På vej
Sidder et sted over Sortehavet i en Dreamliner – Boeing 787-900 – på vej mod Kenya via Doha. Har forladt det triste danske vejr med grå ja nærmest sorte skyer og utallige regnbyger. Her ser det ikke sort ud. Solen skinner og enkelte hvide skyer hænger i luften som vattotter, men landskabet der glider forbi under os ses tydeligt her fra 39.000 fods højde.
På vej mod Kenya og nye eventyr. Gensyn med Amboseli efter ca. 14 år og for første gang besøg i Tsavo Vest og Tsavo Øst. Slutter af med afslappende badeferie ved Watamu lidt syd for Malindi på Kenyakysten.
Turen er inspireret af Africa Tours’ hjemmeside, hvor vi fandt turen ”I Elefanternes Fodspor”. Vi har så lavet vores egen private tur med lidt flere safaridage og en anden indkvartering på kysten, så vi er tættest muligt på et godt sted for snorkling og dykning.
Blandt de mange oplevelser der ligger forude, håber vi selvfølgelig at se Kilimanjaro med blå himmel omkring og en masse af de ”røde” elefanter, som Tsavo er kendt for. Men uanset hvad naturen har at byde på, er vi SÅ klar til at nyde det hele.
Fra Doha til Nairobi flyver vi med en Boeing 777-300 ER. Som i Dreamlineren er der 3x3 sæder på tværs i flyet. Det er dog som om det hele er krympet lidt. Mon det er Dreamlineren, der er blevet kogevasket? Nå på den positive side er, at kaptajnen lige har annonceret en flyvetid på kun 4:35 til Nairobi.
Nærmer os Nairobi her ½ time i midnat. Krydser fingre for at indrejse til Kenya går smidigt og at kufferterne dukker op på båndet, så vi hurtigt kan komme hen på hotellet og sove.
Det skete så ikke lige. Vi ventede over en time, før vores kufferter dukkede op – men et glædeligt gensyn.
Amboseli
Spændingen var intakt, da vores guide og chauffør lidt i halvni satte kursen sydover mod Amboseli. Vi havde fyldt depoterne godt op ved morgenmadsbuffeten på hotel Tamarind, så vi sad afslappede på hver vores vinduesplads i firhjulstrækkeren og nød de fremmedartede omgivelser. Megen trafik ud af Nairobi og farvestrålende byer med en masse liv blev passeret undervejs. Holdt en enkelt pause ved en Curio shop, hvor vi gjorde en god handel i træfigurer og andre souvenirs, inden vi fortsatte mod Amboseli og Ol Tukai Lodge.
Ved 14-tiden satte vi os til rette for frokost med udsigt ud over savannen. Enkelte gnuer, en masse zebraer og en del elefanter udgjorde baggrunden for vores frokost, som var ta’ selv buffet. Hvilken perfekt start på vores safari, selvom Kilimanjaro ikke dukkede op bag skyerne.
Lad det være sagt med det samme. Vores håb om at se dette ikoniske bjerg på 5.895 meter med sne på toppen og blå himmel omkring gik ikke i opfyldelse denne gang, så vi måtte nøjes med et postkort fra souvenirshoppen.
Safarikørslerne i Amboseli bød både på løver, en gepard, en del giraffer, bøfler med kohejrer på ryggen, masser af zebraer og så flokke af gnuer. Her i området er de meget lyse i pelsen, hvilket skyldes mineralsammensætningen i Amboseli.
Den knap 400 km2 store park bød også på et imponerende fugleliv og sidst men ikke mindst store grupper af elefanter. Imponerende så det ud, når de bevægede sig gennem det støvede landskab på en lang række. De store hanner trissede uforstyrret rundt med deres enorme stødtænder. Enkelte havde stødtænder, der næsten nåede jorden. Et par af de store tyre kom meget tæt på bilen i deres jagt på én af hunnerne, som dog ikke var parringsparat og derfor flygtede.
Én ting er at se dem på billeder, men at se dem i levende live udenfor safaribilen. Wow!
Vejret var godt alle dage. Lidt køligt om morgenen med tiltagende varme op ad dagen. Som stort set de eneste gæster valgte vi at spise morgenmad udendørs, så vi sad helt uforstyrret og nød dyrelivet udenfor lodgen og fuglenes sang. Et par masaier stod klar i nærheden til at jage eventuelle nysgerrige aber væk, og hvem har ikke respekt for en slangebøsse, der skyder med små sten? Omvendt oplevede vi en morgen, hvor masaien havde vendt ryggen til, at en grøn marekat hoppede op på bordet og snuppede en håndfuld breve med sukker, så snart vi rejste os for at gå. De er både hurtige, kloge og frække!
Ved ankomst blev vi da også instrueret om både at lukke og låse døren til vores værelse, når vi forlod det. De er smarte nok til at kunne åbne en ulåst, lukket dør. Det er dog også rigtig hyggeligt, når man om morgenen slår øjnene op og som det første hører abernes leg på taget.
