Mara Fig Tree Camp er en autentisk luksuriøs indkvartering i hjertet af Masai Mara. Campen har en unik placering ved Talek floden og har en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab og dyreliv. Masai Mara er kendt for sin store koncentration af vilde dyr, og at bo i campen giver en fantastisk oplevelse af dyrelivet helt tæt på.
Fra Mara Fig Tree Camp har man gode betingelser for store oplevelser og direkte adgang til Masai Maras imponerende dyreliv, som gør dette sted til et ideelt udgangspunkt for uforglemmelige game drives. Oplev de majestætiske løver, de store gnuflokke under migrationen, eller kig efter de mere sky dyr som leoparder og geparder, alt sammen kun et stenkast væk fra campen.
Mara Fig Tree Camp er en unik base for at udforske et af verdens mest spektakulære dyrelivsreservater. Der findes både telte og værelser på Mara Fig Tree Camp og Africa Tours bruger som udgangspunkt teltene, medmindre man som gæst ønsker andet. Teltene er beliggende tættest på floden.
Mara Fig Tree Camp har en rustik og autentisk luksus atmosfære, der kombinerer det bedste af natur og komfort og gør det muligt at opleve naturen på en komfortabel måde. Hvert telt er stilfuldt indrettet med moderne faciliteter, herunder private badeværelser, komfortable senge og store verandaer med en betagende udsigt til naturen. Vågn op til lyden af fuglesang og savannens åndedrag – det perfekte sted for et ægte safarieventyr.
Opholdet på Mara Fig Tree Camp er med helpension og alle måltider nydes på campen. Frokostpakker kan medbringes, hvis man har heldags game drive i parken. Restauranten tilbyder velsmagende måltider - der ofte er tilberedt med lokale ingredienser - og afrikanske smagsoplevelser.
Der er også mulighed for at spise udendørs med en spektakulær udsigt over floden eller savannen.
Campen har naturligvis bar og loungeområde, hvor man kan slappe af og nyde en drink efter endt safari. I baren eller ved den hyggelige bålplads deles også dagens store safarioplevelser gæster imellem.
Det giver en særlig stemning at sidde med tæpper ved ildens knitrende skær og mærke den kølige aftenbrise, mens man nyder den smukke klare stjernehimmel. Mara Fig Tree Camp har også swimmingpool med tilhørende solterrasse. Her er der mulighed for at slappe af i skyggen eller tage en forfriskende dukkert i den varme middagssol. Campen har pool håndklæder til fri afbenyttelse.
Der er mulighed for at flyve i luftballon fra campen og der kan arrangeres både bush-breakfast og dinner samt andre aktiviteter som guidede gåture m.m.
Velkommen til Mara Fig Tree Camp - Masai Maras dyreliv på tæt hold med en dejlig atmosfære og stemning.