Min første rejse til det ”rigtige” Afrika fandt sted i 1989.
Godt nok havde jeg nogle år forinden på en charterrejse med Spies sat mit fodaftryk i sandet på det afrikanske kontinent, da en af udflugterne gik til Ceuta (spansk) og Tanger i Marokko. Det ”rigtige” Afrika har for mig imidlertid altid været landene med de store dyr, de endeløse græssletter og den sorte befolkning.
I 1989 fik jeg chancen for at besøge en rigtig god arbejdskollega, som et par år forinden havde taget orlov fra jobbet i Danmark for i Danida regi at tage til Tanzania og være med til at opbygge et tandplejesystem, der tog sit udgangspunkt i forebyggelse frem for behandling.
Forberedelserne var mange, og jeg saksede alt, hvad jeg kunne finde om Afrika i aviserne – det var før internettet blev udbredt - op mod afrejse. Jeg læste blandt andet om angreb på turister i Tsavo West i Kenya, om beslaglæggelse af 7 ton elfenben i Namibia og om overfyldte busser i Tanzania. En bus beregnet på 65 passagerer medbragte 140 rejsende. Udover de siddende var der 55, der stod op og 19 sad oppe på taget af bussen.
Endelig oprandt dagen for afrejse d. 3. juli, og kursen blev sat mod Dar es Salaam via Zürich og Jeddah i Saudiarabien. Spændingen om, hvilke oplevelser de næste mange dage skulle bringe, var enorm, og jeg lukkede ikke et øje på den lange flyvetur sydpå. Blev blandt andet belønnet med den smukke udsigt til toppen af et snedækket Kilimanjaro.
Mødet med Afrika var på mange måder tankevækkende. Det tog evigheder at betale for visum, vise pas og passere tolden. Hullede veje, gående og cyklende mennesker overalt. Blomstrende buske i overstørrelse sammenlignet med den danske udgave i vindueskarmen og kæmpestore eksotiske træer og palmer med bananer og avocadoer. Lange køer ved banken, ved posthuset og ved skopudseren.
De næste 26 dage bragte mig vidt omkring i Tanzania i følgeskab med min kollega, som havde planlagt en række møder rundt i landet. Turen gik blandt andet til øerne Pemba, Zanzibar og den lille ø Changu (nordvest for Zanzibar Town), som er beboet af en større koloni af kæmpeskildpadder.
Min tur til Tanzania safari sluttede med Arusha National Park, Tarangire, Lake Manyara og i Ngorongorokrateret, ligesom der blev tid til en vandretur i regnskoven på Kilimanjaro op til Marengu Hut. Forskellige oplevelser både i forhold til natur og dyrearter i de forskellige områder, men alle fantastiske på hver deres måde. Om Ngorongorokrateret skrev jeg i min dagbog: ”Hvilken utrolig fauna, hvilken oplevelse, hvor fantastisk”. Mine venner kalder i dag Ngorongorokrateret for ”Finn’s hul”.
Det var dér jeg traf beslutningen om, at hvis jeg nogensinde igen fik chancen, så skulle turen gå tilbage til Østafrika.
Det vil jeg gerne fortælle dig mere om her i Finn’s klumme, hvor du kan læse om flere af mine oplevelser forbundet med at rejse til Afrika. Jeg håber du er med igen som læser næste gang, når jeg skriver om ”Mit gensyn med Afrika”.