Tsavo Vest
Efter en række store oplevelser var det blevet tid til at fortsætte til Tsavo Vest. Det tog ca. 3 timer at tilbagelægge de ca. 120 km frem til Chyulu Gate. Et flot men tørt landskab passerede forbi vinduerne og flere steder dukkede den karakteristiske røde jord op til forskel for Amboselis hvide jord.
På vej til vores lodge passerede vi Shetani lava flows, som er et kæmpe område med størknet sort lava. Lavaen flød for bare et par hundrede år siden. Efter at have været ude af bilen og kigge nærmere på dette naturfænomen fortsatte vi mod vores indkvartering for et par nætter – Kilaguni Serena Lodge.
En stor lodge men wow en beliggenhed med udsigt til to vandhuller både fra værelset og fra restauranten. Masser af ”underholdning” fra de besøgende dyr. Når girafferne gik, kom zebraerne efterfulgt af bøfler eller impalaer eller vandbukke eller eland antiloper eller elefanter eller…
Masser af fugle supplerede ”underholdningen” blandt andet et par næsehornsfugle i buskene nedenfor vores værelse.
Mzima Springs
Én af seværdighederne i Tsavo Vest er Mzima Springs – en grøn oase – og kilder, der leverer hovedparten af frisk vand til Mombasa - op mod 250 millioner liter om dagen. Vi så både flodheste og krokodiller på vores gåtur rundt, ligesom vi passerede en større gruppe bavianer. Desuden var vi nede i et lille rum med undervands kig til fiskene. En sjov oplevelse. Alt i alt en god oplevelse ude af bilen, men slet ikke hverken den største attraktion i Tsavo Vest eller måske i hele landet, som der stod på et skilt ved indgangen.
En anden af attraktionerne i Tsavo Vest er Ngulia Rhino Sanctuary. Her har man stor succes med sorte næsehorn. Så stor at man kan flytte næsehorn til andre områder. De ca. 90 km2 er svært bevogtet af rangere og området er indhegnet med elektrisk hegn. Dette både for at holde næsehorn inde og for at holde elefanter og bøfler ude. Desværre var der lukket, da vi var forbi, men vi kørte langs hegnet på en længere strækning i håb om at få et glimt af næsehorn, men desværre forgæves.
Til gengæld er landskabet helt unikt. Bakker og bjerge rejser sig som en flot baggrundskulisse for busksavannen med de spredte akacie- og baobabtræer. Indimellem er det vanskeligt at spotte dyrene, men det kompenserer de smukke landskaber i den grad for. Mange af vejene er dækket af fint rødt sand og når man kigger ud over landskabet, ligner vejen en rød slange, der bugter sig imellem buske og træer.
På vej tilbage til lodgen så vi en duehøg på allernærmeste hold. Den sad på en vejvisningssten lige uden for bilen og i stedet for at flyve sin vej, hoppede den op på toppen af stenen, hvor den fortsat sad og poserede, da vi besluttede at fortsætte hjemad.
Kilaguni Serena lodge har som sagt en fremragende beliggenhed, maden er varieret og velsmagende, servicen er i top og så har de en ”Quiet zone” på balkonen foran restauranten, hvor man kan sidde i fred og ro og nyde dyrelivet ved vandhullet.
Taita Hills
Det var tid til at forlade det 9.000 km2 store Tsavo Vest, så vi begav os mod udgangen fra parken. I et område med en masse palmer fik vi øje på nogle elefanter, der gik og græssede. Vi standsede bilen for at se på elefanterne, der besluttede at krydse vejen lige bag vores bil. Tror aldrig jeg har set så stor en flok elefanter før. Jeg opgav simpelthen at tælle. Store og små, hanner, hunner og unger. Hvilken afskedshilsen fra denne nationalpark.
På vej mod Tsavo Øst tog vi en enkelt overnatning på Sarova Salt Lick Game Lodge, der ligger i et privat område. En finurlig indkvartering hvor hytterne er bygget på pæle og man bevæger sig rundt på gangbroer. Der er udsigt til et vandhul og stedet har også et skjul, hvor man kan betragte det hele i jordhøjde. Kan sammenlignes lidt med trætophotellet ”The Ark” i Aberdares.
Vi fik frokost på Taita Hills Lodge, inden vi fortsatte til Salt Lick Lodge. Inden frokost havde vi tid til at besøge et lille museum, der fortalte historien om Afrikas deltagelse i 1. Verdenskrig. I dette område udkæmpede tyskerne og briterne/inderne nogle indædte kampe. En lidt overset del af 1. Verdenskrig men meget spændende formidlet via fotos, plancher, genstande og den lokale guide.
Efter en yderst velsmagende frokost fortsatte vi mod Salt Lick Lodge.
Der var kun enkelte dyr ved vandhullet, mens vi boede der, men vi havde et fint game drive, hvor vi blandt andet så en løve med små unger.
Dagen sluttede med en fin middag og drinken ”Zebra Crossing” til at sove på.
Kørte game drive på vej tilbage til gaten og mødte blandt andet en del koantiloper, en glente der stod stille i luften og en hanstruds, der havde en masse rødt støv på de hvide fjer. Så desuden både Grants gazeller, zebraer og elefanter.
Fortsættes…
