Africa Tours CSS Sprite
Telefon 8873 4000
Man-torsdag kl. 10-15 & fredag kl. 10-14

Tanzania og Ndutu

Gnuerne springer med dødsforagt ud i floden, hvor de kæmpestore krokodiller ligger klar til at få sig et godt måltid. I deres lange vandring på jagten efter frisk græs – den store gnu- og zebravandring også kaldet ”Migration”, sætter dyrene deres liv på spil. Nogle bliver taget af krokodiller, andre må lade livet til rovdyrene, men de fleste af dem der dør undervejs drukner, når de store flokke af dyr kaster sig i floden i et kaotisk virvar af ben og kroppe for at krydse floden og komme frem til det friske grønne græs.
Det hele følges opmærksomt af de mange ådselædende marabustorke og gribbe samt hyæner, sjakaler og de store katte.

Starten
Det hele starter i det sydlige Serengeti i Tanzania i Ndutu området, hvor i hundred tusindvis af gnuer i løbet af 2- 3 uger kælver og nye små gnukalve ser dagens lys og siger goddag til et farligt liv.
Det er det denne måneds klumme handler om.

Vi er i midten af februar måned. Har forladt et frostramt Danmark for at sætte kursen mod Tanzania. Turen er gået via Addis Ababa i Ethiopien og da den sidste etape foregår om formiddagen sidder jeg og nyder landskabet, der glider forbi under os. Som vi nærmer os landing, bliver jeg grebet af spændingen om Afrikas højeste bjerg Mt. Kilimanjaro på 5.895 meter viser sig frem i al sin skønhed og pragt eller gemmer sig bag et tæt skydække. Desværre var det sidste tilfældet i dag.
Efter en lang og trættende flyvetur er det opmuntrende at stige ud af flyet i Kilimanjaro internationale lufthavn – kendt som ”Gateway to Africa’s Wildlife”. Varmen møder os massivt, da vi går ned ad trappen fra flyet. Noget af en kontrast til vejret i Danmark, som jeg forlod i går. Det viser sig at temperaturen er omkring 30 grader. Da der er kø ved et sundhedstjek, skynder jeg mig at tage min trøje af og fortsætte i t-shirt.
Nu er jeg SÅ klar til at se de mange gnukalve komme til verden, altså når jeg lige har fået mit visa stempel, er blevet genforenet med min bagage og har fundet min chauffør.

Ndutu området
Ndutu søen ligger i grænseområdet mellem Serengeti, der er på ca. 14.000 km2 og Ngorongoro Conservation Area (NCA) på ca. 8.300 km2. Umiddelbart er der tre store forskelle på de to områder. I NCA deler de vilde dyr plads med lokalbefolkningen – primært masaier – i modsætning til Serengeti, som er en nationalpark, hvor der ikke er nogen lokalbefolkning. Den anden store forskel er at NCA er præget af varieret natur med en del højland og vulkankratere, blandt andet det berømte Ngorongoro krater, mens Serengeti er den store åbne græssavanne med spredte akacietræer og granitblokke – de såkaldte kopjes. Endelig er der den forskel, at i NCA må biler kører off-road, hvorimod de i Serengeti skal blive på grusvejene.

Fra det nordlige Tanzanias safarihovedstad Arusha er der små 300 km’s kørsel til Ndutu området.

Det er her, at de mange gnuer samles i starten af året for i løbet af et par uger at føde en masse kalve. Tal kan være en svær størrelse, men i én af mine mange rejsebøger stod der, at der fødes 8- 10.000 kalve om dagen. I en anden stod der at op mod ½ million gnuer samles i Ndutu området. Desuden havde jeg læst at alle kalve fødes i løbet af 2-3 uger fra midten af februar.
Jeg lukkede øjnene og så for mit indre blik en kæmpe barselsgang – dog uden jordemødre – hvor gnuerne stod skulder ved skulder og ”smuttede” kalve ud. Et græstæppe dækket af dyr, så langt øjet rakte og luften der var fyldt med lyden af de mange gnuers karakteristiske ”brægen”. Wow!

Hvilken morgen
Jeg vågnede ved at det puslede udenfor mit telt og kort efter lød et ”Good morning” fra den anden side af teltvæggen. Jeg hoppede i noget tøj og lynede teltet op. I det første svage morgenlys fik jeg øje på serveringsbakken på min terrasse med en kande varm te, et krus og en lille skål med småkager. Hvilken vidunderlig start på dagen. Satte mig udenfor teltet og skænkede mig et krus te, mens jeg lyttede til flamingoerne i Ndutu søen nedenfor. Som solen langsomt steg op, blev himlen til højre for teltet dækket af gule og orange farver og de lyserøde flamingoer, der stod i kanten af søen, blev tydeligere og tydeligere. Wow en udsigt.
Da jeg havde nydt denne fantastiske start på dagen, gik jeg hen til fællesteltet og fyldte depoterne op med lækker morgenmad, så jeg var klar til dagens første gamedrive i Ndutu området. I horisonten dukkede de første varmluft balloner op på himlen.

