Rejser
Stone Town, krydderier og badeferie på eksotiske Zanzibar
Det Indiske Ocean, Zanzibar
Eksotiske Zanzibar venter dig med både oplevelser og afslapning.
Turen starter med et par dage i historiske Stone Town, hvor du kan opleve historiens vingesus på en spændende byrundtur, der bringer dig forbi både det tidligere slavemarked, katedralen, fortet og de travle markeder med kød, fisk, frugt og grønt.
Dine sanser bliver udfordret, når vi besøger en krydderiplantage og Zanzibar får lov at leve op til sit ry som krydderiøen.
Dernæst venter de kridhvide sandstrande, de vajende kokospalmer og det varme, azurblå Indiske Ocean.
Ophold på Diamonds Mapenzi Beach, der ligger placeret på Zanzibars nordøstkyst. Du kan vælge at slappe af eller du kan prøve nogle af de mange aktiviteter, som hotellet byder på. Opholdet er med all inclusive (alle måltider og drikkevarer inkluderet).
Fx. 12 dage:
Fra 18.400 DKK
Badeferie på eksotiske Zanzibar
Det Indiske Ocean, Zanzibar
Kridhvide sandstrande, koralrev og azurblåt hav. Vilde delfiner. Krydderimarker med vanilje, nelliker, peberfrugter, kardemomme og kanel. Jozani Forest med de røde colobusaber. Stone Town med den spændende arkitektur og den helt særlige atmosfære. En ferie til krydderiøen Zanzibar er en helt særlig oplevelse.
Ophold på Ocean Paradise, der er beliggende på østkysten af Zanzibar. Resortet ligger direkte til Zanzibars strande omgivet af flere hektar af tropiske haver, som blandt andet byder på eget vandfald. Ocean Paradis resort har egen dykkerskole, flere restauranter, barer m.m. og er meget børnevenligt.
Ønsker du at bo på et af de andre hoteller vi tilbyder på Zanzibar, så lader dette sig sagtens gøre. Forhør nærmere.
Fx. 12 dage:
Fra 13.900 DKK