Afrika er stort, meget stort. Mange taler om Afrika, som talte de om et land. Afrika er imidlertid jordens andenstørste kontinent, og består af mere end 50 lande. Der burde være nok at fortælle om. Det er dog forbavsende sjældent, at der er nyheder fra dette kæmpe kontinent i dansk presse, hvad enten vi taler om TV eller den skrevne presse. Hvis vi endelig hører om Afrika, er det som regel historier med en negativ klang, f.eks. om sygdom, fattigdom, korruption eller krig og ufred. Nuvel der er masser af triste historier at fortælle om Afrika, men der er også glæde, stolthed, gåpåmod og tro på fremtiden. I denne måneds klumme skal det handle mindre om safari og mere om en række positive historier fra Afrika.
I Uganda ligger Rwenzori-området også kendt som ”Månebjergene” med et dramatisk landskab præget af vandfald og gletschere, hvor mange dyrearter trives. Her kan bl.a. opleves elefanter, chimpanser og den sjældne Rwenzori leopard. Som så mange andre steder er også naturen her under pres pga. en stadigt voksende befolkning. I et samarbejde mellem Uganda og EU er der etableret et projekt, hvor den lokale befolkning skal have gavn af indtægterne fra den øko-turisme, de kan tiltrække.
I mange år er tunfisk blevet overfisket. Store industritrawlere har næsten tømt havet til stor skade for lokale fiskere. I en årrække har der været arbejdet på at forhindre overfiskning på tun i Det Indiske Ocean. Det ser nu ud til at bære frugt og kommer bl.a. de lokale fiskere på Zanzibar til gode. Her fiskes der med garn fra små både uden motor, så fiskerne er afhængige af at tunfisken også kommer tættere på kysten, så de kan brødføde deres familier.
I flere afrikanske lande kæmper man med korruption. I lande som Burundi, Rwanda og Tanzania er det lykkedes at etablere nogle bedre skattesystemer med stigende skatteindtægter til følge. Det er vejen til at landene kan blive mindre afhængige af udviklingsbistand. I Burundi er man nu i stand til at betale næsten 80 % af sine faste offentlige udgifter selv.
I både Uganda og Kenya arbejdes der med hjælp fra bl.a. danske Grundfos på projekter, der handler om drikkevand. Der arbejdes med soldrevne systemer, der kan levere rent drikkevand til automater, ligesom der arbejdes med at rense overfladevand og flodvand, så det kan drikkes. Da vandpumper sluger ca. 10 % af verdens samlede elforbrug er der en stor gevinst ved de soldrevne systemer.
Ser man på Afrika ude fra rummet, er der ikke meget lys at få øje på udenfor storbyerne. Samme oplevelse har man, når man under safarien vågner i sit telt midt om natten ved lyden af de gryntende flodheste i floden og kigger ud. Der er bare bælgmørkt, så uden den medbragte lommelygte, ville man være ilde stedt.
En FN-rapport fastslog sidste år at samtlige lande syd for Sahara – eksklusiv Sydafrika – tilsammen bruger mindre strøm end Spanien. I både Marokko og Tanzania arbejdes der på kæmpestore solcelleanlæg med henblik på strømproduktion.
Det handler i høj grad også om sundhed. Omkring 600.000 afrikanere skønnes at dø hvert år som følge af luftforureningen fra hjem, der bruger forurenende brændstoffer til bl.a. madlavning. Flere steder arbejdes således med projekter med solcelledrevne komfurer.
Kolera er udbredt i flere afrikanske lande. Det er en sygdom der skyldes dårlige hygiejniske forhold, hvor madvarer eller drikkevand er inficeret med rester af menneskelig afføring.
Sygdommen giver kraftig diarré og mange, specielt børn dør af væskemangel. Et vandrensningsprojekt som tidligere omtalt kan være ét tiltag. I Kasese i Uganda har man også taget udfordringen op – og med succes. Her har man arbejdet med en kombination af undervisning i skolen om betydningen af håndhygiejne og etableringen af et toiletkompleks ved byens grøntsagsmarked. For stadeholderne er det simpelthen blevet en konkurrenceparameter at have en god hygiejnisk standard. Her udover har nu op mod 80 % af indbyggerne adgang til latriner. Den lokale forankring og indbyggernes ejerskab har været nøglen til succes.
