Karen Blixen Camp (KBC) ligger ned til floden i det område, der hedder Mara North.
Når man sidder i haven foran restauranten kan man både følge med i det lokale fugleliv, i det skiftende dyreliv på den anden side af floden og i livet i den store gruppe af flodheste (fastliggere), som holder til i floden og på flodbrinken ud for restauranten. Herudover fik campen både besøg af zebramangust og dik-dik, da vi boede der.
Få minutters kørsel efter at vi havde passeret bommen ved udkørsel fra KBC, stod der giraffer i vejsiden og spiste af de grønne blade på akacietræerne. Det ser ganske elegant ud, når de med deres lange tunger fisker bladene mellem de lange sylespidse akacienåle. De lod sig ikke anfægte synderligt af, at vi kom forbi. De stoppede kortvarigt spisningen, mens de med stoisk ro betragtede os fra 4- 5 meters højde, men herefter fortsatte de som om intet var hændt. Efter nogen tid bevægede de sig majestætisk videre til nogle andre træer.
Vi fortsatte vores gamedrive og fik lidt senere øje på en større gruppe elefanter, der ligeledes var i gang med at spise. I Mara North må man køre off-road, dvs. uden for de normale kørespor i terrænet og derfor kom vi ganske tæt på disse elefanter. Også de spiste uanfægtet videre på trods af vores tilstedeværelse.
Det slår mig hver gang, hvor lydløst selv så store dyr som elefanter og giraffer bevæger sig rundt. Ingen tvivl om at de fleste mennesker ville skabe mere støj, hvis de gik rundt i samme terræn.
Et par dage senere, da vi kørte ud fra KBC om morgenen, mødte vi en gruppe elefanter, det samme sted, som vi mødte girafferne nævnt ovenfor. Her gik det knap så elegant for sig. Elefanterne brækkede nemlig hele grene af akacietræerne og som var det tændstikker, blev de delt i mindre stykker og herefter tygget mellem de store kindtænder. På den måde kan man tydeligt se på træer og buske, om der har været elefanter i området.
Dagligt så vi løver. I næsten alle aldre og grupperinger. Vi så dem slappe af, vi så dem søge skygge for den brændende sol, vi så dem lege og vi så dem i fuld gang med at fortære nedlagt bytte. Da vi kunne køre off-road, kom vi også tæt på nogle elskovssyge løver, der holdt til i et område med buske og højt græs. De flyttede sig kun lidt rundt, så vi havde god underholdning på første parket, indtil vi besluttede os for at køre videre og se, hvad der ellers skete. Kort efter mødte vi en gepard med to unger og det blev første gang ud af mange.
Leoparden, som nok er den vanskeligste at spotte af ”The Big Five” fik vi også set. Den kom spadserende igennem terrænet og den skiftede hele tiden retning, som om den ville drille de biler, der forsøgte at følge den på afstand.
Den tredje af de store katte, geparden, fik vi mange gode oplevelser med. Vi så både en enlig han og en hun med to unger. Vi var så heldige både at se den tæt på, at se den jage og at se den i gang med et bytte sammen med ungerne.
Hvor løverne bare uforstyrret går i gang med byttet og leoparden slæber sit bytte op i et træ, er det tydeligt at geparden konstant er på vagt overfor eventuelle ubudne gæster, der kunne finde på at stjæle byttet. Det kan fx være hyæner, løver eller leoparder.
Det kan godt være at geparden er savannens formel 1 racer med en topfart på 110 km i timen, men i forhold til at beskytte sit bytte er den så absolut den svageste af de store katte. Fascinerende at se både hvordan den forbereder sig på og afslutter jagten, og hvordan den bagefter holder vagt samtidig med at der spises. Denne hun var en dygtig jæger, for vi så den flere dage i træk med bytte til sine to unger.
Som afveksling til Mara North kørte vi ned i Masai Mara reservatet, som også altid er god for store oplevelser og dramatik. Det var tydeligt at Migration var på sit højeste med de mange gnuer, zebraer og antiloper overalt. Vi håbede selvfølgelig, at blive vidne til en af de dramatiske flodkrydsninger og vi var ikke alene. Der var temmelig mange biler og nogen af dem havde mere eller mindre slået rod ved floden, for folk i bilerne sad og læste eller spillede kort og bare ventede på action. Ventede på action gjorde også de mange krokodiller i floden, og nogle af dem er bare monsterstore. De ser dovne og sløve ud, men tag ikke fejl, i vandet skyder de frem som en torpedo.
