Africa Tours CSS Sprite

Malawi

Lake Malawi er Afrikas tredjestørste sø

Malawi

Malawisøen er smuk, dyb, klarvandet med myriader af fisk

Malawi

På safari blandt elefanter på den store Shire-flod

Malawi

Malawi kaldes ofte for "Afrikas varme hjerte"

Malawi

Malawisøen er 580 km lang, 80 km bred og 706 meter dyb

Malawi

oplev imponerende bestande af flodheste og krokodiller

Malawi

snorkl blandt farvestrålende fisk i det 24-29 grader varme vand

Malawi

Malawi har et fantastisk og rigt fugleliv

Malawi

mulighed for masser af aktiviteter på den store sø

Malawi

frodige og grønne te-marker

Liwonde National Park

Parken regnes som Malawis fineste når det gælder safari, da den har en ret tæt bestand af mange af Afrikas klassiske store dyr samt et fantastisk rigt og varieret fugleliv. Livsnerven i nationalparken er den store Shire-flod, som afvander Malawisøen mod nord og løber på langs af parkens vestlige sektor. Mod nord grænser parken tillige op mod Lake Malombe, så der findes altid ferskvand indenfor rækkevidde til de mange dyr.

Liwonde er nok mest kendt for den imponerende bestand af flodheste og krokodiller i floden og søen, og ikke mindst for de mange elefanter, der dagligt kommer til vandet for at drikke, bade og sågar svømme.

Den 550 km2 store nationalpark rummer store flodsletter samt græs og skovsavanne, hvor en lang række andre store dyr trives. Blandt planteæderne kan de store bøfler, de imponerende sabelantiloper og kuduer, den graciøse impala og det charmerende vortesvin fremhæves. I et særligt overvåget område af Liwonde er der desuden oprettet et næsehornsreservat, hvor det sorte næsehorn trives i relativt trygge omgivelser. Derfor har man også valgt at flytte (i 2019) yderligere 17 af disse truede dyr hertil fra områder af Sydafrika, hvor de er sværere at passe på i forhold til krybskyttere.

Liwonde rummer også en bestand af de fire store rovdyr; løve, leopard, gepard og plettet hyæne. Bestanden af disse er dog ikke særligt stor endnu, så det kræver en del held at finde dem. Nationalparkens imponerende fugleliv er til gengæld konstant synligt og tæller næsten 400 arter, mens marekatte og bavianer også er et almindeligt syn. Yderst synlig er selvfølgelig den smukke natur generelt, der især gør sig godt i det gyldne lys omkring solopgang og –nedgang langs Shire floden.

Vind 4 billetter til
Ree Park Safari

Vi trækker en vinder hver måned blandt alle, der tilmelder sig vores nyhedsbrev.

Footer-formular