Ud på gamedrive
Vi lagde de to lunchboxes i bilens lille køleskab, skubbede taget i firhjulstrækkeren op og begyndte på dagens game drive. Formiddagen var fuld af gode oplevelser med løver, leopard, gepard og servalkat – men intet sort ”tæppe” af gnuer, der dækkede landskabet. Derimod masser af gnuer i større grupper spredt ud i landskabet. Nogle af grupperne gik og græssede, andre holdt pause og enten stod eller lå i græsset og atter andre vandrede på lange rækker. Masser af små gnukalve – nok et par uger gamle – men ingen nyfødte. Én af grupperne stod i en flodseng med vand og slukkede tørsten, inden de kom myldrende op ad en skrænt, så luften fyldtes med støv. Gav mindelser om det kaos, der ofte opstår når en masse gnuer krydser floderne under migration.

Dagen igennem så vi disse grupper af gnuer og sidst på eftermiddagen besluttede vi at vende tilbage til campen. Efter en lang dag fyldt med oplevelser, støv og varme bestilte jeg et ”bucket shower”. En spand med 20 liter varm vand hejses op udenfor teltet og så administrerer man selv, hvor meget tid man bruger på at sæbe sig ind og skylle sig. Jeg elsker det, og 20 liter rækker fint til et godt brusebad.

Nyt gamedrive
Endnu en god nats søvn selvom det er længe siden jeg har haft uret til at ringe kl. 05.45 på en søndag. Vi har imidlertid endnu en hel dag foran os her i Ndutu området, så det er bare med at komme ud af sengen. Ud og opleve.

Mødtes med min chauffør efter morgenmad. Han gav mig en kort briefing, inden vi kørte afsted. Han havde planlagt dagen ud fra samtaler med sine kolleger, der havde kørt rundt i området de seneste dage. Kollegerne havde desuden fortalt ham, at det var år siden de havde oplevet dyrene som et sort ”tæppe”, der dækkede savannen.

Vi fik bilen gjort klar og kørte mod et område, som hedder ”The Hidden Valley”. På stor afstand kunne vi se støvskyen. Da vi kom nærmere, kunne vi se gnuerne. På lange rækker kom de gående og løbende frem til og ud i en mindre sø for at drikke og bade. En del zebraer ledsagede gnuerne og der var masser af gnukalve.

Vi skiftede position flere gange og var på et tidspunkt omgivet af gnuer på alle sider. Når vi troede at nu var alle gnuer videre, vendte nogle af dem om eller nye grupper dukkede op i horisonten. Denne søndag fik jeg gnuer for alle pengene. Jeg opgav at tælle benene, så var der 10, 20 eller 50.000 gnuer i flokkene? Jeg ved det ikke. Men mange!

Når jeg lukker øjnene og tænker tilbage, så hører jeg den karakteristiske ”brægen/ grynten” fra de mange dyr og ser for mit indre blik et kaos af horn, ben og haler. Fædre, mødre og kalve. At have oplevet dette fylder mig med taknemmelighed.

Afrunding
Hvornår regner det i Afrika, er der mange der spørger? Med klimaforandringerne er det blevet mere uforudsigeligt. Det kan regne, når det burde være tørtid. Regnen kan udeblive, når den burde falde. Tørtiden kan udvikle sig til decideret tørke.

Migration – den store gnu og zebravandring – sker i jagten på frisk græs. Klimaforandringerne får uvilkårligt indvirkning på migrationen. Guiden fortalte mig, at de mange samlede fødsler også er under ”opblødning”, og det er jo naturen, så i år gik fødslerne måske bare i gang før de ”normalt” finder sted?

Uanset, en fantastisk oplevelse at være der og opleve starten på ét af naturens mange vidundere. Alle burde opleve støvskyerne, de mange dyr der ligger, står, går og løber. Kalvene der får en tår mælk hos deres mødre, kalvene der følger deres mødre tæt og kalvene der febrilsk leder efter deres mødre i virvaret af de mange dyr.

For de nyfødte gnukalve gælder det om hurtigt at komme på benene og i øvrigt holde sig helt tæt til deres mødre, hvor sikkerheden er størst. Løver, leoparder, hyæner og andre rovdyr tiltrækkes af de mange nyfødte og er klar til at stille sulten.
Rigtig mange kalve når slet ikke at deltage, når de mange dyr starter vandringen nordpå mod Kenya. Det er en barsk verden, der møder de nyfødte gnukalve! 

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbreve.

Footer-formular

Dette websted benytter egne og tredjeparters cookies for at fungere, analysere din brug af vores produkter og tjenester, hjælpe med vores salgsfremmende og marketingsmæssige indsats og levere indhold fra tredjeparter.
Information
Funktionalitet
Statistik
Marketing

Hvad er cookies?