Vi kørte til floden et par gange og hvis der ikke var ”udsigt” til en krydsning, kørte vi videre for der er meget andet at opleve. Vi fik set meget forskelligt bl.a. en stor gruppe elefanter, som havde planlagt at gå til floden og drikke. Det kom de også og de var flere end en flodhest på land havde lyst til at passere for at komme i vandet. Den måtte derfor pænt vente oppe på land i den stegende middagshede.
Da vi kom tilbage til floden var der ved at samle sig en større gruppe gnuer anført af topier. Vi besluttede at blive holdende og kunne se hvordan flere og flere gnuer pressede på bagfra. Vi tænkte at nu ville det snart gå løs, men nej dyrene begyndte at vende om. Ovre på den anden side af floden kom en større gruppe zebraer ned til vandet, men de skulle øjensynligt bare drikke.
Dyrene på vores egen side strømmede igen ned mod floden og et par topier kastede sig i floden og kom sikkert over på den anden side. Lidt efter fulgte gnuer – mange gnuer – rigtig mange gnuer og vandet sprøjtede til alle sider. Strømmen tog fat i nogle af dyrene og de måtte kæmpe for at svømme over på den anden side. Til sidst fik de fast – om end noget mudret – grund under fødderne. Ikke alle var dog lige heldige, krokodillerne tog nogle og selvom der blev kæmpet bravt, var det til sidst krokodillerne der vandt. En gnu kæmpede mod overmagten uden en lyd, mens en zebra skreg højlydt. Lige lidt hjalp det, men den fik da advaret nogle andre.
Efter gnuerne var det en større gruppe zebraer, der svømmede over og lige så hurtigt det starter med kaos, lige så hurtigt stilner det hele af og dyrene vandrer videre på den anden side, ja nogle begynder endda at græsse straks de er kommet op af floden og lidt væk fra kaos.
Lidt senere spottede vi en leopard i et træ med bytte og nede i floden var de sultne krokodiller i gang med et festmåltid.
Vi blev også på første parket vidner til en alternativ løvejagt. En hanløve havde dristet sig ind på fremmed territorium for at kurtisere en hunløve. Den blev opdaget af to hanner fra flokken, så den fik travlt med at få benene på nakken og efter en længere løbetur undslap den.
En af dagene kørte vi meget tidligt fra KBC, for vi skulle ned i Masai Mara og flyve i luftballon. Det var en flot morgen, næsten ingen vind og ballonen steg lige så stille til vejrs, men ikke højere end at vi havde et perfekt udsyn til livet på savannen nedenunder. Vi så løver, giraffer, elefanter, bøfler, topi, zebraer og forskellige antiloper.
Vi passerede tæt henover trætoppene og vi fik set en smuk, smuk solopgang. Ikke mindst fik vi set Migration fra luften. Næsten endeløse rækker af gnuer der enten gik eller løb fremad mod nye områder med frisk græs. Imponerende.
Efter ca. 1 times flyvning gjorde vi klar til landing og efter et par hop henover jorden, lå ballonkurven stille i græsset og vi kunne kravle ud af kurven. Vi hoppede i bilerne og kørte hen til et veldækket morgenbord på savannen ved nogle høje akacietræer. Det var nu blevet tid til at skåle i champagne og ikke mindst gå om bord i den lækre morgenmad. Kokke stod klar til at stege omeletter og pandekager, som vi satte til livs med glubende appetit.
En oplevelse som alle der besøger savannen i Afrika bør unde sig selv.
Efter fem overnatninger på KBC var det tid til at sige farvel til dette pragtfulde sted. Vi skulle denne gang prøve at flyve ude fra savannen og helt ud til Kenyakysten.
Den lille 12 personers maskine var oppe og nede et par gange på savannen for afsætning og ombord stigning af passagerer. Sjovt på denne måde at se savannen fra luften. Amboseli var sidste stop inden den tre kvarter lange flyvning ud til kysten, som også gik forbi Mt. Kilimanjaro, det 5.895 meter høje bjerg med sne på toppen, der ligger i Tanzania lige på den anden side af grænsen.
Vi boede på Leopard Beach Resort ved Diani Beach, sydkysten af Kenya. Dejlige værelser, lækker restaurant, pool- område mm. Vi havde valgt fem nætter, hvilket gav os mulighed for at tage med på en udflugt til Wasini Island med mulighed for at snorkle, se delfiner etc.
Afslapning, badeferie, palmer og kridhvid sandstrand samt et 28 grader varmt Indisk Ocean, som bare venter på at man hopper i og nyder det. En forrygende og perfekt afslutning på en fantastisk safari med masser af tid til at fordøje safariens mange indtryk.
Badeferie kan absolut anbefales som afslutning på ferien, når man er på de kanter!
I næste måneds klumme vil jeg prøve at besvare spørgsmålet ”Hvad er Afrika?”
Vi ses!