I slutningen af 1960’erne etablerede danskeren Jan Bonde Nielsen et gartneri med blomsterproduktion i Kenya. I dag er produktion af blomster blandt Kenya’s tre vigtigste kilder til fremmed valuta. Der produceres blandt andet roser til det danske marked. På en safaritur til Kenya vil man se de kæmpestore blomsterfarme både på vejen nordpå op mod Mount Kenya og længere vestpå i området ved Lake Naivasha. Kenya har været model for opbygningen af lignende industrier i lande som Zimbabwe, Uganda og Tanzania.
En anden god indtægtskilde for Kenya er kaffeproduktion. Noget Karen Blixen også blev kendt for, selvom hun ikke lykkedes så godt. I Kenya er det kvinderne, der står for ca. 70 % af arbejdet med at dyrke kaffe. Der er nu etableret et Fairtrade projekt, hvor 300 kvinder har fået rettigheder til jord og kaffebuske og de bliver uddannet i gode landbrugsteknikker, så de både kan øge høstudbyttet og hæve kvaliteten af kaffen. Ved at styrke kvinderne, styrkes også deres familier.
Plastaffald er blevet et kæmpe miljøproblem. Senest har der været historier i pressen med advarsler om en enorm forurening med mikroplast i verdenshavene. Plast der via fødekæden når spisefisk og dermed os mennesker. På landjorden er forureningen med plast også tydelig. På min første tur til Kenya blev jeg overrasket over at se, hvor meget plastikaffald der flød langs vejen i de småbyer, man kører igennem, når man sidder i sin safaribil og beundrer de ellers flotte landskaber.
I Nairobi har en kreds af lokale etableret virksomheden EcoPost, som genbruger plastikaffald til fremstilling af pæle og stolper til indhegning, trafikafmærkning og byggematerialer til fx hønse- og hundehuse. Genbruget af plastikaffald er ikke bare godt for miljøet, det skaber også arbejdspladser, og så bidrager det til at redde skovene i Kenya, hvor de skovklædte områder kun dækker 10 % af det areal FN anbefaler.
På en safaritur til Kenya er der flere udflugtsmål i hovedstaden Nairobi. Et af dem er perlefabrikken Kazuri. Det er en fabrik for produktion af perler og keramik, hvor dårligt stillede kenyanske kvinder kan komme og arbejde og tjene til livets opretholdelse. Leret der bruges kommer fra et område ved Mount Kenya, og kvinderne formår at producere en lang række unikke smykker af de farvestrålende perler. Fabrikken er absolut et besøg værd. Den ligger relativt tæt på Karen Blixens Farm, som også er et ”must” for safarigæster i Kenya.
De senere år har krybskytteri været et tiltagende problem i flere afrikanske lande, fx er det gået hårdt ud over bestanden af næsehorn i Sydafrika. Elefantbestanden i Afrika er ligeledes truet. Her i foråret 2016 var der tiltagende fokus på krybskytteri og det kulminerede i pressen i slutningen af april, hvor der i Kenya’s hovedstad Nairobi blev brændt 105 ton elfenben af d. 30. april. Elfenben som Kenya havde konfiskeret fra krybskytter. Der arbejdes på flere fronter for at komme krybskytteri til livs og i Sydafrika er fx projekt Black Mamba blevet startet op med stor succes for at redde næsehorn. I flere af de klassiske safarilande arbejdes der tillige intenst med oplysning og uddannelse i skolerne med henblik på at lave naturbevarelse i samarbejde med lokalbefolkningen. Mange arbejder således for at endnu flere kan få drømmen om store oplevelser på en rejse til Afrika opfyldt.
Afrika er stort, der er noget for enhver smag, valget er dit. Du kommer ned til et fantastisk kontinent. Sir Winston Churchill kaldte engang Uganda for ”The pearl of Africa”.
I mine øjne er Afrika en perle!
