En tur på den Afrikanske savanne giver for langt de fleste gæster et fyldt hukommelseskort på kameraet. Mange af billederne vil være de klassiske Afrika-billeder med zebraer, giraffer, antiloper, bøfler og selvfølgelig oksehakkeren. Formentlig er det ikke så tit at oksehakkeren er dyret i fokus, men ikke desto mindre vil der være en god sum billeder med uskarpe små fugle, som sidder på ryggen, på hovedet, benet eller i ansigtet af det store dyr, som linsen har stillet skarpt på. Det er egentlig lidt en skam, for den lille fugl er ikke kun en køn fugl med meget stærke og flotte farver, den er også ret interessant.
Oksehakkeren er på størrelse med en stær og har en glubsk appetit. Den sørger for at holde mængden af parasitter i form af mider og flåter nede på et tåleligt niveau på de mange græsædende beboere på savannen. På én enkelt dag æder den gerne flere hundreder mider og flere tusinder mide larver, hvis den får chancen. En imponerende vifte af forskellige værtsdyr bliver beriget af dens selskab, dog ikke elefanter og aber, da de ikke er så begejstrede for dens forstyrrelse. De store græsædere, dem på størrelse med eller større end et vortesvin, har nu ofte en god håndfuld med på farten. Oksehakkeren kæmmer deres pels med næbbet og renser denne for uvelkomne blodsugende kryb. De kommer godt omkring og er ikke bange af sig, da de gerne piller i øjenkroge og mundvige og får hurtigt lettet parasittrykket hos det pågældende værtsdyr indenfor kort tid.
Navnet ”oksehakker” stammer fra dens videnskabelige navn Buphagus, som kan deles op i de to oldgræske ord bous ”okse” og phagos ”spiser”, altså ”okse-spiser”, hvilket er en meget god beskrivelse af fuglen. Nok er den glad for mider og flåter, men den er også i ordets helt konkrete betydning en ”okse-spiser”. Den vil hellere end gerne både spise ørevoks og drikke blod fra det værtsdyr, som den finder appetitlig. Åbne eller halvlukkede sår bliver åbnet på ny og det varme blod bliver slubret i sig. Den vampyrlignende tendens gør oksehakkeren selv til en parasit for værtsdyret, da de åbne sår konstant er i risiko for at blive angrebet af bakterier og blive betændte, hvilket ville svække værtsdyret og dræne den for energi, som i værste fald kan koste den livet på den rovdyrbefængte savanne.
Et værtsdyr skal med andre ord stå model til meget fra oksehakkeren, som både finder sin kost og sit rede materiale fra værtsdyret. Yderligere udfolder der sig også særlige begivenheder på ryggen af de tolerante græsædere. Her er scenen sat til når parringskaldet skal lyde udover ryggene på de samlede værtsdyr og når denne ender vellykket, er der også plads til en hurtig parring. Så læg endelig mærke til de små fugle som bliver transporteret rundt på de store dyr, for der sker lidt af hvert.
Vidste du, at der kun findes to arter af oksehakkeren? De hedder gulnæbbet oksehakker og rødnæbbet oksehakker. Overraskende nok er det næbbet man ser den store forskel på. Den gulnæbbede oksehakker har dog lidt rødt yderst på næbbet, hvorimod den rødnæbbede har et helt rødt næb.
Hvalhajen - fiskenes absolutte kæmpe
De strittende haler - Vortesvinet
Savannens vampyrfugl - Oksehakkeren
Det lyserøde badedyr - flamingoen
Klikkende Kæmpe – Eland antilopen ala Elsdyrantilopen
Øjne på størrelse med golfbolde! - Strudsen
Oceanernes imponerende jæger - den store hvide haj
De rette hvaler - Sydlig rethval
Se alle indlæg