En cookie er en fil, som browseren lægger på din computer. Den gør det muligt at genkende din computer, og huske valg du tidligere har truffet på hjemmesiden. En cookie kan ikke sprede computervirus eller andre skadelige programmer. Cookies sletter sig selv efter et vist antal måneder (kan variere), men de fornyes efter hvert besøg. Cookien kan ikke se, hvem du er, hvad du hedder, hvor du bor eller om computeren bruges af en eller flere personer. Hvis du giver personlige oplysninger til en hjemmeside, så kan en cookie dog anvendes til at huske dig til næste gang du besøger hjemmesiden.

Hjemmeside

ASPSESSIONID# - Slettes når browseren lukkes

Hjemmesiden bruger denne cookie til at identificere den besøgende, på tværs af sider, under besøget.

cookieSafe - 6 måneder

Indeholder en sikker kopi af udvalgte 3. parts cookies, så de ikke går tabt, hvis de bliver fjernet af browseren.

Cookie-indstillinger

cookiebar - 6 måneder

Bruges til at huske de valg der tages under Cookie-indstillinger, samt om betingelser er blevet accepteret.

Google Analytics

_ga - 2 år

Registrerer et unikt ID, der anvendes til at føre statistik over hvordan den besøgende bruger hjemmesiden.

_gid - Slettes når browseren lukkes

Denne cookie bruges til at spore, hvor lang tid den besøgende bruger på hjemmesiden.

_gat - 1 dag

Bruges til at reducere mængden af forespørgsler til Google

collect - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at sende data til Google Analytics om den besøgendes enhed og adfærd. Sporer den besøgende på tværs af enheder og marketingskanaler.

Facebook Pixel

_fbp, fr, tr, datr, lu, c_user, xs, p, presence, act, sub, sb - op til 2 år

Facebook-cookies oprettes, når du har været på Facebook og besøger vores hjemmeside. Dette gør det muligt for Facebook at tilpasse mulige annoncer eller indlæg baseret på din browseradfærd. Alle cookies foruden datr (2 år), lu (2 år) udløber efter sessionafslutning. Denne cookie bliver brugt til at målrette annoncer på Facebook.

Google Adwords

ads/ga-audiences - Slettes når browseren lukkes

Anvendes af Google AdWords til at vise annoncer for besøgende, der sandsynligvis vil være interesseret, baseret på den besøgendes onlineadfærd på tværs af hjemmesider.

ads/user-lists/# - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at spore besøgende på tværs af websites, så man kan opbygge remarketinglister. Disse lister gør det muligt at vise målrettede annoncer til personer, der tidligere har besøgt hjemmesiden.

Google Adsense

_gcl_au - 3 måneder

Benyttes af Google Adsense til at eksperimentere med effektiviteten af deres annoncer. Disse finder sted på alle hjemmesider der benytter Google Adsense.

Google Doubleclick

test_cookie - Slettes når browseren lukkes

Bruges til at tjekke om browseren understøtter cookies.

IDE - 2 år

Anvendes til at registrere og rapportere om hjemmesidebrugerens handlinger efter at have set eller klikket på en af annoncørens annoncer. Formålet er at måle effekten af en annonce samt at målrette annoncer til brugeren.

Microsoft Bing

_uetsid, _uetsid_exp, _uetvid, _uetvid_exp - 1 dag / Vedholdende

A Microsoft Bing Universal Event Tracking cookie for recommendation purposes.

Microsoft Clarity

_cltk - Slettes når browseren lukkes

This cookie is installed by Microsoft Clarity tool and stores information about how visitors use the website.

Sleeknote

SNC - 2 år

Benyttes til at tracke anonym data til statistik for overordnet brug af Sleeknote samt individuelle events på boksene.

SNS - Slettes når browseren lukkes

Oprettes/opdateres ved hvert besøg. Bruges til at adskille tilmeldte brugere af formular.

_pk_id - 2 år

Oprettes ved hvert besøg. Bruges til at adskille brugere til statistik.

_pk_ses - Slettes når browseren lukkes

Oprettes ved hvert besøg. Benyttes under den enkelte session til at gruppere sidevisninger til statistik for bokse og visninger.

sn_global_countdown_last_reset_timestamp - Vedholdende

Sets a timestamp for when the visitor entered the website. This is used for analytical purposes on the website.

_sn_a - 1 år

SleekNote sets this cookie to measure visitor analytics. in order to identify the visitor across sessions, a visitor ID is set.

_sn_m - 1 år

SleekNote sets this cookie to record information used for marketing-related targeting options.

_sn_n - 1 år

SleekNote sets this cookie to ensure that the user only gets the Sleeknote popup on the first visit.

Kontakt os