Denne skønne private ø, Chale, ligger 600 meter fra fastlandet og ca. 45 kilometer syd for Mombasa ud for Kenyas berømte og prisvindende strand Diani Beach. Adgangen til øen er via traktor eller båd afhængig af tidevandet.
Øen er 1,2 kilometer lang og 800 meter bred og er delt i 2. Den ene del, hvor det 4-stjernede The Sands at Chale Island ligger med egen privat strand, er beskyttet af et koralrev. Den anden del er en beskyttet mangroveskov, hvor bl.a. skildpadder kommer ind på stranden for at lægge æg.
The Sands at Chale Island er en skøn kombination af natur, komfort og uberørthed. Hotellet er bygget, så det falder sammen med de smukke omgivelser i bl.a. swahili stil og med antikke møbler i mørke træsorter. På The Sands ønsker man at være så miljøbevidste som muligt, og der er derfor kun strøm på værelserne i tidsrummet fra kl. 18.00 til 10.00 (gælder dog ikke i receptionen, bar og restaurant).
På hotellet er der 3 swimmingpools. Hovedpoolen, Galana, nær receptionen er med eget vandfald og jacuzzi. Mellem 2 tårne på øen, tårne med værelser for ophold, er der en anden pool, hvor der også er bar samt stor solterrasse og liggestole. Sidst, men ikke mindst, er der en saltvandspool, der ligger ved spa- og fitnessområdet. Poolen er bygget, så den passer ind i landskabet og ved blot at forcere et par trin, er man i det Indiske Ocean.
The Sands at Chale Island har 60 værelser – alle ikke-ryger værelser. Der tilbydes deluxe værelser, hytter, suiter og den helt specielle suite bygget på The Rock. Alle værelsestyper er traditionelt møbleret med aircondition, fan, bad/toilet og balkon eller terrasse.
Det er muligt at tilkøbe massage og spa i wellnessområdet samt en række udflugter bl.a. dykning og snorkling, kajak gennem mangroven, dybhavsfiskeri m.m. Alle udflugter tilbydes direkte fra hotellet.
Det anbefales at medbringe badesko af hensyn til tidevandet.
Voyager Beach Resort - nord for Mombasa
Baobab Beach Resort - Diani Beach
The Sands at Nomad - Diani Beach
Swahili Beach Resort - Diani Beach
Leopard Beach Resort - Diani Beach
Southern Palms Beach Resort - Diani Beach
Kilifi Bay Beach Resort - Kilifi
Sandies Tropical Village - Malindi
Malindi Dream Garden - Malindi
Se alle indlæg