Africa Tours CSS Sprite

Zimbabwe

Zambezifloden med det imponerende Victoria Falls

Zimbabwe

Meget varieret natur og fantastisk dyreliv i Hwange

Zimbabwe

Oplev næsehorn ved Matobo

Zimbabwe

Besøg de verdensberømte Great Zimbabwe Ruins

Zimbabwe

Victoria Falls - Afrikas adrenalin hovedstad

Zimbabwe

Matobo med de helt enestående klippeformationer

Zimbabwe

Den truede vildhund kan stadig opleves i Zimbabwe

Zimbabwe

Den 2.736 km lange og mægtige Zambezi flod

Camelthorn Lodge

Camelthorn Lodge ligger på kanten af det uspolerede sydøstlige hjørne af Hwange National Park midt i en af Hwanges sidste velbevarede akacieskove. Lodgen ligger i et 5.000 hektar stort privat reservat indenfor Ngamo skov-området, der grænser op til Hwange N.P. 
Lodgens hovedbygning er en majestætisk stenbygning med stråtækt tag i et unikt design, og i midten af det hele står et enormt akacietræ, der spænder over det udendørs spiseområde, med sine 35 meter i diameter. I hovedbygningens vestfløj finder du et lukket spiseområde. Østfløjen har bar og lounge med teak terrasse. I hele fællesområdet er der fri wi-fi. Under akacietræet ligger en åben træterrasse, som er ideel til at nyde sin brunch eller middagen i stearinlysenes skær på lune aftener.
Camelthorn Lodge har 8 luksuriøst møblerede skovvillaer. Hver villa har eget badeværelse. Værelserne har ildsted, terrasse, og tagterrasse med hængekøje og drømmeseng. Derudover har hvert værelse fan, minibar, kaffe og te, hårtørrer, myggenet og spray, elektronisk safety-box. De er alle indrettet med stort soveværelse og hyggeligt lounge område og ligger ugenert fra de øvrige villaer. 
Lodgen ligger ca. 4-5 timers kørsel fra Victoria Falls. Det er også muligt at flyve til nærliggende air-strip i mindre sportsfly eller benytte The Elephant Express.
Der køres safari på den nærliggende Ngamo slette. Nær lodgen er der et nedsænket fotoskjul/udkigspost nær et vandhul, hvor dyrene (især elefanter) kan nydes på tætteste hold fra en fantastisk vinkel. 
I regntiden fra november til marts (der tages forbehold for klimaændringer) forvandles Ngamo sletten til et vådområde, der kan minde om Okavango-deltaet (i mindre målestok) og er et paradis for dyrelivet og ikke mindst fugle. Typisk opleves heftige byger om eftermiddagen og natten (kraftigere i februar). 
Camelthorn Lodge er ejet af Imvelo Safari Lodges, hvis slogan er "connecting people and nature". Og det er hvad de gør. Imvelo er dybt forankret i lokalsamfundet. Det være sig indenfor krybskytteri, naturbeskyttelse, vandborehuller, sundhedspleje og skoler. De uddanner og ansætter lokale på deres lodges samt køber de lokales afgrøder. 
Under indkvarteringen er alle måltider, sodavand, øl, vin og lokale drikkevarer inkluderet samt tøjvask, transfer fra/til air-strip (ca. 1 times kørsel) samt aktiviteter. Mulighed for tilkøb af hestesafari. Forhør nærmere.
Aktiviteter er:
Gamedrives (safarikørsel) i åbne safaribiler, vandresafari, natsafari, fotoskjul, besøg i lokal skole/landsby.  Uddannet safariguide er med på udflugterne.


Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular