Aber hører med til en safari i Afrika. Endnu har vi til gode at besøge chimpanser og gorillaer i deres naturlige omgivelser i fx Uganda, men vi har dog besøgt et rehabiliteringscenter for chimpanser nær Sweetwaters i Kenya.
På vores ture til Kenya ser vi som regel altid bavian, grøn marekat og sort-hvid colobus. I denne klumme med anekdoter fra det virkelige Afrika starter vi derfor med aberne.
Der er altid noget at opleve, når man møder aberne. De leger, de slås, de søger efter føde og de laver pelspleje. Ofte kan man komme helt tæt på, fx når en stor hanbavian har lagt sig til at sove på et picnicbord på Baboon Cliff ved Lake Nakuru eller når grønne marekatte leger tæt på swimmingpoolen ved Ashnil Samburu Camp. Man skal dog have respekt for dem og tage sig i agt. Det mangler da heller ikke med advarsler fra både guider og personalet på lodges om at huske at lukke døre og vinduer, når man forlader sin hytte eller sit telt, så aber ikke kan komme ind og endevende ens værelse. Det er også et af de gode råd i ”Safariens ABC”.
På vores tur i 2011 besøgte vi blandt andet Amboseli, hvor vi boede på Ol Tukai Lodge. Hver morgen vågnede vi tidligt ved abernes leg på taget af vores hytte og når vi trak gardinet til side havde vi den mest fantastiske udsigt til Mount Kilimanjaro. Det var rigtig hyggeligt at komme uden for hytten og se de grønne marekatte elegant jagte hinanden i træerne for så lige at tage et hvil på hyttens tag inden legen fortsatte.
Senere mødte vi de grønne marekatte endnu tættere på, nemlig i Ashnil Samburu Camp, hvor vi sad i den åbne del af restauranten og spiste morgenmad. Masaien der gik rundt ved restauranten og holdt aberne på afstand med sin slangebøsse vendte ryggen til og vi var i fuld gang med morgenkaffen og de frisklavede pandekager og omeletter, da en grøn marekat pludselig ud af ingenting kom glidende hen over bordpladen, bremsede lige foran brødkurven og forsvandt lige så hurtigt som den kom, men nu med en morgenbolle i munden. Vi sad bare og kiggede overrasket på hinanden: ”Hvad skete der lige der?”.
Den grønne marekat mødte vi også tæt på ved Marafloden. Chaufføren var gået ind for at ordne papirer og betaling ved indkørslen til Masai Mara National Park og vi havde fået lov til at forlade bilerne. Nogle for at gå på toilettet, andre for at fotografere ved broen over Marafloden, hvor mange ådsler samles, når de driver ned ad floden. Bilerne holdt med taget slået op og der kom hurtigt nogle grønne marekatte, som skulle se om de kunne komme ind i bilerne. En af dem havde da også held med at hoppe ned i en af bilerne oppe fra og komme ud igen med en hel rulle kiks. Da jeg syntes at et par af marekattene blev lidt for nærgående i forhold til vores bil, lavede jeg en pludselig bevægelse fremad mod dem i en form for skinangreb, men til min store overraskelse, gjorde en af aberne præcis det samme mod mig, forskellen var bare at jeg lige røg et par meter baglæns af forskrækkelse. Det var først da jeg smed et par småsten efter den, at den kiggede sig om efter en anden bil!
På vej til Masai Mara National Park havde vi i øvrigt haft et lille uheld med bilen. På vejen derhen lød det pludselig over bilradioen ”chui” – ”chui”, som er swahili for leopard. Vi besluttede selvfølgelig at udsætte frokosten og forsøge at få denne enestående oplevelse med, idet leoparden er den sværeste at spotte af ”The Big Five” (løve, leopard, elefant, bøffel og næsehorn). Det lykkedes da også at finde frem til træet, hvor denne smukke, plettede kat lå og hvilede sig efter at have slæbt sit bytte (en gnu) op i træet.
Terrænet kan sine steder være lidt ujævnt, så da vi forlod leoparden og fortsatte mod lodgen for at spise frokost, bumpede det ene baghjul ned i et hul, så baghjulets ophæng forskubbede sig. Mange biler med andre safarigæster kom hurtigt til for at hjælpe, men det krævede en mekaniker, som først skulle køres dertil. Vi blev derfor fordelt i de andre biler og fik dermed den ekstra oplevelse at køre med nogle kinesere iført hvide bomuldshandsker, mundbind og nogle gigantiske kameralinser. Det kan jo være fint til fotografering af fx fugleliv, men ofte måtte de have mobiltelefonen frem for at fotografere elefanter, giraffer og andre dyr, der gik lige udenfor bilen.
Om det at fotografere og fange det gode motiv, skrev jeg i øvrigt i sidste måneds klumme ”En, to, tre skyd – på fotosafari”.
I næste måneds klumme kan du læse om den store gnu- og zebravandring – Migration.
Tak for denne gang.
