og traditionel swahilisk arkitektur i perfekte rammer for en uforglemmelig badeferie.
Resortet breder sig over store, frodige strandhaver med svajende palmer og havets blå horisont som konstant bagtæppe. Den idylliske beliggenhed giver både ro og rummelighed, samtidig med at hotellet ligger blot ca. 30–40 minutters kørsel fra Mombasa centrum og lufthavnen – ideelt som afslutning på en safari eller som ren badeferie.
Sarova Whitesands er et sandt strandparadis, hvor lyset strømmer ind gennem store skydedøre, der åbner op til din private balkon eller terrasse. Hotellet råder over 340 værelser og suiter med udsigt til enten havet, pool områderne eller de frodige haver. Værelserne er fordelt på hele otte forskellige værelseskategorier og er alle smagfuldt dekorerede med fokus på komfort, elegance og afslapning – uanset om du rejser som par, familie eller solo.
Resortet er ét af Mombasas mest anerkendte hoteller og byder på hele fem smukt anlagte swimmingpools, heraf én børnepool, samt direkte adgang til stranden, hvor dagene naturligt flyder mellem havbadning, afslapning og lange gåture i vandkanten. For de aktive er der et væld af muligheder: beachvolley, tennis, fitness, vandsport og dykning, mens børn og unge kan hygge sig i både børne- og teenklub.
Når tempoet skal ned, indbyder det eksklusive Tulia Spa til ren forkælelse med afslappende behandlinger i rolige omgivelser – det perfekte pusterum mellem strand og pool.
De kulinariske oplevelser er en vigtig del af opholdet på Sarova Whitesands. Resortets restauranter byder på et varieret udvalg af både internationale og lokale retter – fra friskfanget seafood og swahiliske specialiteter til asiatiske, indiske og klassiske europæiske smagsoplevelser. Om aftenen kan du nyde en sundowner i en af de stemningsfulde barer med udsigt over havet, mens solen langsomt forsvinder i horisonten og aftenen falder blødt på.
Sarova Whitesands Beach Resort & Spa er det oplagte valg for både par og familier, der ønsker en luksuriøs, afslappende og oplevelsesrig badeferie i smukke omgivelser – hvor strand, service og stemning går op i en højere enhed.
Sarova Whitesands Beach Resort & Spa
Neptune Village Beach Resort & Spa
Waterlovers Beach Resort - Diani Beach
Voyager Beach Resort - nord for Mombasa
Baobab Beach Resort - Diani Beach
Nomad Beach Resort - Diani Beach
Swahili Beach Resort - Diani Beach
Leopard Beach Resort - Diani Beach
Southern Palms Beach Resort - Diani Beach
Se alle indlæg